Spansk ebola-smittet sygeplejerske er helbredt

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

SPANIEN: En spansk sygeplejerske, der var den første, som blev smittet med ebola uden for Afrika, er nu helbredt. Det oplyser spanske læger tirsdag ifølge Reuters.

To undersøgelser i træk har nu været negative, og dermed er kvinden ikke længere smittet med den dødelige virus.

»Ud fra de kriterier, som er sat af WHO til at kurere ebola, betragter vi hende nu som kureret,« siger Jose Ramon Arribas, der leder af infektionsafdelingen på Carlos III hospital i Madrid, hvor kvinden blev behandlet.

Den 44-årige sygeplejerske havde behandlet en missionær, der var smittet med ebola i Vestafrika og fløjet til behandling i Spanien. Her kom hun angiveligt i kontakt med den livsfarlige virus, som smitter via kropsvæsker.

Sygeplejersken havde haft kontakt med sin mand og 14 andre mennesker, inden hun fik konstateret ebola. De blev efterfølgende holdt i isolation på hospitalet, men ingen af dem har vist tegn på at have virussen.

Mandag kunne en 30-årig norsk kvinde, der havde været under behandling for ebola siden 7. oktober, ligeledes raskmeldes.

BNB