Stjålet bærbar bag ny Iran-rapport

En stjålet, iransk bærbar computer har været et af amerikanernes vigtigste spor, der førte til ugens kursskifte i synet på Irans atomvåbenprogram. Men også andre ting har bidraget – måske endda en afhoppet minister.

Ugens helte i USA er de ansatte i nationens 16 efterretningstjenester.

»Jeg vågnede op tirsdag og troede, det var juledag før tid. Jeg har sjældent været så glad. Nu er risikoen for krig med Iran skubbet langt ud i fremtiden,« jublede TV-værten Chris Matthews fra det hårdtslående politiske program, Hardball, på MSNBC.

Juleglæden skyldes ikke, at den første sne er faldet i den amerikanske hovedstad, men den nye vurdering fra det samlede amerikanske efterretningsvæsen, der med stor sikkerhed slår fast, at Iran stik imod den hidtidige opfattelse satte sit atomvåbenprogram i bero i 2003 og ikke siden synes at have genoptaget det.

Iran er med andre ord ikke den akutte trussel mod USAs sikkerhed, som landet i de seneste måneder er forsøgt gjort til.

De amerikanske aviser flyder over i ros til efterretningstjenesterne, der har turdet skrotte sine gamle analyser og draget nye konklusioner i lyset af nye oplysninger. En noget uvant situation for efterretningsvæsenet, der ellers har måttet tage skraldet for skandalen om Iraks ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben.

Årets julegave
Og selv om der kan spores en vis nervøs tilbageholdenhed – måske tager de også fejl denne gang? – så er der bred accept af, at efterretningsverdenen har lært af fordums fejl og nu kan tages mere seriøst. Det skyldes flere ting:

Irak-miseren førte til nye arbejdsgange i tjenesterne. Bl.a. blev det tilladt at inddrage uenigheder i de nationale efterretningsestimater som det, der nu er kommet om Iran. Tidligere vandt den mest udbredte vurdering. »Vi nedlagde demokratiet«, som en kilde siger til Washington Post. Det har skabt et mere åbent klima, hvor uenighed er tilladt, og det har givet de forskellige tjenester større indsigt i hinandens kilder og tankegange.

Tjenesterne har skærmet sig mere af over for politisk indblanding. I tilfældet Iran har det ifølge New York Times f.eks. betydet, at man ikke har købt administrationens og de nykonservatives påstand om »de gale mullaher«. Man har set fordomsfrit på sit materiale og draget den konklusion, at det iranske regime agerer rationelt – dvs. ud fra nationale interesser.

Endelig er tjenesterne kommet i besiddelse af det vigtigste over alt: Informationer. Flere aviser nævner, at USA i 2004 kom i besiddelse af en iransk bærbar computer, som bl.a. indeholdt diagrammer for udvikling af missildrevne atomvåben. Det er tilsyneladende også lykkedes at aflytte telefonsamtaler mellem højtstående ledere i det iranske militær, der brokkede sig over, at atomvåbenprogrammet blev indstillet i 2003. Samtidig spekuleres der i, om USA har haft adgang til en tidligere iransk viceforsvarsminister, Ali Reza Asghari, der tidligere i år hoppede af til Tyrkiet.

Tilsammen førte det til, at amerikanerne følte sig tvunget til at ændre vurdering. Det var ikke let, oplyser en af USAs førende, uafhængige efterretningseksperter, David Albright, til Los Angeles Times: »Der var et stort slagsmål. For de folk, der stod bag den tidligere vurdering, forsvarede den virkelig. Men de kunne ganske enkelt ikke retfærdiggøre det.«

»Tak,« lyder det fra Chris Matthews: »Det er årets bedste julegave.«