Spansk premierminister lammer catalansk parlaments beslutningskraft

Spansk premierminister afsætter Cataloniens regering og indfører total kontrol med et hårdt indgreb, der ifølge forfatningseksperter er på kant med grundloven.

Efter at Rajoy på en pressekonference lørdag eftermiddag redegjorde for sine planer, er de færreste i tvivl om, at han har valgt sablen og ikke skalpellen i bestræbelserne på at forpurre det catalanske løsrivelsesforsøg. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOSEP LAGO

Gætterierne har været intense de seneste dage. Ville Spaniens premierminister Mariano Rajoy, presset af højrefløjen i sit konservative regeringsparti, slå så hårdt ned på Cataloniens separatistiske regering som muligt? Eller havde socialistpartiet overtalt ham til en såkaldt »kirurgisk« og mere begrænset fortolkning af den paragraf i grundloven, som gør det muligt at suspendere det regionale selvstyre?

Efter at Rajoy på en pressekonference lørdag eftermiddag redegjorde for sine planer, er de færreste i tvivl om, at han har valgt sablen og ikke skalpellen i bestræbelserne på at forpurre det catalanske løsrivelsesforsøg.

I hvert fald har man, som flere iagttagere bemærkede på Twitter, ikke lyst til at forestille sig, hvad den hårde fortolkning af paragraf 155 går ud på, hvis dette er den bløde.

Centralregeringen nøjes ikke med at afsætte selvstyrepræsident Carles Puigdemont og hans regering, som erstattes med en »ministeriel myndighed«.

Madrid suspenderer også de facto det catalanske parlaments beslutningskraft og dermed resultatet af det seneste valg i regionen. Og selv om Cataloniens administrationsapparat ikke opløses, skal det fremover agere på ordre fra hovedstaden.

Indgrebet skal godkendes i det spanske overhus, inden det kan sættes i værk, hvilket vil tage en uges tid. Da Rajoy på pressemødet blev spurgt om, hvorvidt en kursændring – evt. udskrivelsen af et nyvalg i utide – ville bremse straffeaktionen, gav han ikke noget klart svar.

Premierministeren gik heller ikke i detaljer med konsekvenserne. Men af et dokument offentliggjort efterfølgende fremgår det, at centralregeringen kan beslutte at erstatte selv­styrepolitiet Los Mossos d’Esquadra med Nationalpolitiet og Civilgarden som håndhævere af den offentlige orden.

Overtagelsen af kontrollen med og – i givet fald – suspenderingen samt afvæbningen af et korps bestående af 14.000 betjente bliver et af de mest nervepirrende momenter i Rajos bestræbelser på at overtage magten i Catalonien.

Spørgsmålet om indgreb over for den redaktionelle linje i de offentlige medier – TV-stationen TV3 samt Catalunya Radio – har knap så meget konfliktpotentiale i fysisk forstand, men er mindst lige så polemisk. Da TV3s politiske korrespondent i Madrid med bævende stemme på pressemødet spurgte til sin arbejdsplads’ skæbne, lod Rajoy brysk forstå, at den fremover vil afhænge af centralregeringens forgodtbefindende. TV3 beskyldes for at fungere som propagandaorgan for selvstyreregeringen. Ikke desto mindre fordømte de catalanske journalisters faglige organisation lørdag indgrebet mod en institution, der tæller 4.000 mediearbejdere som »et direkte angreb mod demokratiet og ytringsfriheden«

Bombe under statsmodel

Set fra et forfatningsretsligt synspunkt er det mest tvivlsomme punkt i Rajoys plan imidlertid, at han tildeler sig selv retten til at ud­­­skrive valg i Catalonien. Det skal, bebudede premierministeren, afholdes om senest et halvt år og gerne før, hvis omstændighederne tillader det. Adskillige eksperter i forfatningsret har de seneste dage advaret om, at netop det skridt ville være en bombe under Spaniens decentrale statsmodel.

Rajoys indgreb finder sted med støtte fra socialistpartiet og det nyliberale og stærkt unionistiske Ciudadanos, der tilsammen har solidt flertal i det spanske parlament. Men samtidig fordømmes det drastiske skridt langt uden for de catalanske separatisters rækker.

Venstrepartiet Podemos betegner det som et »alvorligt angreb mod vores frihedsrettigheder«. Og som et vink med en vognstang om, at det ikke kun handler om Catalonien, taler baskiske PNV, der indtil fornylig fungerede som støtteparti for Rajoy, om et »ekstremt skridt, der sprænger alle broer i luften«.

Selvstyrepræsident Carles Puigdemont reagerede på indgrebet i en tale efter redaktionens slutning.