Ruslands angreb med langtrækkende missiler understreger behovet for, at Ukraine får mere luftforsvar. Derfor er mere luftforsvar nu førsteprioriteten i leverancerne til Ukraine.

Det fastslår Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, forud for et møde i den såkaldte Ramstein-gruppe onsdag.

»Vi vil øge støtten til Ukraine, og topprioriteten er mere luftforsvar,« siger Jens Stoltenberg.

Det er især USA og Storbritannien, som er leveringsdygtige i luftforsvar. Blandt andet råder USA over Patriot-missilsystemet, som kan skyde angribende missiler ned.

Den type af forsvarssystemer er blevet ekstra værdifulde for Ukraine, efter at Rusland er begyndt at anvende langtrækkende missiler. Det skete ifølge Rusland som modsvar på angrebet på broen mellem det russiske fastland og den ukrainske halvø Krim.

Samtidig er Rusland presset af mangel på udstyr ved frontlinjen, og det øger bekymringen for, at Rusland vil fortsætte med at angribe civile områder med langtrækkende missiler.

Ud over luftforsvar ønsker Ukraine også en øget sikkerhed for, at NATO-landene kan blive ved med at levere våben i den kommende tid.

Dermed understreger møderne onsdag og torsdag i NATO-hovedkvarteret i Bruxelles også et skifte i planlægningen af våbenleverancer til Ukraine.

I den første fase af krigen har allierede spontant sendt våben fra de militære lagre til Ukraine. Det har hurtigt tilført Ukraine forsyninger men har indimellem manglet koordinering med behovet på slagmarken.

Den udfordring er forsøgt rettet op på med etableringen af Ramstein-gruppen, som mødes onsdag i Bruxelles. Her ventes forsvarsminister Morten Bødskov (S) og forsvarsministrene fra de øvrige lande i gruppen at blive præsenteret for lister over det udstyr, som Ukraine på nuværende tidspunkt ønsker.

Men man vil også gerne kunne give Ukraine sikkerhed for, at leverancerne kan fortsætte. Og give den militære ledelse i landet større klarhed om hvad der leveres hvornår, så krigsindsatsen kan planlægges bedre.

Det arbejde har Danmark været en del af i kraft af konferencen i København, hvor der blev rejst 11 milliarder kroner til indkøb af våben på lidt længere sigt.

Det arbejde vil Morten Bødskov orientere om på onsdagens møde. Med afsæt i de indsamlede midler har Danmark sammen med Tyskland, Norge og Slovakiet været med til at finansiere produktionen af 16 slovakiske Zuzana 2-artillerikanoner.

Forventningen er, at der i løbet af sidste halvdel af november vil kunne underskrives yderligere kontrakter på våbenleverancer. De våben vil i givet fald være produceret og klar til afsendelse til Ukraine før sommerferien næste år.

Hvis det lykkes, vil Ukraine dermed begynde at få meldinger på lang sigt om, hvad de kan forvente af leverancer. Og NATO-landene vil sikre, at der fortsat vil være våben, som passer til de forskellige faser af krigen.

Den langsigtede planlægning er samtidig udtryk for, at man blandt NATO-landene indstiller sig på en langvarig krig i Ukraine.

En vurdering, som kun er blevet styrket af Putins beslutning om at mobilisere 300.000 soldater og forsøge at annektere dele af Ukraine.

/ritzau/