Starbucks vil servere alkohol på 1.000 nye luksuscafeer

Den amerikanske kaffekæde har åbnet sin første luksuscafe i hjembyen Seattle på den amerikanske vestkyst. Planen er åbne 1.000 cafeer under navnet Starbucks Reserve, hvor der skal være fokus på kaffedrikning, drinks, bagværk og mad.

Som noget helt nyt kan man få drinks på Starbucks nye cafe-kæde Starbucks Reserve i Seattle i USA. Starbucks har store planer med kæden, som de vil åbne 1.000 af. I forvejen findes der ca 28.000 Starbucks på verdensplan. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAVID RYDER

I en ny luksusudgave af den amerikanske kaffekæde Starbucks kan du i fremtiden supplere din caffè latte eller Frappucino med en drink, et glas vin eller noget dejligt italiensk mad og brød.

Den nye kæde hedder Starbucks Reserve og forleden åbnede den første af cafeerne i stueetagen af Starbucks hovedkvarter i Seattle på den amerikanske vestkyst. På den nye cafeer kan man udover kaffe, vin og drinks bl.a. få koldbrygget, krydderet ingefær-drik fra fustage, friskbagte briocher og italienske drinks.

28.000 cafeer

Starbucks der allerede har flere end 28.000 almindelige cafeer verden over, har planerne om at åbne omkring 1.000 cafeer efter det nye koncept. Ifølge avisen Seattle Times er det Starbucks plan at få folk til at bruge de nye cafeer om aftenen. Starbucks-cafeer lukker almindeligvis mellem 20 og 22, og er primært en sted folk bruger og mødes på i dagtimerne.

En bartender laver en espresso martini på Starbucks nye luksuscafe Starbucks Reserve i Seattle. Starbucks har planer om at lave cirka 1.000 nye cafeer i Reserve-kæden. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAVID RYDER.

”Vi har et ønske om at blive en del af de lokalområder, hvor vi åbner, og vi ser frem til, at blive et stop på vejen, når folk skal ud og opleve sport, i teateret eller til en koncert,” fortæller Shauna McKenzie-Lee, fra Starbucks til Seattle Times.

Tidligere har Starbucks lanceret en noget mindre specialekæde, hvor cafeen har et indbygget kafferisteri, men omfanget med målet om de 1.000 cafeer med den nye kæde, viser ifølge amerikanske aktieanalytikere et helt andet omfang og mål med den nye kæde, skriver CNN.

Foodhall

Ifølge det amerikanske madsite Grubstreet har Starbucks arbejdet siden 2016 på at gøre kæden klar. Grubstreet beskriver cafeen som ”en stor, åben og markedsplads-agtig”. Målet med Starbucks Reserve-kæden er ifølge Grubstreet, at nærme sig et såkaldt ”foodhall”-marked, som bl.a. Eataly-kæden arbejder med rundt omkring. I mandags kom det frem at Eataly i Illum i København lukker.

En barista laver kaffe via en siphon bryggemetode i den nye Starbucks Reserve i Seattle. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAVID RYDER.

Starbucks bestyrelsesformand og tidligere topchef Howard Schultz er blevet citeret for at Reserve-kæden har en gylden fremtid for sig, da huslejepriserne i bymidten af mellemstore og større amerikanske byer i øjeblikket er overkommelige rent prismæssigt.

Senere på året åbner den næste Starbucks Reserve i Chicago. Kæden regner med at åbne op mod 30 cafeer i år.