Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
BERLIN: Den mand, der i sidste uge forsøgte at presse socialdemokraten Peer Steinbrück til at trække sig som Angela Merkels udfordrer i den tyske valgkamp, har meldt sig selv til politiet.
I et brev stilet til Peer Steinbrücks hustru Gertrud Steinbrück truede manden med at offentliggøre påståede oplysninger om, at kanslerkandidaten for 14 år siden havde ansat en rengøringskone "sort". For at undgå det skulle Gertrud Steinbrück diskret bringe sin mand til "af personlige grunde af nedlægge sit kanslerkandidatur inden 10. september," fremgik det ifølge tabloidavisen Bild Zeitung af brevet.
I stedet gik familen Steinbrück til politiet med truslen.
Manden har nu forklaret, at han skrev brevet i "momentan ærgelse" over Peer Steinbrück, men egentlig ikke havde tænkt sig at sende det, meddeler anklagemyndigheden. Det røg uforvarende i posten sammen med andre breve, forklarer manden.
Tidligere havde Peer Steinbrück tilkendegivet, at det nok drejede sig om en person fra området, hvor han boede, og altså ikke er en del af den tyske valgkamp.
Gertrud Steinbrück har forklaret i pressen, at den pågældende filipinske kvinde arbejdede for hendes mor, der i forbindelse med Steinbrück-parrets flytning til Bonn stillede kvindens arbejdskraft til rådighed. Gertrud Steinbrück har forklaret, at hun betalte kvinden for hendes timer og afregnede med moren, og da hun efterfølgende tilbød kvinden en selvstændig kontrakt, sagde hun nej tak. Peer Steinbrück har udtalt, at han ikke kendte rengøringsdamen og har understreget, at familien Steinbrück ikke lader sig afpresse.