Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
SPANIEN: Lokomotivfører Francisco José Garzon Amo, blev søndag aften løsladt mod kaution efter at være blevet afhørt i to timer. Han er sigtet for 79 tilfælde af uagtsomt manddrab, skriver AFP.
Den 52-årige lokomotivfører har været i politiets varetægt siden dagen efter onsdagens togulykke under mistanke for uagtsomt manddrab efter den voldsomme togulykke nær Santiago de Compostela, der kostede 79 livet
Garzon er løsladt på betingelse af, at han melder sig jævnligt hos myndighederne og afleverer sit pas, oplyser retten i en erklæring.
Den erfarne lokomotivfører kørte mere end dobbelt så hurtigt, som han måtte i en farlig kurve på strækningen ind mod Santiago de Compostela, da toget kørte af sporet og smadrede ind i en mur.
Dødstallet efter den værste togulykke i landets historie steg til 79, da en amerikansk statsborger døde af sine kvæstelser søndag.
70 passagerer er stadig indlagt på hospitalet - 22 heraf er i kritisk tilstand.
Spanske aviser skriver, at udskrifter af samtalen mellem lokomotivføreren og kontrolcenteret viser, at han var klar over, at han kørte for stærkt.
Indenrigsminister Jorge Fernandez sagde allerede lørdag, at der var nok beviser til at sigte Garzon for uagtsomt manddrab.
Garzon blev udskrevet fra hospitalet lørdag, men forblev i politiets varetægt indtil retsmødet.
Dommer Alaez vil nu undersøge sagen og også se på, om toget, skinnerne eller togets sikkerhedssystem kan have bidraget til ulykken.