Stenalderfolk dyrkede religiøse kranie-ritualer

Forskere har fundet huller og dybe snitspor på tre kranier fra en tyrkisk stenalderudgravning. Forskerne mistænker, at tidlige stenalderfolk dyrkede en hidtil ukendt form for mystisk kranie-kult.

Forskere har fundet huller og dybe snitspor på tre kranier fra en tyrkisk stenalderudgravning. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker

I det sydøstlige Tyrkiet findes en helt særlig arkæologisk udgravning.

Ved Göbekli Tepe, som stedet hedder, udførte tidlige stenalderfolk religiøse ritualer for mere end 11.000 år siden, og nu har tyske forskere netop opdaget et hidtil ukendt ritual, som involverer intet mindre end kranier fra de døde.

Det skriver Videnskab.dk.

Forskerne bag studiet, som er publiceret i tidsskriftet Science Advances, har fundet huller og dybe snitspor lavet med værktøj i tre kraniefragmenter.

Fundet peger på, at tidlige stenalderfolk har dyrket en hidtil ukendt kranie-kult, fortæller studiets hovedforfatter, Julia Gresky fra Deutsches Archäologisches Institut i Berlin.

»Vi var meget overraskede over vores fund, selvom vi allerede kender til kranie-kulter i det her område, hvor folk har malet på kranier. Da jeg startede min undersøgelse, tænkte jeg derfor, at der måske ville være spor af den her typiske kranie-kult, men så fandt vi disse snitspor, og det er helt specielt. Jeg har aldrig set noget lignende før. Vi har kigget på al evidensen fra det her område, og der er ikke beskrevet noget lignende, så det er virkelig unikt,« siger hun.

Snitsporene og hullerne i kranierne tyder på, at kranierne har hængt til udstilling, fortæller adjunkt ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet Rune Iversen, som roser det nye studie.

»Den her kranie-kult er ikke rigtig noget, man har set før. Et af kranierne har en gennemboring i toppen, så idéen er, at de har hængt, og så har de haft snore bundet rundt om, så kraniet blev holdt samlet. Det er super interessant, for det giver helt klart nye facetter i, hvordan man har omgået menneskelige rester i den her overgang fra jæger-samler-samfund til bondestenalder,« siger Rune Iversen, der har læst det nye studie, men ikke selv deltaget i arbejdet.

Kranierne tilhørte personer, som allerede var døde, da de blev fjernet fra kroppen. Det ved forskerne, fordi kranierne ikke er begyndt at vokse sammen, som de ellers ville have gjort, hvis skaderne blev udført på levende mennesker.

Det er svært at sige, præcis hvad formålet var med at hænge kranierne op til udstilling i Göbekli Tepe, men i studiet peger forskerne på, at det har været helt særlige personer, som blev hængt til skue efter døden.

»De modificerede kranierne, måske fordi de var særlige forfædre, som skulle hædres, eller måske var de fjender, som blev udstillet som et slags trofæ. Denne kult lader altså til at have haft særlig betydning for de folk, som boede der, og det er meget interessant at finde ud af, hvad de lavede i denne monumentale bygning,« siger studiets hovedforfatter, Julia Gresky.