Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
BRASILIA: Verden har brug for nytænkning, USA og Europa må afgive magt, og forandringerne skal finde sted nu. Det var budskabet fra den lille forsamling af magtfulde regeringschefer i den brasilianske hovedstad torsdag aften.
Brasiliens præsident, Luiz Inacio Lula da Silva, konkluderede som vært, at de fire BRIK-lande har en »fundamental rolle« i skabelsen af en ny verdensorden. Trods budskabets spændvidde, var der ikke megen af den berømte ild i stemmen fra den gamle fagforeningsleder, ej heller hos Lulas tre gæster fra Rusland, Indien og Kina. Alle var tydeligt trætte efter atomforhandlinger i USA, hvorefter man så ved ankomsten til Brasilia måtte slå to mødedage sammen til en, da Kinas præsident, Hu Jintao, ville hjem til sit jordskælvsramte land.
Ikke desto mindre var det et revolutionært budskab, som blev præsenteret i det brasilianske udenrigsministerium, Itamaraty, en af Oscar Niemeyers mest berømte arkitektkreationer. Mens man i Washington D.C. havde beskæftiget sig med den gamle verden, er erklæringen fra Brasilia et krav om, at man nu vender blikket mod en verden bygget på nye realiteter efter finanskrisen. Vel at mærke en verden, hvor det ikke længere er USA og Europa, der dikterer, mens resten lytter.
Skeptikere peger på, at selve BRIK-begrebet mere er symbolik end realiteter, og at de fire lande har betydeligt flere forskellige interesser, end de har fælles interesser. Men kravet om indflydelse vil den vestlige verden ikke kunne sidde overhørigt. BRIK-erklæringen peger på tilbundsgående reformer af Verdensbanken og IMF, mens G8-begrebet helt er fjernet fra teksten til fordel for G20, hvor alle fire lande er med.
Den frie verden
Også i FN-systemet lyder kravet på gennemgribende reformer, og samtidig fremhæves FN som det forum, hvor globale udfordringer og trusler skal håndteres i en »multipolær, ligeværdig og demokratisk verdensorden baseret på international lov«.
Nogle vil måske have svært ved at tage det helt alvorligt, at den russiske præsident, Dmitrij Medvedev, i sin taletid understregede BRIK-gruppens »reelle hensigter«, og at Kinas præsident, Hu Jintao, taler om den »frie verden«, når man tager deres demokratiske problemer i betragtning.
Men det er et klart signal om, at verdens nye økonomiske stormagter ikke længere uden videre vil acceptere amerikansk og europæisk enegang i internationale forhold.
I forbindelse med mødet præsenterede præsident Lula en nyskabelse i form af et hæfte med sammenlignende statistikker for de fire lande. Måske ikke nogen dårlig idé at lade tallene tale for sig selv.
BRIK-landene
BRIK udgør en fjerdedel af verdens landjord og repræsenterer 40 procent af klodens befolkning. Det seneste tiår har de stået for 50 procent af verdens vækst, de leverer 15 procent af verdens BNP, og tallet er hastigt voksende.
En analyse fra januar i år udført af PricewaterhouseCoopers forudser, at de fire lande i 2030 alle vil være blandt verdens seks største økonomier med Kina på førstepladsen.
BRIK-landene har momentum, og de kræver en hovedrolle i fremtidens globale beslutninger. Om 50 år vil det så have vist sig, om det virkelig var fundamentet til en ny verdensorden, der blev lagt her i Brasilia, eller om den idé vil virke lige så retro, som Niemeyers arkitektdesignede by, der netop runder det halve århundrede i disse dage.