Spor af tid og rum før Big Bang

Amerikanske astrofysikere mener at have fundet tegn på signaturen af en tid, der eksisterede før vort eget univers begyndte med Big Bang. Måske »boblede« vort univers ud af et tidligere univers. Dansk astrofysiker vil ikke afvise teorien.

Foto: Scanpix

Videnskaben arbejder konstant på at levere svar på en række af de mest fundamentale spørgsmål, vi overhovedet kan stille os selv som mennesker – f.eks. om livet er enestående for Jorden eller hvad, der var før universets begyndelse for ca. 13,7 mia. år siden i et Big Bang?

En gruppe amerikanske astrofysikere fra California Institute for Technology mener nu at have bragt os nærmere et svar på det sidstnævnte spørgsmål. De mener nemlig at kunne se små spor eller tegn på, at selveste tiden, som en fremadrettet pil, også eksisterede før det store urbrag, og at vort univers meget vel kan være udsprunget af et helt andet og nu måske forduftet univers. Dermed gør forskerne op med en ellers udbredt antagelse om, at før Big Bang var der intet overhovedet – end ikke tid.

Tegnene har de fundet i det bedste bevis, vi overhovedet har for et Big Bang, nemlig i den såkaldte kosmiske mikrobølgebaggrund, der stammer helt tilbage fra ca. 380.000 år efter urknaldet. For få år siden blev denne altomsluttende baggrundsstråling opmålt af den amerikanske satellit WMAP, hvorefter man konstruerede det nærmeste, man kan komme et slags kort over dette ekstremt tidlige univers helt uden stjerner, galakser og planeter men med en intens stråling i let vekslende varmegrader.

Udbobling
Det er i disse små forskelle eller fluktuationer, at de amerikanske forskere mener at kunne se tegn på, at tid og rum også eksisterede før Big Bang.

De mener nemlig, at fluktuationerne ikke bare skal opfattes som spirende frø til det, der senere blev til de første galaksehobe, altså enorme samlinger af hele galakser ligesom Mælkevejen. De har også den opfattelse, at fluktuationerne indeholder tegn på, at vores eget univers så at sige er »udboblet« af et andet univers.

Forskerne ventes snart at offentliggøre deres resultater i det ansete tidsskrift Physical Review Letters, ligesom de netop har fremlagt deres tese på et møde i American Astronomical Society.

Under mødet sagde en af forskerne bag den opsigtsvækkende teori, professor Sean Carroll, ifølge BBC, at »et univers kunne dannes her i dette rum, og vi ville aldrig ane det.«

Ifølge tesen er universdannelse med andre ord en temmelig udramatisk begivenhed. Ud af en lille fluktuation, en forstyrrelse i det kolde og tomme rum i et »faderunivers«, kan der med andre dannes et helt nyt univers. Sådan kan vores verden være skabt, og det samme kan ske igen inde i vort eget univers.

Med deres teori forsøger forskerne også at forklare et af de største mysterier i den moderne fysik, nemlig hvorfor tiden synes at gå i én retning – fremad.

Tidspilens retning er nært forbundet med en af fysikkens helt grundlæggende love, nemlig termodynamikkens anden lov, der siger, at ethvert system vil gå fra orden mod uorden over tid – altså man taber et æg på gulvet, hvorved det går i stykker, mens det modsatte aldrig er tilfældet. Derfor, siger de amerikanske forskere, er det en central opgave for kosmologer at forsøge at forstå rødderne til denne fundamentale fysiske lov. Som professor Sean Carroll udtrykker det:

»Vi er opdraget til at sige, at før Big Bang eksisterede tiden ikke, men det, vi bør sige, er, at vi ikke ved, om der var noget – og hvis der var, hvad det var.«

Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium, finder sine amerikanske kollegers teori om et andet univers før vort eget meget interessant, men mener også, at den er baseret på temmelig skrøbelige observationer.

»Men det er fuldstændig rigtigt, at man skal lade være med at sige, at der ikke var noget før Big Bang. Vi har bare ikke teorier, der kan beskrive, hvad dette »før« i givet fald kunne være – om f.eks. tiden eksisterede, og hvis den gjorde, om den så ud på samme måde som nu, » siger han.

Universets rammelov
I øvrigt hæfter Linden-Vørnle sig ved, at kosmologien, der beskæftiger sig med universets største sammenhænge, er kommet meget langt i de senere år:

»Inden for bare få år er den gået fra noget, der næsten er mere filosofi end naturvidenskab til at være en videnskab, der baserer sig på præcisionsmålinger. Dermed kan vi begynde at skille nogle af de mange teorier fra hinanden og komme tættere på en beskrivelse af, hvordan verden rent faktisk er bygget op. Når vi studerer Big Bang, så studerer vi i virkeligheden rammelovgivningen for universet – forudsætningen for at forstå alt andet. Big Bang er vores mest ekstreme fysiklaboratorium.«

Til efteråret ventes det europæiske rumagentur ESA at opsende den såkaldte Planck-satellit, der får til opgave at foretage endnu mere detaljerede målinger af eftergløden fra Big Bang – den kosmiske mikrobølgebaggrund. Måske kan Planck dermed bringe os endnu tættere på svaret på det store spørgsmål: Var der noget før Big Bang og givet fald – hvad?