Soldater klar til aktion mod aktivister i Gaza

Flere hundrede unge, jødiske demonstranter har forskanset sig i synagoge på Gazastriben. Torsdag morgen skal de ud.

Aktivist på toppen af synagogen i Gaza. Udenfor planlægger soldaterne at finde en forhandlingsløsning. Hvis dette ikke lykkes, vil de storme synagogen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Israelske styrker forberedte sig torsdag morgen på at tvangsfjerne flere hundrede unge, radikale jøder, der har forskanset sig i en synagoge på Gazastriben, en af de største hindringer hidtil på at få bragt en ende på Israels 38 år lange besættelse af området.

Før solopgang kørte soldater op til den afsidesliggende, jødiske bosættelse Kfar Darom, hvor man venter den kraftigste modstand mod tvangsfjernelsen. To gange onsdag satte de unge sig til modværge, hvilket førte til konfrontationer foran synagogen i den den største bosætterenklaver i Neve Dekalim. Soldaterne planlægger at søge at finde en forhandlingsløsning tidligt torsdag. Hvis dette ikke lykkes, vil de storme synagogen.

Onsdag blev flere tusinde bosættere i Neve Dekalim og adskillige andre bosættelser fjernet af soldater under voldsom modstand. Samtidig med den sensitive tvangsfjernelse, åbnede en bevæbnet israeler ild og dræbte tre palæstinensere på Vestbredden.

Både den israelske premierminister, Ariel Sharon, og den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, advarede mod at overreagere på drabene.

Sharon fordømte drabene og omtalte dem som "jødisk terrorisme", der havde ramt uskyldige palæstinensere.

Abbas opfordrede indtrængende palæstinenserne til ikke at hævne drabene. Han omtalte hændelsen som en "terroristhændelse", som havde til formål at sabotere den israelske tilbagetrækning fra Gaza.

- Præsident Abbas opfordrede den palæstinensiske offentlighed til ikke at besvare provokationen og ikke at give noget påskud eller undskyldning for dem, der ønsker at bremse den israelske tilbagetrækning fra Gaza, lød det i erklæring fra præsidentens kontor.

Angrebet fandt sted i den jødiske bosættelse Shiloh på Vestbredden.

Ifølge israelsk politi var drabsmanden en jødisk chauffør, som havde kørt palæstinensiske arbejdere til Shiloh for at udføre arbejde dér. Da de kørte ind i bosættelsen, havde han fået fat i en vagts skydevåben og havde vendt sig om og skudt de tre palæstinensere på bagsædet. Gerningsmanden blev kort efter anholdt.

Også USA's regering var hurtig til at fordømme drabene.

/ritzau/AFP