Stenen i pavens sko

Efter årtier ude i kulden er det ultrakonservative Sankt Pius X-broderskab blevet lukket ind i folden af Vatikanet. Men alt er ikke fryd og gammen, for broderskabet anser pave Benedikt XVI for en blødsøden liberal – og en af dets biskopper benægter Holocaust. Berlingske Tidende tog til søndagsmesse i kirken, hvor oprøret begyndte.

Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Nej-nej-nej, vi er ikke Holocaust-fornægtere. Vi er først og fremmest katolikker, vi er imod alle folkemord uanset grunden, alle massakrer mod uskyldige uanset race. Fuldstændig imod.«

Abbed Lorans fra det ultrakonservative katolske Sankt Puis X-broderskab tager imod i sakristiet i Saint-Nicolas du Chardonnet i Paris, mens korsang og prædiken fra søndagsmessen bruser i baggrunden.

Inde i selve kirkerummet har ældre damer med hat, unge kortklippede mænd og børnefamilier i stiveste puds stået op i en halv time, mens relikvier i en os af røgelse er blevet båret rundt i procession.

For hos fundamentalisterne – eller »traditionalisterne«, som de kalder sig – holder man sig til de gamle riter, og præsten forretter således messen på latin med ansigtet mod alteret i stedet for på det lokale sprog og vendt mod menigheden, sådan som pavestolen i Rom ellers dekreterede for mange år siden.

Broderskabets gejstlige har derfor i to årtier været lyst i band af Vatikanet, men forrige uge lukkede pave Benedikt XVI dem ind i folden ved at hæve ekskommunikationen.

Hvorefter svensk tv bragte et interview med en af broderskabets øverste gejstlige, biskop Williamson, der fik fundamentet til at ryste under Peterskirken i Rom:

»Jeg tror ikke på, at der var gaskamre (...) Jeg tror, at mellem 200.000 og 300.000 jøder døde i nazistiske koncentrationslejre, men ingen af dem i gaskamre. Ikke en eneste jøde blev dræbt i et gaskammer. Det var alt sammen løgne, løgne, løgne.«

Besatte kirke
Det hele begyndte 27. februar 1977, hvor en gruppe traditionalister på jagt efter en kirke at forkynde budskabet i besatte Saint-Nicolas du Chardonnet.

Handlingen blev omgående fordømt af bispesædet i Paris, og efter en retssag fik Vatikanet medhold i, at besætterne skulle forlade kirken. Men måske på grund af det stadig stigende antal tomme kirker i Frankrig, fik traditionalisterne alligevel lov til at beholde kirken, selv om ærkebiskopen i Paris i princippet kunne bede politiet smide dem ud.

I 1988 gik broderskabets leder, Marcel Lefebrve, dog et skridt videre og ordinerede fire biskopper til at efterfølge sig – stik imod en ordre fra Vatikanet, hvorfor de alle blev ekskommunikeret og dermed fik forbud mod at prædike.

Hvilket broderskabet har blæst højt og flot på, og forholdet til Rom blev ikke bedre af, at broderskabet bredte sig til andre lande. Og slet ikke da den nu afdøde Lefebrve begyndte at omtale jøderne som »gudsmordere« på grund af korsfæstelsen af Jesus, alt i mens Vatikanstaten arbejdede hårdt på at forbedre sit prekære forhold til Israel.

Det overraskede derfor, da broderskabet blev budt indenfor uden at få nogen indrømmelser til gengæld.

Tværtimod betragter broderskabet fortsat Vatikanets arbejde for forståelse mellem forskellige kristne kirker som blødsødent, liberalt pjat. Navnlig mindes de med gru, at pave Johannes Paul II i sin tid deltog i en fælles ceremoni med lederne af en lang række trossamfund, herunder den anglikanske ærkebiskop og Dalai Lama.

Vil lede efter beviser
Efter protester fra den tyske kansler – og senere den franske præsident – har Benedikt XVI truet med ekskommunikere Williamson igen, hvis ikke denne »på en utvetydig og offentlig måde tager afstand fra sine holdninger vedrørende holocaust«.

»Hvis jeg finder beviser, så vil jeg tage tidligere bemærkninger tilbage,« svarer biskoppen i et interview med tyske Der Spiegel i dag. »Men det vil tage tid.«

Spørger man til broderskabets officielle holdning understreger talsmand abbed Lorans, at han ikke benægter holocaust, selv om han kun tøvende anerkender eksistensen af gaskamrene.

»Hvis De vil have, jeg skal sige det, så siger jeg det,« siger han, men understreger, at han ikke har beviser: »Jeg er ikke historiker.«

Bør biskoppen trække sine udtalelser tilbage?

»Han har erklæret, at han er parat til at studere spørgsmålet. Det er allerede et skridt.«

Så der er ikke planer om at ekskludere ham fra broderskabet?

»Nej.«

En holdning, der afspejles på kirkepladsen efter messen.

»Ingen mener som han. Han taler kun for sig selv. Han har begået en enorm fejl,« siger en pelsklædt dame, mens en gruppe kirkespejdere nikker. Men, siger 21-årige Baudouin, »hvis han udfører sit arbejde som biskop, kan han bagefter tænke hvad han vil.«