SPANIEN: Den venstreorienterede protestbevægelse Podemos mister pusten i to meningsmålinger forud for det spanske parlamentsvalg senere på året.
En måling fra avisen ABC viser ifølge Reuters, at Podemos, der er modstander af nedskæringer, sakker langt bagefter det konservative regeringsparti Partido Popular (PP) og det socialdemokratiske oppositionsparti PSOE. PP står til 29 procent, mens PSOE støttes af 25 procent.
Podemos står til kun 15 procent, og det er en tilbagegang for bevægelsen, der ved lokalvalget tidligere på året sejrede i flere af Spaniens største byer. En anden meningsmåling fra larepublica.es bekræfter billedet.
BNB/Reuters
Del: