Spanien antyder vilje til at åbne låst spil om EU-topposter

Kan socialdemokraten Timmermans ikke blive kommissionsformand, kan det blive en borgerlig, siger Spanien.

ITALY ELECTION EUROPEAN PARLIAMENT
Som socialdemokrat støtter Sanchez i udgangspunktet Frans Timmermans. Han er første næstformand i den nuværende EU-Kommission. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL DAL ZENNARO

Det komplekse spil om topposter i EU er låst af, at processen denne gang er meget præget af kandidaternes politiske farve.

Efter et EU-topmøde torsdag og fredag i Bruxelles antyder Spaniens socialdemokratiske premierminister, Pedro Sanchez, at han kan være parat til at pege på en borgerlig.

»Vi giver ikke op i forhold til ledelsen i EU-Kommissionen. Hvis det ikke kan blive Timmermans, så kan det blive en fra EPP,« siger Pedro Sanchez efter mødet, som sluttede fredag lidt over middag.

EPP er EU-Parlamentets borgerlige gruppe.

Som socialdemokrat støtter Sanchez i udgangspunktet Frans Timmermans. Han er første næstformand i den nuværende EU-Kommission.

Men den socialdemokratiske kandidat, som har klaret sig godt i politiske debatter før EU-valget, har det tilsyneladende svært i spillet om at få topjobbet. En række lande i Østeuropa vil ikke have ham.

De to øvrige åbne kandidater, som har deltaget i EU-Parlamentets såkaldte spidskandidatsystem, har heller ikke formået at få flertal: Margrethe Vestager, som er fra den liberale gruppe, og EPP's formand, Manfred Weber.

Valget til EU-Parlamentet har hver gang - indtil i år - givet den socialdemokratiske og den borgerlige gruppe et fælles flertal. Men denne gang er parlamentet mere fragmenteret.

De to store grupper er gået markant tilbage, mens den liberale EU-gruppe, som har skiftet navn til Forny Europa, er gået frem.

Forhandlinger efter valget har vist sig svære for alle parter. Ingen har hidtil formået at samle et flertal bag sig. De Grønne har også vundet frem. De går benhårdt efter politisk indflydelse i forhandlingerne - og ingen topposter.

Udnævnelsen af en formand for EU-Kommissionen sker i samspil mellem EU-Parlamentet og EU-Kommissionen, hvor sidstnævnte nominerer, mens førstnævnte stemmer og godkender.

Det er således ikke muligt for nogen af parterne at styre processen til ende uden et samarbejde med den anden institution.

/ritzau/