Statsminister på glatis om finanspagt

Her til morgen underskriver statsminister Helle Thorning-Schmidt på Danmarks vegne finanspagten. I aftes havde hun mere end svært ved at redegøre for, hvad der overhovedet sker, hvis en dansk regering overtræder den.

Statsministeren kom i den grad på glatis torsdag aften. Fold sammen
Læs mere
Foto: GEORGES GOBET

BRUXELLES: Selv om Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i dag underskriver finanspagten, bragte den hende på mere end glatis i går under EU-topmødet i Bruxelles.

Først lovede hun i går eftermiddags alle danskere, at finanspagten gør dem til økonomi-politi med ret til at slæbe regeringen for retten, hvis ikke regeringen overholder de budgetlove, som finanspagten kræver skal indføres. En markant melding om en kontroversiel pagt, som der blandt store dele af danskerne er udpræget usikkerhed omkring og modstand imod. En historie, som B.dk bragte i går eftermiddags.

Statsministeren blev herefter modsagt af jura-professor Claus Haagen Jensen, der over for Berlingske vurderede, at statsministeren måtte have taget fejl. Kort efter erkendte Helle Thorning-Schmidt pr. mail lige ud, at det var tilfældet, og hun bekræftede det senere mundtligt.

Thorning kunne ikke svare

Herefter var tavlen visket ren bortset fra et enkelt spørgsmål, der blev stillet i flere varianter på det møde med pressen, som kort før midnat afsluttede topmødets første dag: Hvad er konsekvensen overhovedet for Danmark, hvis vi ikke overholder finanspagten?

Men da statsministeren skulle samle trådene på pressemødet kom sagen blot til at fremstå endnu mere uklar, for statsministeren kunne ikke levere svar på, om der overhovedet er konsekvenser for Danmark, hvis Danmark som pagtsmedlem blæser højt og flot på de budgetlove, som pagten forpligter hvert land til at indføre.

Den danske underskrift på finanspagten er Danmarks bidrag til at skabe tillid til EU-landenes økonomi. Men under et halvt døgn inden hun skulle sætte sin underskrift på pagten rundede statsministeren de mange spørgsmål fra pressen af med at sige, at det er en diskussion, som først skal tages i detaljer, når loven er klar.

Her følger de ordrette spørgsmål til statsministeren og hendes efterfølgende svar:

Hvis ikke borgerne kan anlægge sag ved domstolen. Hvem kan så? Hvem skal så vogte, at det danske folketing overholder budgetloven?

- Vi er jo et land, som overholder de love, som vi har. Vi har også en finanslov, som vi vedtager en gang om året. Men det er jo sådan, at vi er et land, som overholder love. Og vi gør det jo netop for at signalere til os selv i Danmark men også til resten af verden, at vi nu har en ny måde at føre økonomisk politik på. Vi har en økonomisk politik, hvor der er langt mere disciplin end der har været nogensinde i dansk økonomi. Og jeg er helt sikker på, at det bliver ikke alene godt for dansk økonomi. Det bliver godt for at vi også kan skabe vækst igen, fordi der bliver større tillid til dansk økonomi.

Men den forvirring om, hvorvidt man kan lægge sag an eller ej opstår, fordi vi alle sammen har lidt svært ved at forstå, hvad det egentlig betyder, at vi indfører en budgetlov. Det har vi jo aldrig haft. Så lad mig spørge på en anden måde: Hvad sker der egentlig, hvis et folketingsflertal bryder den lov?

 - Det er det samme svar. Vi har en godt tradition for at overholde de love, vi har. Vi har også en finanslov, som vi vedtager en gang om året…

Jeg spørger om, hvad der sker, hvis der er nogen, der ikke overholder den…?

- Jeg tror, at vi skal vente med at diskutere de her detaljer om budgetloven, til vi har lagt loven frem.

Et enkelt spørgsmål mere: Da Pia Gjellerup i sin tid fremlagde den økonomiske 2010-plan, var alle partier enige om, at de stramme krav skulle der styres efter. Det gjorde man så ikke alligevel. Så hvad er så forskellen på at have en politisk aftale, som 2010-planen var udtryk for, og så den budgetlov, I nu vil frem til?

- Der er flere forskelle. Budgetloven, vi skal fremlægge nu – det skal jeg lige minde om – det er ikke bare en, man kan stykke sammen, som man vil. Man skal lave en budgetlov, der svarer til det, vi har aftalt i finanspagten. Hvis vi ikke laver en budgetlov, der svarer til det, vi har aftalt i finanspagten, så er den faktisk ikke godkendt i forhold til finanspagten. Det har vi så valgt at være en del af. Men om den år for år overholdes, det er så et andet spørgsmål. Der vil jeg sige: Det er jo ikke ligegyldigt, om man har en budgetlov. Jeg vil egentlig henvise til andre lande, der har en budgetlov, de overholder år for år. Og ja: Det er en ny måde at tænke på i Danmark. Og jeg glæder mig også til vi får en grundig diskussion af det, når vi går videre med budgetloven. For det er en helt ny måde at styre dansk økonomi på. Og jeg skal bare understrege, at uanset, om vi har haft en finanspagt eller ej, så har vi i Danmark gerne villet have en budgetlov. Det står i vores regeringsgrundlag. For vi er helt overbeviste om; efter igennem nogle år at have set, at budgetterne skrider hvert eneste år. Det, der er behov for nu, er ny disciplin, og derfor skal vi have en budgetlov.

Nu bliver jeg forvirret. Sidste gang, vi sad her sagde du fuldstændigt klart, at hvis et nyt folketingsflertal ville en anden kurs og gøre noget andet end at overholde budgetloven, så kunne de selvfølgelig det. Nu siger du, at vi må lige se, hvad der sker, når vi lægger budgetlovene frem?

- Nej. Det er ikke det, jeg siger. Det er klart, at når vi binder os til en mellemstatslig aftale, hvori der står, at man skal have en budgetlov, så vil alle folketing skulle have en budgetlov – med mindre man melder sig ud af den mellemstatslige aftale.

Men hvis man bryder den…? Hvis et kommende folketingsflertal vil noget andet, vil de kunne det?

- Et kommende folketing vil så længe som vi er medlem af den aftale, som vi bliver medlem af, skulle have en budgetlov.

Men skal de overholde den – og hvad sker der, hvis de ikke gør det?

- Jeg synes, at jeg svarer meget klart, men jeg tror også, at de enkelte detaljer i det her spørgsmål, her vil det være meget bedre at have loven i hånden og så tage det derfra.

Men er konklusionen så på det her, at konsekvenserne af et dansk brud på den her lov ikke vil være andet end uenighed i Folketinget?

- Jeg vil sige klart og tydeligt, for det har også været diskussionen hjemme, at det er ikke muligt for kommissionen at anlægge sag mod Danmark ved EU-domstolen for manglende efterlevelse af budgetloven. Sådan er det. Men vi forpligter os ved at være en del af finanspagten til at lave en budgetlov, som ikke bare kan stykkes sammen som vi vil. Vi skal lave en budgetlov. Og fremtidige folketing skal – så længe vi er medlem af finanspagten – skal lave en budgetlov. Jeg tror ikke, at vi kommer det nærmere. Jeg tror, at vi skal vente med at tage diskussionen i detaljer, til vi har loven foran os.