Sri Lankas præsident støtter krigsofre

Læs mere
Fold sammen

Colombo: Seks år efter afslutningen af Sri Lankas etniske borgerkrig forpligter landets præsident, Maithripala Sirisena, sig til at give jordlodder til op mod 100.000 internt fordrevne mennesker, som stadig bor i lejre. Det skal ske inden for seks måneder, siger præsidenten i et interview med det franske nyhedsbureau AFP. Borgerkrigen i Sri Lanka var en væbnet konflikt mellem den tamilske oprørsbevægelse, LTTE, og regeringen i Sri Lanka. Den brød ud i 1983, og varede indtil regeringen besejrede De Tamilske Tigre i 2009. Tamiler udgør omkring 15 procent af befolkningen på Sri Lanka, mens singaleserne udgør 75 procent. Tamilerne er i flertal i den nordlige og nordøstlige del af øen.

/ritzau/