Stalins sønnesøn vil rense sin bedstefar

Yevgeny Dzhugashvili vil rense sin bedstefar for alle anklager. Bedstefaren er også kendt som morderen med kakkelakoverskægget, Lille-far, Koba eller blot Stalin.

Stalin (th) stod fra sin magtovertagelse efter Lenins død (tv) i 1923 til sin egen død i 1953 bag mord på millioner og deportation til fangelejre af andre endeløse rækker af fange, der ligeledes må tælles i millioner. Fold sammen
Læs mere
Foto: -
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ifølge Moskva Times har Yevgeny Dzhugashvili anlagt en injuriesag mod det russiske parlament Dumaen.

I anklagen søger han en erstatning på godt 20 millioner kr. af parlamentet for injurier mod Josef Stalin. Søgsmålet skyldes, at parlamentet har fastslået, at Stalin stod bag Katyn-massakren i 1940.

Katyn-massakren

Der er ifølge førende historikere ingen tvivl om, at Stalin fra sin magtovertagelse efter Lenins død i 1923 til sin egen død i 1953 stod bag mord på millioner og deportation til fangelejre af andre endeløse rækker af fange, der ligeledes må tælles i millioner.

Han tvangssultede bønder, han fik alle dissidenter skudt eller fængslet, han fik fanger tortureret i det hemmelige politis kældre og førte i det hele taget krig mod sin egen befolkning sammen med en bande af bødler, der gik under titel af kommunister.

Stalin gav nazisterne skylden

Men det er sagen om Katyn, der har forarget hans barnebarn. I 1940 sørgede Stalins soldater for at myrde godt 20.000 polske officerer. De blev skudt ned, og dermed var Stalin fri for nogen militær ledelse i Polen, der evt. kunne organisere modstand.

Stalin gav derefter nazisterne skylden og ved retsopgøret i Nürnberg i 1945 vovede ingen at sige sandheden om denne massakre og de andre uhyrligheder, som kommunisterne stod bag. Al skyld blev lagt på nazisterne for de menneskelige tragedier.

Ingen tvivl om skyld

Efterhånden beviste alle undersøgelser dog, at det var Stalin, der stod bag Katyn-massakren og den 26. november i år  fastslog Dumaen i en resolution, at det vitterlig var Stalin, der havde beordret massakren, der har været et nationalt mareridt for Polen.

Det var denne vedtagelse, som barnebarnet ikke vil finde sig i, men samme barnebarn har imidlertid en række frugtesløse injuriesøgsmål bag sig i samme genre.