Solen kan skabe globalt kaos i 2013

Om tre år risikerer store dele af klodens elektrisk systemer og internetforbindelser at gå i sort i månedsvis, advarer NASA.

Arkivfoto: NASA Fold sammen
Læs mere
Foto: HO

Man ser det for sit indre blik:

Metrotog standser midt i tunnelrør, elevatorer fyldt med mennesker stopper mellem etager, internet og TV går i sort, madlavning må indstilles, lyset slukkes overalt, ja selv toiletter vil ikke skylle ud. På sekunder er det blevet en frysende og primitiv fornemmelse at være menneske.

Grafik: Frygt for voldsomt solkaos

Civilisationens gnist er slukket.
 
Det hjælper ikke at trykke på elkontakten, alarmknappen eller ringe efter hjælp, for alle de højteknologiske systemer, som vi tager for givet, er sat ud af kraft - tilmed af voldsomme kræfter, som vi absolut ingen indflydelse har på.

Det er naturligvis umuligt at forudsige, om det virkelig vil gå så galt, men risikoen er der, og den kan ifølge den amerikanske rumfartsadministration NASA indtræffe allerede i 2013.

Eksplosioner med voldsom hastighed

Det er soludbrud, det handler om - kraftige eksplosioner i Solens atmosfære, som med voldsom hastighed kan sende nærmest ekstreme pulser af elektromagnetisk stråling ned mod Jorden. Når disse pulser rammer vores elektriske systemer, induceres en kraftig strøm i nettet, hvorved kablerne overbelastes, og strømmen kan afbrydes.

Det paradoksale er, at Solens aktivitet i øjeblikket er overraskende beskeden - et forhold, som kan aflæses i vore lokale stjernes såkaldte solpletcyklus. Antallet af solpletter er aktuelt meget få, og ingen eksperter forventer, at Solen i løbet af sin kommende 11-årige solpletcyklus vil byde på noget, der bare minder om et gennemsnitligt antal solpletter.

Men det er netop den lave aktivitet, der bør få os til at tage os i agt.

- Det er fristende at beskrive en sådan cyklus som 'svag' eller 'mild', men det kan give det forkerte indtryk. Selv en cyklus under gennemsnittet er i stand til at skabe voldsomt rumvejr, siger den amerikanske astronom Doug Biesecker og peger på "Den store geomagnetiske storm i 1859".

VIDEO: Se solen helt tæt på

 

Solstormen i 1859 var den kraftigste i nyere historie og var i stand til at sætte det dengang nyopførte amerikanske telegrafsystem ud af kraft og sætte ild til flere telegrafstationer. Elektromagnetismen var tilmed så kraftig, at den skabte nordlys af en sådan klarhed, at man kunne læse avisartikler i den grønne og røde glød fra nattehimlen.

Vi er mere sårbare end tidligere

Men nutidens højteknologiske samfund er langt mere sårbar over for nye solstorme af samme styrke som den i 1859, der netop opstod under en overraskende beskeden solpletcyklus, som minder meget om den aktuelle. Det er på den baggrund, at bl.a. NASA spår, at netop 2013 kan gå hen at blive det store rummæssige dramaår for Jordens befolkning.

En to år gammel rapport fra det amerikanske National Academy of Sciences fastslår, at hvis en tilsvarende solstorm som den i 1859 opstår i dag, kan skaderne på vores high-tech infrastruktur beløbe sig til svimlende én til to billioner dollar - svarende til op mod 10.000 milliarder kroner. Samfund kan blive lammet i månedsvis, og dertil kommer, at det kan vare mellem fire og ti år at genopbygge systemerne fuldstændigt.

Grafik: Frygt for voldsomt solkaos

I den vestlige verden har regeringer stigende fokus på de potentielt store risici, der kan være forbundet med kraftige elektromagnetiske storme. På en nylig international konference om elnettets sårbarhed advarede den britiske forsvarsminister Liam Fox tilmed om, at kommende og måske ondsindede kernevåbennationer eller terrororganisationer har mulighed for at anvende kernevåben på en måde, der minder om solstorme.

En stor atombombe, der detonerer højt oppe i atmosfæren, kan nemlig på samme måde sende en kraftig elektromagnetisk puls ned mod jordoverfladen, hvorved elektriske systemer kan blive lammet.

- Jeg mener, at det er et emne, som vi bør ofre en hel del mere opmærksomhed, sagde ministeren bl.a.

Herhjemme maner astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium Michael Linden-Vørnle dog til ro og siger:

- Principielt er det umuligt at lave præcise forudsigelser af kraftige soludbrud. Det kan sammenlignes med tordenvejr. Man kan godt forudsige, at de kommer, men ikke hvor kraftige de bliver, siger astrofysikeren og tilføjer, at der ikke nødvendigvis er nogen årsag-virkning-sammenhæng mellem lav generel solpletaktivitet og ekstra kraftige soludbrud.

Astrofysikeren minder også om, at videnskaben i kraft af satellitter, der holder et vågent øje med Solens aktivitet, har mulighed for at varsle om kraftige soludbrud, før de rammer jordoverfladen. På den måde har man mulighed for at iværksætte en række tekniske forholdsregler, som kan reducere skadesomfanget.