I sidste uge måtte det danske EU-formandskab opgive håbet om at få EU's 2040-klimamål på plads i denne uge.
Nu må EU formentlig også opgive at aflevere et fasttømret 2035-klimamål til FN.
Det står klart efter et møde for EU-landenes ambassadører.
Her fik det danske EU-formandskab i stedet opbakning til at forsøge at nå frem til en hensigtserklæring på torsdagens møde i Bruxelles for EU-landenes miljøministre.
Hensigtserklæringen skal beskrive, hvad EU håber at nå til enighed om, når det gælder 2035-målet.
Det fastslår det danske EU-formandskab i en skriftlig kommentar.
- Generelt fik det danske formandskab bred opbakning til vores tilgang om at udarbejde en hensigtserklæring til torsdagens møde i Miljørådet.
- Denne tilgang vil sikre, at EU ikke møder op til FN's klimakonference med tomme hænder, skriver det danske EU-formandskab.
Danmark havde oprindeligt håbet, at man kunne nå at blive enige om EU's eget 2040-klimamål på ministermødet torsdag.
Derefter var håbet, at EU-landene kunne udlede et ambitiøst 2035-klimamål fra 2040-målet og aflevere det til FN.
Et fasttømret 2035-mål ville give EU det bedste afsæt for at presse lande fra andre dele af verden til at levere reduktioner i drivhusgasudledningerne på COP30 i Brasilien i november.
EU's to folkerigeste lande, Tyskland og Frankrig, satte dog foden ned over for 2040-klimamålet på et møde i sidste uge støttet af industritunge lande som Italien, Polen og Tjekkiet.
Dermed blev EU-landenes tiltagende skepsis over for høje klimamål udstillet. Reelt er Danmark nu i en mindre gruppe af EU-lande bestående af blandt andre de nordiske lande og Spanien, som oprigtigt støtter hurtig klimahandling.
En række andre EU-lande - heriblandt Tyskland og Frankrig - er begyndt at vakle i skyggen af en svækket hjemlig økonomi præget af høje energipriser.
På grund af modstanden fra især Tyskland og Frankrig skal 2040-klimamålet nu i stedet diskuteres på et kommende EU-topmøde.
EU-Kommissionen har foreslået, at 2040-klimamålet skal sigte efter en reduktion på 90 procent i drivhusgasserne i forhold til niveauet i 1990.
Det er for højt sat, mener lande som Ungarn, mens andre lande presser på for at få fleksibilitet i forhold til at nå målet.
På torsdagens ministermøde ventes Danmark at arbejde for, at der fortsat er en sammenhæng mellem EU-Kommissionens forslag om 90 procent reduktion i 2040 og den hensigtserklæring om 2035-målet, som landene skal forsøge at nå til enighed om.
Spørgsmålet bliver så, om EU-landene vil lege med på torsdagens møde:
- Vi er opmærksomme på, at der er forskellige holdninger til det nøjagtige indhold og balancen i hensigtserklæringen, og vi er bevidste om, at der er behov for konsensus om dette spørgsmål på mødet på torsdag, hedder det i en skriftlig kommentar fra det danske EU-formandskab.
EU stod i 2023 for seks procent af drivhusgasudledningerne i verden.
Det er et fald fra 15,2 procent i 1990.
EU har et mål om at blive klimaneutral i 2050.
De største udledere i dag er USA, Kina og Indien.
/ritzau/