Stærke mænd fra Polen og Italien fyrer op under EU-kritisk samarbejde

Det er en torn i øjet på EU-tilhængerne, når Polens magtfulde partileder Jaroslaw Kaczynski og Italiens protestregering som det første i det nye år skal mødes for at tale om den fælles skepsis, de nærer for EU-samarbejdet. Her er tre ting, der er værd at vide.

ITALY-BUDGET/FRANCE
Matteo Salvini er på vej til Polens hovedstad, Warszawa, for at mødes med Lov og Orden-partiets partileder, Jaroslaw Kaczynski, der ellers sjældent tager imod gæster. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alessandro Bianchi/Reuters/Ritzau Scanpix

Når to af Europas stærke EU-kritiske røster mødes på onsdag, vil resten af EUs ledere spidse ører ekstra grundigt.

For når den italienske indenrigsminister og Lega-formanden, Matteo Salvini, tager på visit til Polens hovedstad, Warszawa, for at møde den politiske leder af Polens Lov og Orden-parti (PiS), Jaroslaw Kaczynski, sender det et klart signal til resten af EU-systemet.

»Vi skal diskutere forhold, som er relateret til Europa-Parlamentet,« sagde den polske udenrigsminister, Jacek Czaputowicz, i weekenden ifølge EUobserver til den polske radiostation RMF og kaldte mødet et »tegn på et meget særligt forhold«.

Få måneder før Europa-Parlamentsvalget vælger de to stærke EU-kritiske røster altså tydeligvis at begynde det politiske år 2019 med at mødes for at cementere et forhold, der især bygger på EU-skepsis.

EUobserver skriver også, at parlamentariker og medlem af Kaczynskis parti Jacek Sasin vurderer, at de to politiske ledere desuden skal »udveksle ideer om … hvordan EU bør fungere.«

Berlingske har stillet Søren Riishøj, lektor i statskundskab ved Syddansk Universitet og ekspert i Centraleuropa, tre spørgsmål om, hvorfor mødet er vigtigt.

1. Hvad skal man lægge i, at disse to mænd mødes?

»Det er tale om to højrenationale regeringer, som begge har konflikter med EU. Kaczynski har lagt op til, at det kommende valg til Europa-Parlamentet bliver en kamp om nationalstaternes Europa og suverænitet, kampen mod EU-bureaukrati og det, man vælger at kalde diktater udefra. Salvini har lagt op til det samme omkring hans konflikt med EU om budgettet og generelt om værdigrundlaget for EU,« siger Søren Riishøj.

»Dermed er det en kamp mod de liberale, socialistiske og grønne versus de nationalliberale. Så man skal se det som en form for partnerskab og afgørende også i forhold til Europa-Parlamentsvalget, hvor begge lande gerne ser en styrkelse af den nationalkonservative blok,« fortsætter han.

2. Hvorfor er det partileder Kaczynski, der tager imod Salvini?

»Det er væsentligt, at det ikke er premierminister Mateusz Morawiecki, men Kaczynski, der tager imod besøg. For Kaczynski er ideologen. Det er en opgradering af mødet. Den polske regering og regeringspartiet er delt i hardlinere og dem, der er mere pragmatiske i forhold til EU. Morawiecki står for den blødere, forhandlingsvenlige linje,« siger Riishøj.

»For nogle uger siden slog Kaczynski på, at han skam også var proeuropæisk – han sagde bevidst ikke EU – fordi han havde opdaget, at mange polakker støtter EU. Men der er ingen tvivl om, at han vil kæmpe for et helt andet EU,« siger han.

3. Kan de lokke andre med i samarbejdet?

»Så er spørgsmålet, om det kan løftes videre til et samarbejde med Ungarn og andre regeringspartier i EU, som kan slås for den samme sag. Ungarns Viktor Orbán er jo nok den, der står stærkest rent politisk, når man ser på nationalkonservative strømninger. Han står stærkt i sit eget land – selv med de demonstrationer, som kører i Ungarn i øjeblikket,« siger Søren Riishøj.

»Orbán står desuden også stærkt i det kristendemokratisk-konservative europæiske EPP-parti og gebærder sig meget bedre på de bonede gulve i EU end polakkerne og tager slagsmål i Europa-Parlamentet. Det kan Kaczynski slet ikke – han er nærmest ræd for at bevæge sig uden for landets grænser. Derfor er Orbán uundværlig, hvis der skal dannes en bredere alliance,« lyder det.

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles