Spanien i totalkrig mod brandmænd

Hundredvis af frivillige lystsejlere og fiskere er mobiliseret for at hindre gentagelse af sidste sommers brandmandsinvasion af de spanske strande. Også havskildpadder sættes ind i kampen mod de giftige gopler.

Det spanske miljøministerium har sat et større beredskab i værk for at undgå en gentagelse af sidste sommers turistplage - giftige gopler i vandet. I sidste uge af juli havde ministeriet fisket otte ton brandmænd op. Centralregeringens budget for brandmandsberedskabet løber op i 400.000 euro. Foto: Lars Laursen/Scanpix. Fold sammen
Læs mere

Sidste år i disse uger var Spanien i chok. Sommerferien var netop begyndt, og den halve nation havde som altid sat kurs direkte mod nærmeste strand for at blive kølet ned. Men fremme ved Middelhavet havde de frelsende bølger forvandlet sig til en blævrende masse af giftige gopler.

Fra Solkysten i syd til Costa del Brava i nord drev den ene banke af brandmænd efter den anden ind mod stranden. I Castelldefels nær Barcelona behandlede Røde Kors på en enkelt dag op mod 800 forbrændte turister. Og her som andre steder måtte myndighederne adskillige gange i løbet af juli og august hejse det røde flag, der forbyder badegæsterne at gå i vandet.

En kritisk situation i et land, hvor turisme hører til de vigtigste erhverv, og for at undgå en gentagelse søsatte det spanske miljøministerium allerede i juni sin »Plan Medusa«. Via sejlsportsklubber har ministeriet hvervet 200 »spejdere« til at advare om brandmænd på vej ind mod kysten. Samtidig er der indgået aftaler med fiskekuttere om at sejle ud og skovle goplerne op, inden de når ind på stranden. Og planen ser ud til at virke.

Ministeriet meddeler, at man i den sidste uge af juli havde fisket otte ton brandmænd op. Og samtidig er sidste års krigslignende scener ved Røde Kors-posterne rundt om på de spanske strande udeblevet.

Fast finanslovspost
Centralregeringens budget for brandmandsberedskabet løber op i 400.000 euro. Hertil kommer de ressourcer, man bruger ude i regionerne i Cataloniens tilfælde 300.000 euro. Beløb, der sandsynligvis bliver faste poster på finansloven de næste mange år. Brandmandsplagen er nemlig kommet for at blive, og havbiologer peger på fire hovedårsager:

Middelhavets temperatur er de seneste godt 100 år steget med 0,6 grader. Det har forbedret brandmændenes yngleforhold.

Forurening langs de tæt befolkede kyster skaber gode levevilkår for mikroorganismer, der igen er guf for brandmænd.

Tørrere klima betyder mindre vand i floderne. Det ændrer saltbalancen ved kysterne til goplernes fordel.

Overfiskning af tun og makrel fjerner brandmændenes naturlige fjender og rivaler i kampen om plankton, larver og rogn.

Tåbelige skildpadder
Ingen af problemerne er lette at løse på kort eller blot mellemlang sigt. Og ifølge miljøfolk ligner den andalusiske regionalregerings plan om at øge bestanden af havskildpaddearten Caretta caretta da også mest et forsøg på trods alt at gøre et eller andet.

La tortuga boba tåbelig havskildpadde skylder sit spanske navn et usædvanligt ringe talent for at fange fisk. Til gengæld er den kendt for at æde løs af brandmænd, som er lettere at få kål på. Når den altså ikke forveksler dem med plastikstykker, der flyder rundt i havet, og som er godt på vej til at udrydde arten.

I forsøg på at vende udviklingen har de andalusiske myndigheder gravet 800 æg ned i sandet langs kysterne i den sydspanske region, og går alt efter planen, vil Spanien om 10 år igen være et naturligt ynglested for den tåbelige havskildpadde. Her og nu er fire eksemplarer fra et akvarium i Málaga desuden blevet sat ud for at deltage i årets beredskab.

»Vi har ikke klare beviser for, at det vil regulere bestanden af brandmænd. Men det er forsøget værd, hvis disse mystiske dyr kan bevares og samtidig gøre samfundet en tjeneste og hjælpe en vigtig økonomisk sektor som turismen,« siger Adolfo Marco Llorente fra forskningsinstituttet CISC.