Forretningsmodellen hos Meta, der er selskabet bag Facebook og Instagram, går kort fortalt ud på at indfange brugerne, fastholde dem så længe som muligt, høste deres data og skjule sandheden for offentligheden.

Det siger Megan O'Neill, der er ledende anklager i delstaten Californien, i en retssal tirsdag i Oakland i Californien.

Her er Meta anklaget for bevidst at skabe afhængighed hos børn og unge. Det skriver BBC og nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

- Metas forretningsmodel kan opsummeres med fire simple elementer: Indfang brugerne, fasthold dem så længe som muligt, høst deres data, skjul sandheden for offentligheden i offentlige udtalelser, siger Megan O'Neill i retten.

Hun tilføjer, at Meta har "udnyttet den måde, som børns hjerner fungerer på" og har designet sine sociale medier, så børn bliver ved med at vende tilbage.

29 delstater i USA gik i 2023 sammen om at lægge sag an mod Meta, og nu repræsenteres de af fire delstater ved domstolen i Californien.

Foruden Californien er det Colorado, Kentucky og New Jersey.

Meta har inden retssagen meddelt, at selskabet nægter sig skyldig i anklagerne. Selskabet fastholder, at det har samarbejdet med både forældre, eksperter og myndigheder for at gøre sine sociale medier sikre for børn.

Under retssagen ventes Metas grundlægger og øverste direktør, Mark Zuckerberg, og Instagrams topchef, Adam Mosseri, at vidne.

Det er ikke meldt klart ud, hvilken konsekvens sagen - ifølge delstaterne - skal have for Meta, hvis selskabet kendes skyldigt.

Men under en høring i sidste uge sagde staternes repræsentanter, at der kan blive tale om en bøde på cirka 200 milliarder dollar. Det svarer til 1300 milliarder kroner.

Meta selv har ifølge AFP sagt, at sagen kan ende med bøder for samlet 1400 milliarder dollar - eller 9000 milliarder kroner.

Ifølge Megan O'Neill er målet ikke at lukke ned for de sociale medier. Det handler om at beskytte børnene, lyder det.

- Denne sag handler ikke om, hvorvidt der for nogle mennesker er fordele ved sociale medier. Det er der, siger hun i retten ifølge AFP.

To år inden den aktuelle sag blev rejst af de amerikanske delstater, vidnede den tidligere medarbejder hos Facebook Frances Haugen i Kongressen og fortalte om selskabets forretning.

Her fortalte hun, at Meta, som dengang hed Facebook, var klar over, at dets sociale medier var potentielt farlige for børn, og vidste, hvordan problemet kunne løses, men alligevel ikke gjorde noget ved det.

RITZAU