Spanske dommere slipper narkosmuglere løs i protest

29 hashsmuglere fra en række arabiske lande er de seneste uger blevet løsladt som følge af en lovændring, der skal forhindre spanske dommere i at efterforske forbrydelser mod menneskeheden.

Den spanske kystvagt fanger jævnligt smuglerskibe som dette med tonsvis af hash og andre ulovlige stoffer i lasten - men de spanske dommere er begyndt at sætte narkosmuglere på fri fod. Fold sammen
Læs mere
Foto: CARLOS BARBA
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BARCELONA: Sagen virkede ellers rimelig klar, da spanske toldbåde i begyndelsen af marts opbragte en synkefærdig fiskekutter med det ildevarslende navn »Må Guds vilje ske« 60 sømil syd for den andalusiske kyst.

Om bord på skibet, der sejlede uden flag, fandt betjentene næsten ti ton marokkansk hash pakket ned i handy pakker med 25 kilo i hver. Samt otte egyptiske søfolk, der i sagens natur blev arresteret og varetægtsfængslet, sigtet for narkotikasmugling.

Den i bogstavelig forstand overvældende bevisbyrde forhindrede imidlertid ikke en undersøgelsesdommer ved Spaniens særlige kriminalret i nogle uger senere at frafalde sigtelsen mod egypterne og sætte dem på fri fod. Få dage senere løslod en anden dommer otte narkosmuglere, i dette tilfælde syriske søfolk, som ligeledes var blevet grebet på fersk gerning med 12 ton hash om bord på et skib hjemmehørende i Sierra Leone.

Og da kriminalrettens plenum i sidste uge behandlede en protest fra anklagemyndigheden over afgørelserne, bakkede et overvældende flertal ikke blot op bag de to kolleger, men benyttede samtidig lejligheden til at frigive yderligere 13 marokkanske narcos.

Lovændring skulle formilde kineserne

Hvad i alverden sker der for det spanske retssystem, som før har gjort sig bemærket med spektakulære makroprocesser mod internationale forbryderorganisationer?

Svaret er lige så enkelt som umiddelbart overraskende: En ny og hastevedtaget lovændring har – ifølge dommerne – gjort det umuligt at retsforfølge søfarende narkosmuglere, som hverken er spaniere, befinder sig i spansk farvand eller beviseligt har planer om at losse deres last på spansk jord. Og præcis sådan forholdt det sig i de to ovennævnte sager.

Meningen med lovændringen er egentlig en helt anden – men den er ikke mindre polemisk. I kølvandet på dommer Baltasar Garzóns berømte forsøg på at retsforfølge den chilenske diktator Augusto Pinochet for forbrydelser mod menneskeheden, har en række af hans kolleger de senere år igangsat lignende efterforskninger. Eksempelvis af marokkanske overgreb i Vestsahara, af den amerikanske regering for brugen af tortur i Guantánamo-lejren og af det kinesiske lederskab for folkemordet i Tibet.

Da en spansk dommer sidste år udstedte international arrestordre mod bl.a. den tidligere kinesiske præsident Jiang Zemin, udløste det voldsom vrede i Beijing. Og det var ikke mindst for at formilde kineserne, at justitsminister Alberto Ruiz-Gallardón kort efter og i rekordtempo forfattede en ændring af retsplejeloven, der i alt væsentligt ophæver den universelle folkeret i Spanien.

Dommerne preser regeringen

Både blandt internationale menneskeretsforkæmpere og internt i det spanske retssystem har det vakt harme, at den konservative regering så åbenlyst sætter geopolitiske og økonomiske interesser over principperne om universel folkeret. Især fordi Spanien, der hidtil har været bannerfører på området, på den måde »nærmest sender en opfordring til ikke-demokratiske lande om bare at blive ved med at bryde menneskerettighederne«, som en repræsentant for Amnesty International tidligere har formuleret det over for Berlingske.

Flere dommere har da også nægtet at stoppe efterforskningen af deres sager med henvisning til, at lovændringen strider mod konventioner, som Spanien har underskrevet, og som har større retskraft. I konservativt orienterede medier mere end antydes det, at dommerne blot udnytter en uklar formulering omkring jurisdiktionen, hvad angår narkosmugling, til at lægge pres på regeringen.

Hvis det er rigtigt, er styrkeprøven efter al sandsynlighed først lige begyndt. I hvert fald vil opbringningen af narkoskibe ifølge avisen El País’ kilder i skatteministeriet, hvorunder toldpolitiet sorterer, fortsætte. Så bliver det op til dommerne at afgøre, om smuglerne skal løslades lige så hurtigt, som de bliver anholdt.

»Under alle omstændigheder er det som regel små fisk og ikke »El Chapo« Guzmán vi får i garnet,« siger en toldbetjent med henvisning til den legendariske og for nylig anholdte mexicanske narkobaron.