Søndag blev feltet af kandidater reduceret markant.
I anden runde af det franske parlamentsvalg, der finder sted 7. juli, afgøres det, hvem der løber med sejren i de enkelte valgkredse.
De vindende kandidater vil efterfølgende udgøre det franske parlaments underhus, Nationalforsamlingen.
Venstrefløjen og midterpartierne håber, at de kan gøre fælles sag mod Marine Le Pens højrenationale parti, Rassemblement National (RN).
Allerede kort efter, at de første valgresultater tikkede ind søndag aften – hvor RN fik hver tredje stemme – slog venstrealliancen Nouveau Front Populaire (NFP) og Ensemble, koalitionen bag præsident Emmanuel Macron, pjalterne sammen.
De håber ved at spille deres kort rigtigt, at de kan forhindre flere Rassemblement National-kandidater i at vinde i anden runde.
Det er dog langt fra givet, at den plan vil lykkes.
For én ting er, hvad præsidenten og en række politiske profiler går ud og opfordrer til. Noget andet er, hvad de enkelte kandidater vælger at gøre, forklarer Berlingskes korrespondent i Sydeuropa, Martin Tønner.
»Centralt kan de komme med anbefalinger, men det er kandidaterne selv, der tager beslutningen. Så selvom Macron er ude at sige, at det nu er partiets strategi, så sker det ikke nødvendigvis i praksis,« forklarer han.
Konkret er strategien, at den eller de kandidater, der står svagest, trækker sig fra de valgkredse, hvor de vurderer, at andre partier har bedre mulighed for at slå Marine Le Pens parti.
Martin Tønner peger på, at Macron står svagt i sit parti. Det kan få indflydelse på, hvad partiers kandidater vælger at gøre.
»Han kan ikke længere være sikker på, at partifællerne bare retter ind,« vurderer Martin Tønner.
Midtervælgernes stemme
Et andet problem for den koalition, der forsøger at samle sig mod Le Pens parti, er, at det yderliggående venstreparti La France Insoumise – og specielt dets leder, Jean-Luc Mélenchon.
Partiet har blandt andet haft problemer med antisemitisme og ville i første omgang ikke gå ud og betegne Hamas' angreb i Israel 7. oktober som terror.
»Det gør, at mange ikke vil støtte dem. Det skaber et dilemma i den valgalliance, der har materialiseret sig,« siger Martin Tønner og fortsætter:
»Hvis man står som midtervælger og skal vælge mellem at stemme på Rassemblement Nationals kandidat og en eller anden yderligtgående kandidat fra La France Insoumise, hvem vælger man så?«
I det tilfælde kan det altså skabe problemer, hvis Macrons kandidat har trukket sig fra den pågældende valgkreds.
Den franske præsident har indkaldt sin regering til et møde mandag ved middagstid, hvor det skal afgøres, konkret hvad fremgangsmåden skal være.
En mulighed er ifølge Martin Tønner, at Ensemble trækker sine kandidater i alle de valgkredse, hvor La France Insoumise ikke står stærkest.
Ensemble selv har fået så få kandidater videre til anden runde, at »slaget allerede er tabt for dem«:
»For dem handler det om at begrænse ydmygelsen ved at forhindre, at Jordan Bardella bliver premierminister,« forklarer Martin Tønner.
Jordan Bardella er Rassemblement Nationals bud på en premierministerkandidat.
Hvad vurderer du? Kan strategien lykkes for Macron?
»De prognoser, der er lavet, spår, at Rassemblement National maksimalt får 270 mandater. Men intet er afgjort endnu. Det kommer an på, hvad de enkelte kandidater vælger at gøre, hele det følelsesmæssige spil og så vælgernes kryds i sidste ende.«
Ved valget skal der vælges 577 medlemmer til Nationalforsamlingen, der er det ene af parlamentets to kamre.
»Det er ikke mange marginaler, der skal flyttes, før Rassemblement National har absolut flertal,« siger Martin Tønner.
