Stillingskrigen er slut: Eurolande åbner for milliarder til Grækenland

Grækenland er godt på vej mod 75 milliarder kroner i nye lån fra eurolandene og en aftale, der på sigt kan lette landets gældsbetingelser. Det er eurolandene og Den Internationale Valutafond (IMF) enige om efter et maratonmøde natten til onsdag.

Den tyske finansminister Wolfgang Schauble taler med formanden for Eurogruppen, Hollands finansminister Jeroen Dijsselbloem og Luxembourgs finansminister, Pierre Gramegna under maratonmøde natten til onsdag. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIC VIDAL

BRUXELLES: En ny stor græsk krise med lukkede banker over sommeren ser ud til at være afværget, efter at eurolandene på et 11 timer langt møde natten til onsdag blev enige om, at Grækenland er kommet så langt med sine reformer, at der snart bør kunne udbetales i alt 10,3 milliarder euro.

Det svarer til 76 milliarder kroner, og det skulle være nok til, at det gældsplagede land kan tilbagebetale de lån, der forfalder over sommeren. Sidste års kaos med lukkede banker og desperate scener i Grækenland burde dermed kunne undgås - i hvert fald frem til oktober.

Nok så vigtigt ser et halvt års stillingskrig mellem eurolandene og Den Internationale Valutafond (IMF) om en lettelse af de græske gældsbetingelser også ud til at nærme sig en løsning, efter at IMF har bøjet sig og accepteret, at en betydelig lettelse af de græske gældsbetingelser først vil ske om nogle år. Decideret gældseftergivelse bliver der ikke tale om.

»Vi har opnået et stort gennembrud om Grækenland, som gør os i stand til at gå ind i en ny fase af Eurogruppens finansielle hjælpeprogram til Grækenland,« siger formanden for Eurogruppen, Hollands finansminister Jeroen Dijsselbloem, efter mødet.

Der er ganske vist kun tale om en principbeslutning, og effekten af de græske reformer skal nu endeligt bekræftes af kreditorernes regnedrenge. Men med det grønne lys fra eurolandenes finansministre tyder alt, at det vil ske. Grækenland har vedtaget markante reformer omkring pensioner, skat og privatiseringer i de seneste uger.

I første omgang vil ca. 55 milliarder kroner kunne udbetales fra eurolandenes redningsfond til juni, men de resterende godt 20 milliarder kroner vil kunne udbetales senere på sommeren. Det er især i juli, at Grækenland står over for tilbagebetaling af store milliardlån.

»Vi har en god aftale på plads, der åbner for yderst tiltrængt finansiering til Grækenland og vigtige tiltag om gældslettelse,« udtaler EU-Kommissionens økonomikommissær Pierre Moscovici.

Den politiske aftale består reelt af tre elementer. En godkendelse af de seneste græske reformer, som baner vejen for nye milliardlån. En pakke med ekstra reformer, som skal sættes i værk, hvis den græske økonomi udvikler sig dårligere end ventet. Og endelig tiltag, der kan lette de græske gældsbetingelser på kort, mellemlangt og langt sigt.

De tiltag, der for alvor kan lette den græske byrde - som længere løbetider og lavere renter - vil først komme i spil i 2018 i forbindelse med, at hjælpeprogrammet udløber.

Dermed er det endt, som Tyskland, der har flest penge i klemme, ønskede, mens IMF har givet sig i striden.

»Vi argumenterede for, at det skulle gøres nu og her, men vi er blevet enige om, at det sker ved udgangen af programmet (i 2018, red.),« siger IMFs danske chefforhandler Poul Thomsen, ifølge The Guardian. Han kalder det »en stor indrømmelse« fra IMF.

Dermed melder IMF sig også klar til at blive i hjælpeprogrammet til Grækenland, hvilket har været et krav fra eurolandene.

Den samlede græske gæld er på svimlende 321 milliarder euro - ca. 2.390 milliarder kroner - og det svarer til omkring 180 procent af det græske bruttonationalprodukt. IMF mener ikke, at Grækenland nogensinde kan komme på fode uden en betydelig lettelse af de græske gældsbetingelser.

»Det var en lidt kompliceret fødsel i nat. Men det er nok så godt, som det kunne være. Vi blev enige om den vigtigste ting - 10,3 milliarder euro - som giver Grækenland åndeluft indtil oktober,« lyder kommentaren fra Slovakiets åbenmundede finansminister, Peter Kažimír.

I forhold til sidste års græske gældsdrama er der da også god grund til at kalde det en succes for både EU og Grækenland, selv om de græske gældsproblemer ikke er løst, og der sagtens kan opstå nye problemer til efteråret.

Ikke mindst er en potentiel giftig diskussion om Grækenland midt i en britisk EU-folkeafstemning sandsynligvis afblæst, hvilket har været et meget stort ønske hos alle EU-landene.