Stat vs. religion

Politisk korrekthed i Storbritannien fører til en tolerant kultur, hvor etniske grupper kan leve sammen i nogenlunde fordragelighed. Men det medfører også kulturel forvirring.

Hvad står øverst? Den personlige samvittighed og religion eller et lands love?

Diskussionen er stort lige så gammel som den sekulære stat, men af alle steder er den skruet op for fuldt blus i Storbritannien i denne uge og truer nu med at sætte mindst én regeringsminister i et moralsk dilemma.HELE MISEREN KOMMER af en lov, der træder i kraft i april og forbyder enhver form for diskrimination mod homoseksuelle. Så vidt, så godt. Briterne har allerede gjort det muligt for bøsser og lesbiske at indgå i registrerede partnerskaber, og loven er endnu et skridt mod ligestilling.

Men så enkel ser sagen ikke ud set fra den katolske kirkes synspunkt, og da slet ikke når det gælder de kære små. Den katolske kirke i Storbritannien tror stadig på den traditionelle familie med mor, far og børn som den model, Vorherre havde forestillet sig, og det skaber et problem i forhold til kirkens arbejde med adoptivbørn. Der er 12 adoptionsbureauer, der hører direkte under kirken, og selv om den nye lov dikterer, at det nu skal være lige så nemt for far & far eller mor & mor at adoptere et trængende barn, har katolikkerne trukket i den religiøse nødbremse. At sende et barn ud i en familie med forældre af samme køn er mere, end de fleste udøvende katolikker kan tolerere eller trække på skuldrene ad i skriftestolen.FRA BÅDE DEN katolske og den anglikanske kirke er man gået i forbøn hos regeringen og har foreslået en slags mellemløsning, hvor de katolske adoptionskontorer sender homoseksuelle par videre til andre bureauer, der ikke har religiøse skrupler over at anbringe børnene i kærlige, men utraditionelle hjem.

Samfundsminister Ruth Kelly, der er katolik, og premierminister Tony Blair, hvis kone Cherie er af samme religiøse overbevisning, har forsøgt at finde et kompromis, men den britiske regering har pure afvist det. En lov er en lov, og det hensyn må komme før enhver religion, og hvis katolikkerne ikke kan indrette sig, risikerer de at miste enhver form for statsstøtte. Det står dem stadig frit for at drive adoptionsservice uden for det offentlige system. Den katolske kirke overvejer nu, om det er kampen værd at bringe sagen for en domstol med henvisning til, at homoseksuelle forsøger at tvinge katolikker til at leve under deres værdier.SAGEN KAN SES som et symbol på, at kristne er begyndt at kæmpe tilbage i et samfund af politisk korrekthed. Det er ikke mere end et par måneder siden, at British Airways fik at mærke, at selv om den kristne kirke måske ikke råber så højt som andre religioner om tolerance, så er der grænser for tålmodigheden. Selskabet forbød en ansat at gå med et lille bitte kors om halsen, og da sagen ramte den britiske og amerikanske presse, meddelte flere kirkeledere, at de ville se sig om efter anden transport. British Airways blev tvunget til at trække i land.DER ER STEDER som eksempelvis i Storbritannien, hvor der er opstået en stille, men vedvarende modbølge af kristne, der føler sig forfulgt i den politiske korrektheds navn. Der er britiske skoler, hvor det ikke længere er tilladt at ønske hinanden god jul, og hvor sparegrise er blevet afskaffet med henvisning til, at grisen er et urent dyr i islam.

Næsten hver uge kan man læse en ny historie i britiske aviser om det politisk korrekte politi, der igen har slået til for at homogenisere befolkningen.

Problemet for briterne er bare, at det ikke kun fører til en tolerant kultur, hvor etniske grupper kan leve sammen i nogenlunde fordragelighed. Det medfører også kulturel forvirring.

En ny rapport, der er kommet ud i denne uge fra de britiske skolemyndigheder, peger på, at hvide, britiske elever føler, at de har svært ved at blive integrerede og finde deres identitet i skoler med store etniske grupper. Et af forslagene til at løse problemet er undervisning i britiske værdier, der ifølge forfatteren blandt andet inkluderer ytringsfrihed og respekt for loven.

Og det er lige præcis det dilemma, den katolske kirke og den britiske stat må slås med i denne uge.

Hvad betyder mest? Retten til at holde på sin tro eller respekt for loven?