Sort skuespiller opdigter racistiske og homofobiske overgreb på sig selv

»Han udnyttede racismens smerte og vrede til at promovere sin karriere,« lyder det fra politiet.

Jussie Smollett beskyldes for at have opdigtet racistiske og homfobiske trusler. Fold sammen
Læs mere
Foto: NUCCIO DINUZZO

Politi: Sort skuespiller sendte racistiske breve til sig selv

Den amerikanske skuespiller Jussie Smollett iscenesatte et racistisk og homofobisk motiveret overfald, fordi han var utilfreds med sin løn og for at promovere sin egen karriere.

Det mener politiet i den amerikanske storby Chicago.

Han skal ifølge politiet have betalt et brødrepar 3.500 dollar for at iscenesætte angrebet.

På et pressemøde torsdag oplyser politiet i øvrigt, at skuespilleren angiveligt har sendt trusselsbreve til sig selv med racistisk og homofobisk indhold.

Brevene skal være blevet sendt til hans arbejdsplads.

»Han udnyttede racismens smerte og vrede til at promovere sin karriere,« siger Eddie Johnson fra Chicagos politi.

»Den her iscenesatte episode er et ar på Chicago, som byen på ingen måde har fortjent,« tilføjer han senere.

36-årige Jussie Smollett er sort og homoseksuel. Han er blandt andet kendt for sin rolle i TV-serien »Empire«.

Torsdag blev han anholdt og sigtet for at give falsk anmeldelse om et overfald, som han fortalte politiet om 29. januar. Smollett fortalte, at han var blevet overfaldet af personer, han beskrev som tilhængere af USAs præsident, Donald Trump.

I forklaringen lød det, at de to mænd skulle have råbt racistiske og homofobiske skældsord efter ham. Desuden skulle de have hængt en løkke om halsen på ham.

Skuespilleren skal også have oplyst, at overfaldsmændene skal have hældt blegemiddel ud over ham.

Torsdag aften dansk tid er Smollett blevet løsladt fra fængsel efter at have betalt kaution.

Et brødrepar har været anholdt i sagen, men de blev begge løsladt uden sigtelse efter to dage. Efterforskerne blev mistænksomme, efter at de to mænd sagde, at de var blevet hyret til at iscenesætte overfaldet.

De advokater, der repræsenterer Smollett, har meldt ud, at de vil gennemføre deres egen undersøgelse.

»Som en hver anden person har hr. Smollett ret til en formodning om uskyld,« siger advokaterne Todd Pugh og Victor Henderson ifølge AFP.

Rritzau/AP

Trump og Erdogan drøfter mulig sikker zone i Syrien

USA og Tyrkiet har sent torsdag aften dansk tid drøftet omstændighederne forud for USAs militære tilbagetrækning fra Syrien.

Det oplyser Det Hvide Hus sent torsdag aften dansk tid i en pressemeddelelse.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, er i en telefonsamtale nået til enighed med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, om fortsat at koordinere arbejdet for at etablere sikker zone i Syrien.

USA vil i forbindelse med den militære tilbagetrækning lade »en lille fredsbevarende gruppe« på omkring 200 soldater blive i Syrien for en periode.

Det oplyser Sarah Sanders, talskvinde for Det Hvide Hus, i en pressemeddelelse umiddelbart efter de to præsidenters telefonsamtale.

Meldingerne kommer forud for et møde mellem USA og Tyrkiet i Washington denne uge.

Erdogan har snakket om Syrien over telefonen med Trump. Fold sammen
Læs mere
Foto: ADEM ALTAN.

Her vil USAs fungerende forsvarsminister, Patrick Shanahan, og stabschefen for det amerikanske militær, Jospeh Dunford, mødes med deres tyrkiske modparter.

Trump overraskede mange, da han i december erklærede sejr over Islamisk Stat og bebudede, at han ville trække de omkring 2.000 amerikanske soldater ud af Syrien.

De to præsidenter skal i telefonsamtalen være nået til enighed om, at den amerikanske tilbagetrækning ikke må spænde ben for de to landes fælles mål. Det skriver det tyrkiske statsmedie Anadolu.

Idéen om en sikker zone er blevet taget op, efter at Tyrkiet har truet med at indlede en offensiv mod den kurdiske YPG-milits.

Militsen, som kontrollerer store dele af det nordøstlige Syrien, har samarbejdet med USA under krigen i Syrien og været en spydspids i nedkæmpelsen af Islamisk Stat.

Tyrkiet anser imidlertid YPG som en forlænget arm af landets terrorstemplede ærkefjende PPK, som i årtier har kæmpet for en selvstændig kurdisk stat og større autonomi for kurdere i det sydøstlige Tyrkiet.

/ritzau/Reuters

El Chapos sønner er anklaget for narkosmugling i USA

To af den mexicanske narkobaron Joaquin »El Chapo« Guzmans sønner er anklaget for narkosmugling i USA.

Det oplyser det amerikanske justitsministerium natten til fredag dansk tid, skriver nyhedsbureauet AP.

34-årige Joaquin Guzman Lopez og 28-årige Ovidio Guzman Lopez er anklaget for at have medvirket til at bringe kokain, hash og metamfetamin ind i USA i perioden fra 2008 til 2018.

»El Chapo« er tidligere på måneden blevet dømt skyldig for at stå i spidsen for et globalt narkoimperium.

/ritzau/

Nicaragua genoptager kuldsejlede forhandlinger efter stor uro

Nicaraguas præsident vil genstarte forhandlinger med oppositionen, der skal løse den politiske krise i landet.

Det siger præsident Daniel Ortega i en TV-transmitteret tale natten til fredag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Meldingen kommer mere end seks måneder efter et sammenbrud i forhandlingerne, som blev fulgt af voldsom uro i det latinamerikanske land.

Dissidenter fra Nicaragua demonstrerer i San Jose, Coste Rica. Fold sammen
Læs mere
Foto: Juan Carlos Ulate.

Styret i slog hårdt ned mod demonstrationerne. Mindst 320 personer mistede livet i de voldelige sammenstød, mens mere end 600 personer er blevet fængslet.

Ortega oplyser, at regeringen arbejder på onsdag i næste uge at genåbne forhandlingerne med oppositionen, som kræver præsidentens afgang.

Han oplyser ikke specifikt, hvem der vil blive inviteret til forhandlingerne.

»Vi vil forhandle for at styrke freden,« siger præsidenten ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Han tilføjer, at han mener, at demonstrationerne var led i et komplot, der skulle vælte ham.

Oppositionsleder Angel Rocha oplyser, at oppositionens mest presserende ønske er at løslade personer, som de mener er politiske fanger.

Derudover ønsker oppositionen at reformere landets valgsystem og sikre frie og retfærdige valg, efter at Ortega har overtaget magten over landets domstole og valgmyndighed.

Og ikke mindst ønsker de retfærdighed for de personer, der har mistet livet som et resultat af regeringens hårde kurs mod demonstranter.

En FN-rapport slog i august sidste år fast, at Nicaraguas regering stod bag omfattende undertrykkelse af befolkningen og politiske modstandere.

Rapporten beskriver ulovlige anholdelser, tortur og lukkede retssager. Flere læger, professorer og dommere fortæller desuden, at de er blevet fyret for at have hjulpet eller støttet demonstranter.

Ortega var præsident i landet fra 1979 til 1990, men han kom til magten igen i 2007. Det næste præsidentvalg i landet skal efter planen afholdes i 2021.

/ritzau/