Den markante tilhænger af Irakkrigen og kampen mod terror, stjernejournalisten Christopher Hitchens, er død i går, 62 år gammel, efter længere tids kræftsygdom. Han var en af den slags journalister, der med tiden blev kommentator, og som sådan var han en markant skikkelse i international debat.

Det var en alvorlig cancer, der ramte Hitchens i 2010 i forbindelse med hans turné med sine anmelderroste erindringer ”Hitch-22”; en elegant hentydning til Joseph Hellers syrede krigstidsroman ”Catch-22”, hvis navn er kommet til at stå for et valg mellem håbløse alternativer. På en måde stod Hitchens også overfor mange vanskelige livsvalg, men hans holdninger var altid klare, præget som de var af ensidighedens styrke.

Oxforduddannet og storrygende

I erindringerne fortalte den britisk fødte Hitchens, der siden 2007 var amerikansk statsborger, om sit mildest talt omtumlede liv, sine venskaber med forfattere som Martin Amis & Ian McEwan. Han var Oxforduddannet indenfor filosofi, økonomi og politik, og læste store antitotalitære forfatterskaber som George Orwell, Arthur Koestler og Dostojevski, og blev tidligt markant venstreorienteret. Berømmelsen skyldtes i høj grad kilometer af artikler, der var kritiske overfor USA, Ronald Reagan, Bush Sr. osv. Det billede skiftede efter 11. september 2001.

Selvom Hitchens plejede sit stenhårde reporterimage som en mand, der konstant lagde sig ud med magtens mænd og kvinder og oftest optrådte storrygende og overrislet, var han disciplineret til det sidste.

Tidligere på året kom f.eks. ”Arguably” en bogstavelig talt mursten af essayistik. Til det sidste fortsatte han med at skrive klummer – så sent som forleden citerede Berlingske, hvad der skulle vise sigt at være den sidste klumme fra Hitchens’ hånd. Karakteristisk nok var det et udfald mod de religiøse.

Religionskritik gav fjender

Det var en livslang ateisme, der fulgte Hitchens. Sidste år stod han f.eks. overfor vennen, den tidligere premierminister Tony Blair i en tv-debat om, hvorvidt religion virker for det gode eller det onde. Se debatten her via YouTube:

For det var som kritiker af al religion at Hitchens i særdeleshed gjorde sig bemærket i de seneste år. Med bogen ”Gud er ikke stor: hvordan religion forpester alt” (Gyldendal, 2007 ). Der skaffede Hitchens sig nye fjender på halsen, ikke mindst hans mange følgesvende på højrefløjen blev rasende. Måske fordi de aldrig rigtig forstod ham.

Men Hitchens, som mange i de sidste årtier opfattede som konservativ, lagde glad og gerne afstand til den betegnelse. Det må simpelthen have været svært for den gamle trotskist og barn af de løsslupne 60’ere at se sig i det selskab – for revolutionær socialist og skribent var han som nævnt i sine unge dage. Han slog sig op på at kalde USA's respekterede udenrigsminister Henry Kissinger for ”krigsforbryder” som følge af Kissingers rolle i USA's Indokina-aktiviteter. Selv længe efter var Hitchens altid kritisk overfor Kissinger, den vel nok største tænker indenfor den skole, der går under betegnelse ”realpolitik”, og som dybest set ser verden som et koatisk, anarkisk sted, hvor stater har geopolitiske interesser som de benhårdt forfølger, selvom de indimellem smykker det med høje idealer.

Endte som Blair og Bush-støtte

Heroverfor var Hitchens noget så sjældent som en idealist. Det sås tydeligt, da han efter 11. September 2001 klart og entydigt valgte at kaste sig ind i kampen mod terror, som en af George W. Bushs ideologiske bagstoppere. Her vandt han støtte i det neokonservative miljø, der har den modsatte filosofi af realpolitikerne, idet de mener, at alle mennesker har frihedstrangen i sig, og at det er USA pligt at udbrede denne frihed om nødvendigt med våbenmagt, hvis agressorer som Saddam Hussein kun kan holdes i ave derigennem. Samtidig var han pro-Israel, hvilket gjorde ham upopulær på venstrefløjen.

LÆS OGSÅ: Nekrolog over Christopher Hitchens fra New York Times

På den måde endte Christopher Hitchens, som en ven af Tony Blair, og skønt kritisk overfor dele af George W. Bush' politik anbefalede Hitchens, at Bush blev genvalgt i 2004. Men i de seneste år lagde han en smule afstand til Blair & Bush blandt andet gennem sit markante ateistiske korstog.

Hitchens vil blive husket som en af den type sjældne intellektuelle og journalister, der var helt sin egen og helt uforfærdet tog del i den offentlige debat. Også derfor blev han for nogle år siden kåret som en af verdens førende intellektuelle i en meningsmåling.