Spinkelt håb om mere ro i Libyen

Efter langstrakte forhandlinger tager en national samlingsregering i Libyen form. Men vejen ud af kaos er lang og usikker på grund af stridende militser, hele to regeringer og Islamisk Stats fremmarch.

Libyens premierminister Fayez al-Sarraj i samtale med EUs udenrigschef Federica Mogherini. Fold sammen
Læs mere
Foto: FETHI BELAID

BRUXELLES: Efter mere end et års forhandlinger tager en national samlingsregering form i det nordafrikanske land Libyen, der har været præget af kaos og vold mellem et utal af militser samt to stridende regeringer i flere år.

Tirsdag blev der sat navn på 32 ministre i en regering, der skal forsøge at få landet til at hænge sammen igen, og det er et nødvendigt skridt, hvis der skal findes en vej ud af kaosset, som også har store konsekvenser for Europa.

Usikkerhedselementerne er dog talrige, og vejen bliver derfor både lang og fyldt med forhindringer. Men det er trods alt et vigtigt skridt i den rigtige retning, mener udenrigsminister Kristian Jensen (V).

»Jeg drømmer om, at man med aftalen her kan få skabt en statsstruktur, der kan overtage de funktioner, som en stat skal have for at kunne sørge for sikkerhed og infrastruktur i samfundet, for det er noget af det, som Libyen har allermest brug for. Vi ved, at migrationsstrømmen fra Afrika mod Europa vil fortsætte op gennem Libyen, hvis der ikke kommer styr på landet, og derfor er aftalen en rigtig god nyhed for både Libyen og Europa,« siger han.

I december kom det første gennembrud, da de to stridende regeringer i Libyen efter pres fra FN enedes om at skabe et ni mand stort ledelsesråd, der fra Tunesiens hovedstad Tunis skulle forsøge at finde frem til en regering. Det er imidlertid kun syv af de ni medlemmer af ledelsesrådet, som ifølge BBC støtter op om de 32 ministernavne, og den nye regering mangler også at blive godkendt af det internationalt anerkendte parlament, der holder til i byen Tobruk i det østlige Libyen.

Mange ubekendte

Først herefter skal det vise sig, om de mange stridende militser i området omkring Libyens største by Tripoli vil bakke op om og give sikkerhed for, at den nye regering kan få sæde i Tripoli.

Lykkes det, er den første opgave at få bremset Islamisk Stat, som har udnyttet kaoset i Libyen til at vinde terræn. Tidligere i denne måned angreb Islamisk Stat flere olieterminaler for at svække landets vigtigste indtægtskilde.

»På den ene side er det godt, at »de to regeringer« – den internationalt anerkendte regering og den i Tripoli – har slået kræfterne sammen. På den anden side har ISIL (Islamisk Stat, red.) fået bedre og bedre fat i Libyen det seneste halve år, og derfor bliver det en kæmpestor opgave at tage styringen med landet for den nye samlingsregering,« siger Kristian Jensen og tilføjer, at EU er klar til at støtte Libyen.

EU har i første omgang afsat 100 millioner euro – knap 750 millioner kroner – som vil blive brugt i samråd med den nye regering i Libyen, hvis den altså kommer på plads. I en erklæring fra EUs udenrigsministermøde mandag understreges det desuden, at EU er klar med yderligere støtte i form af træning og rådgivning af den libyske sikkerhedssektor, hvis de libyske myndigheder ønsker det.

Islamisk Stats fremmarch og angrebene på olieterminalerne viser dog med al tydelighed, hvor skrøbelig situationen er i Libyen, og ingen EU-lande er umiddelbart parate til at hjælpe militært.

Olieindtægter er afgørende

For en ny libysk samlingsregering vil prioriteterne især være tre ting, nemlig at have fuld kontrol over Tripoli, bremse Islamisk Stats fremmarch samt at få løftet olieproduktionen, der er landets suverænt vigtigste indtægtskilde. Libyen har Afrikas største oliereserver, men produktionen er i øjeblikket kun omkring en fjerdedel af det mulige.

For at få løftet produktionen holdt bestyrelsesformanden for Libyens nationale olieselskab, Mustafa Sanallah, i sidste uge møde om mulighederne med store europæiske olieselskaber som britiske BP, franske Total og italienske ENI, ifølge erhvervsavisen Wall Street Journal. På grund af den manglende sikkerhed i Libyen måtte mødet holdes i Tyrkiets største by, Istanbul.

Men netop handel er den eneste vej frem, hvis der skal skabes håb i Libyen, mener Kristian Jensen. Også i forhold til at stoppe migrationsstrømmen gennem Libyen, der fortsat er hovedruten for afrikanske migranter, der søger mod Europa – ca. 150.000 kom ad den rute til Europa sidste år, ifølge EUs grænseagentur Frontex.

»Vi står med et valg mellem enten at modtage deres varer ved at åbne for mere handel eller modtage befolkningerne, fordi de render ud af landet på grund af manglende økonomiske muligheder. Og i det valg vil jeg hellere modtage produkter end folk, hellere frihandel end migration,« siger udenrigsministeren.

Trods spæde håb ved udsigterne til en samlingsregering i Libyen er der ingen grund til at være for optimistisk, ifølge Kristian Jensen. Hvis blot landet er nogenlunde stabilt ved udgangen af 2016, vil det være positivt:

»Det mest sandsynlige er, at der ikke er kommet helt styr på landet, fordi det er en kæmpemæssig opgave. Både i forhold til de mange våben, der er i omløb, og de kriminelle bander og terrororganisationen. Det er – med et fortærsket udtryk – et langt sejt træk, der skal til,« siger han.