Spanske kongelige i satirisk krydsild

En tegning af det spanske kronprinsepar i gang på lagnerne var for hård kost for anklagemyndigheden. Men beslaglæggelsen af det satiriske ugeblad "El Jueves" har givet bagslag. Ikke blot har millioner set tegningen på internet, aktionen har også startet en debat om kongehusets fremtid.

Det spanske kongehus er blevet benyttet i en satiretegning, hvis mål egentlig var den spanske regering. Det har den spanske anklagemyndighed taget meget ilde op og afhørt tegnerne, som er blevet sigtet for majestætsfornærmelse. Fold sammen
Læs mere

BARCELONA: Når de spanske aviskiosker åbner i morgen, vil »El Jueves« blive revet væk.

Det satiriske ugeblad har ellers de seneste mange år levet et stille liv hvilende på laurbær fra storhedstiden i 80erne, da spanierne efter Francos død skulle afprøve grænser for alt, herunder vittighedstegning.

Den pludselige renæssance for bladet skyldes da også en juridisk aktion, der mest af alt minder om noget, den afdøde diktator kunne have fundet på.

Da forrige nummer af »El Jueves« for et par uger siden kom på gaden, gav undersøgelsesdommer Juan del Olmo ordre til at beslaglægge hele oplaget. Også bladets website blev lukket. Endelig krævede Del Olmo med en næsten rørende mangel på indsigt i moderne magasinproduktion at få udleveret trykpladen til det cover, der var årsag til den storstilede aktion:

2.500 euro per nyfødt
Mens en noget lasket og nøgen kronprins Felipe er i gang med at ordne prinsesse Leticia bagfra, udbryder han: »Tænk engang. Hvis du bliver gravid, vil det her være det nærmeste, jeg har været på at arbejde i hele mit liv!«

Baggrunden for tegningen er premierminister José Luis Rodríguez Zapateros forslag om, at spanske familier fremover skal belønnes med 2.500 euro for hver nyfødt barn. Og det var regeringens populistiske valgflæsk, der var målet for satiren snarere end kongefamilien, bedyrede tegnerne bag coveret, da de i sidste uge blev afhørt, sigtet for majestætsfornærmelse.

Set af millioner
At kronprinseparret samtidig må stå for skud, er der ikke noget nyt i. Da Felipe i sin tid begyndte militærtjeneste, tegnede »El Jueves« prinsen under et indvielsesritual, hvor han fik brændt testiklerne af med en lighter. I et andet nummer blev kong Juan Carlos afbilledet med store, fyldige bryster. Også sexscener mellem medlemmer af kongehuset er set før.

I ingen af tilfældene har det ført til andet og mere end enkelte moralske opstød. Derfor vækker det også undren, at dommer Del Olmo nu på anmodning af anklagemyndigheden farer frem med juridisk bål og brand.

Kongehuset har været hurtig til at lade forstå, at man godt nok ikke er vild med tegningen, men at »La Zarzuela« absolut intet har med sagen at gøre. Også politisk skal man helt ind i det regerende socialistparti lede længe efter helhjertet støtte. Bl.a. ud fra det argument, at beslaglæggelsen - uanset hvad man i øvrigt måtte mene om ytringsfrihed - virker stik mod hensigten.

I vore dages online-verden er en tegning bestemt for de omkring 100.000 faste læsere af »El Jueves« i stedet blevet set af millioner.

Seriøse medier både i og uden for Spanien har følt sig forpligtet til at trykke den som »dokumentation.« Derudover ligger den naturligvis på et utal af websider. Og på E-Bay kan man i disse dage byde på de eksemplarer af bladet, der nåede at blive solgt, inden dommeren greb ind.

Konspirationsteori
Formålet med beslaglæggelsen at beskytte kongehuset mod ærekrænkelse er altså mildest talt mislykkedes. Og medmindre man er ude på at statuere et eksempel uden skelen til konsekvenserne, er det svært at forstå, hvad der foregår i den spanske anklagemyndighed.

Medmindre, altså, at der som højrefløjskommentatorer har foreslået er tale om en udspekuleret konspiration. Premierminister Zapatero er nemlig en »indebrændt« republikaner, der tørster efter at afskaffe monarkiet, skriver eksempelvis David Gistau i El Mundo:

»Når regeringen har fået anklagemyndigheden til at gribe ind, er det ikke for at beskytte (kongehuset) men for at sikre tegningen opmærksomhed og via skandalen sætte en antimonarkisk debat på dagsordenen.«

Zapatero har godt nok aldrig sagt noget dårligt om kongehuset, i hvert tilfælde ikke offentligt, tværtimod. Og selvom han, som Gistau hævder, skulle være ude på at hævne sin farfar, der blev henrettet for sin troskab mod republikken efter den spanske borgerkrig, er det svært at forestille sig beslaglæggelsen som led i et stort spind.

Dovenlarser
Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at enkelte politikere har grebet chancen til at fyre en republikansk bredside af. Eksempelvis Iñaki Anasagasti, senator og fremtrædende medlem af det baskiske nationalistparti PNV, der i sin blog betegner kongefamilien som »en flok dovenlarser«.

»Den virkelige skandale er ikke tegningen i »El Jueves«, som er glimrende, men at denne skamløse familie holder ferie for skatteydernes penge,« skriver Anasagasti og minder om, at Juan Carlos I blev indsat som konge af general Franco, »en morderisk general og kupmager«.

Præcis denne ide om monarkiet som en påført arv fra diktatoren risikerer at vinde genklang, hvis sagen kommer til at køre i årevis ved forskellige instanser, advarer forfatningseksperten Javier Pérez Royo om i El País.

»Hvis det konstitutionelle monarki ikke er foreneligt med udøvelsen af fundamentale borgerrettigheder, er det ikke en acceptabel demokratisk styreform,« skriver Pérez Royo, der opfordrer til, at sigtelsen frafaldes omgående.

Intet tyder dog på, at hverken anklagemyndighed eller dommer Del Olmo har tænkt sig at slå op i banen, og imens gnider man sig i hænderne på»El Jueves«, for mage til gratis reklame skal man lede længe efter.

Et album med de senere års bedste tegninger af kongefamilien er i al hast blevet genudgivet. Og særnummeret om beslaglæggelsen, der rammer kioskerne i morgen, er trykt i rekordstort oplag. Der skulle nok blive råd til en bøde eller to, hvis det kommer så vidt.