Stop for konefidus i fransk politik – men hvad med fru Macron?

Parlamentsflertallet fra præsidentens parti kritiseres for manglende konsekvens og amatørisme i forbindelse med vedtagelsen af den såkaldte »lov om moralisering af det offentlige liv«.

Præsident Macron vil som den første nogensinde give sin kone, Brigitte, officiel status som førstedame. Foto: Julien de Rosa Fold sammen
Læs mere

Hvis det ikke var blevet afsløret, at François Fillon i en årrække beskæftigede sin kone som assistent, uden at hun tilsyneladende lavede dagens gerning for sin skatteyderbetalte løn, ville han sandsynligvis i dag være Frankrigs præsident. For uanset om ansættelsesforholdet viser sig at være lovligt eller ej, var det – som den konservative kandidat måtte erkende – udtryk for »en praksis, som franskmændene ikke længere accepterer«.

I hvert fald gjorde skandalen det af med Fillons favoritværdighed, som Emmanuel Macron dygtigt formåede både at overtage og leve op til. Og valgløftet om at rydde op i de franske folkevalgtes fryns og privilegier var da også det absolut første, den nye præsident gik i gang med at opfylde efter at have erobret Élysée-­palæet 7. maj.

Et moralsk liv

I den forløbne uge tog nationalforsamlingen fat på at stemme om den såkaldte »lov om moralisering af det offentlige liv« som den første store reformpakke. Men hvis Macrons idé med hastevedtagelsen var fra begyndelsen af sin embedsperiode at genetablere tilliden mellem franskmændene og deres folkevalgte, gik det mildest talt ikke helt efter planen.

I stedet hagler kritikken ned over præsidentens parti, La Republique en Marche (LRM), der beskyldes for mangel på konsekvens og amatørisme under de seneste dages afstemninger.

»Lex Fillon«-delen af den nye lov blev ganske vist vedtaget uden slinger i valsen. Fremover kan det koste op til tre års fængsel og bøder på 45.000 euro, hvis parlamentsmedlemmer ansætter deres nærmeste familie – kone/partner eller børn – som assistenter. En demonstrativt radikal stramning af reglerne, der gav anledning til sarkastiske kommentarer især fra de konservative rækker.

Som et parlamentsmedlem bemærkede, »vil den eneste ansatte politikerkone frem over være førstedamen« med henvisning til, at præsidenten som den første nogensinde vil give sin kone, Brigitte, officiel status som sådan. Hvad det vil indebære, står endnu uklart, men det bliver næppe gratis for skatteyderne.

Samtidig er en paragraf, der forbyder den blandt parlamentsmedlemmerne ofte anvendte praksis med at krydsansætte hinandens familie, blevet skrevet ud af loven. Også kravet om en ren straffeattest er forsvundet.

Det værste er imidlertid, at LRM-medlemmerne, der for størstedelens vedkommende er helt nye i politik, under afstemningerne har afsløret deres inkompetence, mener kritikere. De er ved flere lejligheder kommet til at stemme forkert og har ingen respekt for de parlamentariske spilleregler i forholdet mellem regeringsflertal og opposition, lyder det.

Frankrig har ikke tid at vente

Politologen Frédéric Saint Clair mener ligefrem, at Macron med sin – efter hans mening – dybest set populistiske fokus på fornyelse og moralisering af det politiske liv risikerer at smide barnet ud med badevandet. De »ubesmittede« medlemmer af civilsamfundet, som han fået valgt ind i parlamentet, er uden tvivl udstyret med god vilje og vil for de fleste vedkommende lære lektien på et tidspunkt.

»Men Frankrig har ikke tid til at vente. Det haster med at få gennemført de nødvendige reformer, og er moraliseringsloven virkelig blandt dem,« spørger Saint Clair retorisk i Le Figaro.

Martin Tønner er Berlingskes korrespondent i Sydeuropa