Soldaterne vil ikke sige hvem de er

Parlamentet i Kiev anmoder om at få Sikkerhedsrådet hasteindkaldt. Det er stadig usikkert om det er russiske soldater, der patruljerer ved lufthavnene på Krim, siger Berlingskes korrespondent.

Udentificerede bevæbnede mænd patruljerer foran lufthavnen i Simferopol. Fold sammen
Læs mere
Foto: VIKTOR DRACHEV
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

UKRAINE: Parlamentet i Ukraine bad fredag formiddag om at få hasteindkaldt FNs Sikkerhedsråd til en drøftelse af den dramatiske situation i landet. To lufthavne og det lokale parlament på halvøen Krim er blevet overtaget af bevæbnede mænd i militæruniformer.

Indkaldelsen sker med henvisning til aftale fra 1993, hvor verdens stormagter påtog sig ansvaret for at garantere Ukraines territoriale integritet.

Samtidig henstillede parlamentet i Kiev til Rusland om at indstille alle skridt, der kan undergrave den ukrainske integritet med særligt blik på situationen på Krim. Rusland har fredag indledt en stor militærøvelse tæt på grænsen til Ukraine og har samtidig sat op mod 80 fly i alarmberedskab

I appellen siges det, at Rusland bør stoppe alle »bevægelser, der viser tegn på at underminere den nationale suverænitet og territoriale integritet, og afvise støtte til separatisme i Ukraine under enhver form«.

Tidligere fredag var der forlydender om, at det var russiske soldater fra flådebasebasen i Sevastopol, der patruljerede uden for lufthavnen i byen Belbek, men der er senere blevet afvist fra russisk side på flådebasen.

Berlingskes Rusland-korrespondent, Simon Kruse der befinder sig uden for Krims største lufthavn i den regionale hovedstad, Simferopol, siger, at de soldater, som patruljerer der, ikke vil oplyse deres nationalitet.

»Jeg går lige nu ved siden af to soldater med maskingeværer i camouflagetøj, uniform og hjelm. Det er svært at se, hvor mange der er herude, men de går rundt om hele lufthavnens område og patruljerer,« fortæller han.

»Det ser ud til, der er relativt mange, men de taler ikke med nogen, og de vil ikke sige noget, når man spørger dem, hvem de er. Der er ingen kendetegn på uniformerne, så man kan ikke se, hvor de kommer fra, men det er professionelle styrker. Det er ikke et vagtværn, som man ellers taler om,« siger Simon Kruse, der også henviser til, at ukrainske og russiske militæruniformer stort set er ens, fordi de stammer tilbage fra sovjetperioden.

Lufthavnen er ud over soldater pakket ind i endnu et lag af civile vagter fra de såkaldte selvforsvarsgrupper, som pro-russiske indbyggere har dannet. Deres opgave er ifølge Simon Kruse, at holde nysgerrige på afstand af soldaterne. Til gengæld er de lidt mere meddelsomme om de soldater, der patruljerer ved lufthavnen:

»En af de selvforsvarsfolk, som jeg talte med, gjorde det helt klart, at det er pro-russiske folk, som de anser som allierede, og de opretholder ro og orden på Krim-halvøen, så man undgår, at der sker noget lignende som i Kiev,« fortæller han.

Op mod 60 procent af befolkningen på Krim er etniske russere. Halvøen blev i 1954 foræret til den ukrainske republik af den daværende sovjetiske ledelse.