Stærkt valgresultat til Tysklands indvandrerkritiske højreparti: »Vi vil forandre dette land«

De er blevet dømt ude og blevet beskyldt for at være nazister. Efter søndagens tyske valg er Alternative für Deutschland nu Tysklands tredjestørste parti.

Alexander Gauland fra Alternative für Deutschland har god grund til at være tilfreds efter søndagens tyske valg. Fold sammen
Læs mere
Foto: WOLFGANG RATTAY

Den første prognose for det tyske valg på tv-stationen ZDF viste kl. 18 et stærkt valgresultat på 13 pct. af stemmerne til AfD.

Dermed er AfD efter søndagens valg Tysklands tredjestørste parti efter Angela Merkels CDU og socialdemokraterne i SPD med 21 pct. Som det tredjestørste

»Vi vil forandre dette land«, sagde AFD-spidskandidaten Alexander Gauland i en tale til tilhængere i Berlin umiddelbart efter offentliggørelsen af den første prognose.

Dermed kan AfD betragte sig selv som valgets egentlige sejrherre. Partiet har ført en bidsk og provokerende valgkamp, som har udfordret den gode tone i den tyske debat.

Spidskandidat Alexander Gauland stjal overskrifter og udløste forargelse, da han foreslog at sende den tyrkiskfødte socialdemokrat Aydan Özoguz tilbage til Anatolien. Kort efter udløste Gauland massiv fordømmelse fra det officielle Tyskland, da han i en tale til tilhængere i Thüringen gjorde gældende, at tyskerne skal være stolte af tyske soldaters indsats under to verdenskrige.

Partiets anden spidskandidat, Alice Weidel kom i vælten, da avisen Die Zeit afslørede en email med såkaldt ’racistisk tankegods’, som AFD-politikeren havde sendt til en veninde.

AfD har vist sig at være immun over for skandalerne. AFD truer både CDU, CSU og FDP fra højre, men partiet viser også, at de kan stjæle stemmer fra utilfredse socialdemokrater og Linke-vælgere.

Tysk selvforståelse under pres

Alternative für Deutschland blev stiftet i 2013 af en række liberale økonomiprofessorer som en protest mod Angela Merkels krisepolitik. Ved forbundsdagsvalget i 2013 fik det nye parti blot 4,7 pct. af stemmerne og overvandt derfor ikke spærregrænsen på 5 pct.

I sommeren 2015 vandt partiets nationalkonservative fløj en intern magtkamp med partiets liberale stiftere. Siden har partiet fokuseret på modstand mod islam og indvandring. Flygtningekrisen i efteråret 2015 gav nyt liv til partiet, der på det tidspunkt så ud til at miste opbakning fra vælgerne.

Ikke desto mindre er partiet fortsat splittet af bitre fløjkampe. Mens partichef Frauke Petry gælder som den pragmatiske kraft, der ønsker at rense ud blandt de mest højreekstremistiske elementer i partiet, står Alexander Gauland og Alice Weidel på den nationalkonservative fløj for en langt mere kompromisløs og aggressiv linje. Fløjkampene kan på længere sigt blive et alvorligt problem for AFD, der i værste fald risikerer endnu en splittelse.

Uanset hvad vil Alternative für Deutschlands indtog i Forbundsdagen kræve en del tilvænning for både tyske medier og politikere.

»Det er et brud i dette lands selvforståelse«, skriver journalisten Georg Diez i en kommentar for Spiegel.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland