Spillegal barnepige brændte familie ihjel: »Endelig er djævlen Mo Huanjing henrettet«

I Kina er en 35-årige kvinde blevet henrettet for at være skyld i dødsbrand, i Nigeria hærger oversvømmelserne, og den engang så populære Aung San Suu Kyi fra Myanmar kan konstatere, at hendes stjerne bliver ved med at falme i udlandet.

Mo Huanjing blev dømt til døden i februar og er nu blevet henrettet i Kina. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kina henretter barnepige for dødsbrand med fire ofre

Kina har fredag henrettet en 35-årig kvinde for at sætte ild til en bolig, hvor hun var ansat som barnepige. Husstandens tre børn og deres mor omkom i flammerne.

Mo Huanjing, der var afhængig af spil, blev tidligere i år kendt skyldig for brandstiftelse og de fire personers død i juni 2017.

»Endelig er djævlen Mo Huanjing henrettet«, skriver Lin Shengbin, der mistede sin hustru og tre børn i branden, til sine 2,6 millioner følgere på det sociale medie Weibo, der kan sammenlignes med Twitter.

»Vi har ventet for længe på denne dag,« tilføjer den 37-årige Lin, der ikke var hjemme, da branden opstod.

Sagen gik viralt i Kina, som følge af de tragiske omstændigheder og meldinger om at brandmyndigheder havde reageret for sent med at bekæmpe ilden.

Mo var angiveligt så besat af spil, at hun stjal smykker og lånte penge fra Lins familie, i takt med at hendes spillegæld voksede.

Under retssagen mod hende i byen Hangzhou i Zhejiang-provinsen kom det frem, at familien havde mistet over 300.000 yuan (282.000 kroner) til Mo.

Henrettelsen af Mo skete, efter at Kinas højesteret havde sagt god for at eksekvere dødsstraffen.

Mo indrømmede under retssagen at have startet en brand i familiens højhuslejlighed på 18. etage. Hun havde planlagt at slukke branden hurtigt, i håb om at familien af taknemmelighed ville låne hende flere penge.

Men flammerne kom ud af kontrol. Mo undslap og efterlod sig Lins 34-årige hustru og deres tre børn på henholdsvis seks, ni og 11 år i den brændende lejlighed.

/ritzau/AFP

Oversvømmelser i Nigeria gør 286.000 hjemløse på en måned

Næsten 200 mennesker er døde i oversvømmelser forårsaget af kraftig regn i Nigeria.

Det oplyser landets katastrofeberedskab, Nema, torsdag.

199 mennesker er således bekræftet døde, efter at de to store floder Niger og Benue er gået over deres bredder.

I flere delstater i den centrale og sydlige del af landet er der erklæret en national katastrofe.

FN oplyste i sidste uge, at der er registreret flere end 3.000 tilfælde af kolera og 97 dødsfald som følge heraf i de nordøstlige delstater Borno og Yobe i løbet af de seneste to uger alene.

I sin opdatering torsdag oplyser Nema, at »voldsomme oversvømmelser« har gjort flere end 286.000 mennesker hjemløse siden slutningen af august.

Katastrofeberedskabet tilføjer, at det tal ventes at stige, i takt med at der falder mere regn i løbet af de kommende uger.

Oversvømmelserne har ikke kun raseret byer og landsbyer langs floderne, men også ødelagt afgrøder og dræbt kreaturer. Det fortæller generalsekretær i Røde Kors i Nigeria Abubakar Kendehe.

»En af vores største bekymringer i kølvandet på oversvømmelserne er truslen fra kolera og andre sygdomme,« siger generalsekretæren.

Mangel på rent vand og sundhedspleje samt dårlige sanitære forhold kan ifølge Røde Kors »have dødelige konsekvenser«.

Abubakar Kendehe fortæller videre, at der siden januar er blevet indrapporteret næsten 28.000 tilfælde af mistanke om kolera på tværs af Nigeria.

I Chad-regionen er flere end 500 mennesker døde af den vandbårne sygdom siden begyndelsen af året.

I tillæg har det nordøstlige Nigeria været epicenter for Boko Harams angreb. Siden 2009 har den militante gruppe dræbt flere end 20.000 mennesker.

Samtidig er 1,8 millioner mennesker sendt på flugt som følge af konflikten.

/ritzau/AFP

Menneskeretsråd forbereder retsopgør for Myanmar

Et nyt udvalg under FNs Menneskerettighedsråd skal indsamle beviser til brug i et eventuelt fremtidigt retsopgør om alvorlige forbrydelser begået i Myanmar.

Det omfatter at indsamle beviser for muligt folkedrab.

Det kommende, uafhængige udvalg skal »samle, bevare og analysere beviser for de mest alvorlige forbrydelser og folkeretlige krænkelser begået i Myanmar siden 2011«.

Sådan lyder det ifølge nyhedsbureauet AFP i resolutionsteksten.

Udvalgets arbejde ventes også at dække den omfattende militæraktion, der blev indledt i Rakhine-delstaten i august 2017.

Menneskeretsgrupper vurderer ifølge nyhedsbureauet AP, at mindst 10.000 rohingya-muslimer blev slået ihjel under denne offensiv. Hundredtusinder flygtede over grænsen til Bangladesh.

Amnesty International betegner det som »et vigtigt skridt fremad i kampen for at placere et ansvar i Myanmar«.

»Det sender et tydeligt budskab om solidaritet til ofrene og de overlevende samt en kraftig advarsel til Myanmars militær om, at dets forbrydelser vil blive straffet,« siger Amnestys leder for kriseindsatser, Tirana Hassan, i en skriftlig kommentar.

35 af de 47 medlemslande i FNs Menneskerettighedsråd stemte torsdag for at nedsætte udvalget. Syv afstod fra at stemme, mens Kina, Filippinerne og Burundi stemte imod, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Det er dybt foruroligende, at Kina forsøgte at værne gerningsmændene mod retfærdighed og ansvar,« siger Tirana Hassan.

Kina, der har tætte forbindelser til Myanmar, begrunder ifølge Reuters sin modstand med, at det er op til Myanmar og Bangladesh at løse det komplekse og historiske problem i Rakhine.

»Anliggendet i Rakhine-staten er egentlig et anliggende mellem Myanmar og Bangladesh. Kina billiger ikke, at problemet kompliceres, forstærkes eller internationaliseres,« siger Kinas udenrigsminister, Wang Li, i en erklæring fredag.

Han udtrykker forhåbning om, at Myanmar og Bangladesh kan forhandle sig frem til en aftale. Kina er villig til at hjælpe med dette, tilføjer han.

»Det internationale samfund, herunder FN, kan også spille en konstruktiv rolle i dette,« siger Wang Li.

/ritzau/

Canada tager æresstatsborgerskab fra Aung San Suu Kyi

Et enstemmigt canadisk parlament har torsdag stemt for at fratage Myanmars politiske leder, Aung San Suu Kyi, hendes æres-statsborgerskab i Canada.

Samtidig understreger parlamentet, at det fortsat støtter et forslag, der blev vedtaget i sidste uge, om at anerkende rohingya-krisen i Myanmar som et folkedrab.

Aung San Suu Kyi blev tildelt et canadisk æresstatsborgerskab i 2007 for sin kamp for at fremme demokratiske forandringer i Myanmar. Samme kamp som hun i 1991 modtog Nobels fredspris for.

Men hendes stjerne er falmet betydeligt det seneste års tid, fordi hun har undladt at fordømme militærets brutale offensiv mod det muslimske mindretal i Myanmar, rohingyaerne.

»Vores regering støtter dette forslag som reaktion på hendes (Aung San Suu Kyis) fortsat manglende italesættelse af folkedrabet på rohingyaerne. En forbrydelse der er begået af det militær, som hun deler magten med,« siger udenrigsminister Chrystia Freelands pressesekretær, Adam Austen.

Tidligere er blandt andre Nelson Mandela, Dalai Lama, Aga Khan og Malala Yousafzai blevet tildelt et canadisk æres-statsborgerskab.

I slutningen af august valgte den skotske by Edinburgh at trække sin frihedspris til Suu Kyi tilbage på grund af hendes modvilje mod at fordømme volden mod rohingyaerne.

Suu Kyi er formelt set udenrigsminister og statsråd i Myanmars regering.

En paragraf i forfatningen, som det tidligere militærstyre skrev ind, forhindrer hende i at blive landets præsident. I praksis anses hun dog for at være leder af regeringen i Myanmar.

I august 2017 indledte militæret i landet en omfattende aktion mod rohingyaerne i delstaten Rakhine.

Menneskeretsgrupper vurderer, at mindst 10.000 rohingya-muslimer blev slået ihjel under denne offensiv. Hundredtusinder er flygtet over grænsen til Bangladesh.

/ritzau/dpa