Solberg står stærkt efter valgsejr

ANALYSE: Den forventede borgerlige regering har sat sig på norsk politik. Fremskittspartiet i regering for første gang.

ARKIVFOTO af oppositionsleder Erna Solberg, der bliver Norges næste statsminister. Fold sammen
Læs mere
Foto: FREDRIK VARFJELL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det bliver en borgerlig regering i Norge.

Meningsmålingerne fra de seneste uger blev tidligt bekræftet af de første prognoser kl. 21. Mest interessant er imidlertid, at mandaterne fordeler sig på en måde, hvor Norges nye statsminister, Høyres Erna Solberg, har flere muligheder for at danne en regering. Solberg kan sandsynligvis nøjes med tre af fire borgerlige partier for at opnå flertal. En fintælling kan dog stadig forpurre det.

Høyre, Fremskrittspartiet, Venstre og Kristeligt Folkeparti har gennem valgkampen tøjret sig til masten på samme skib. Men skulle forhandlingerne om et regeringsgrundlag den kommende uge vise sig vanskelige - eksempelvis de mindre partier i mellem - så kan Høyre rasle med sablen over for enten Venstre eller Kristeligt Folkeparti. I første omgang satses utvivlsomt på at danne en borgerlig firekløverregering. De fire partier får sandsynligvis til sammen 97 mandater. Der skal bruges 85 mandater for at have et flertal i Stortinget. En regering hvis mest opsigtsvækkende indslag bliver, at Fremskrittspartiet ledet af Siv Jensen for første gang i partiets historie bliver medlem af en regering.

Eneste minus for Erna Solberg og Høyre er, at de ikke opnåede at blive Norges største parti. Hvilket visse målinger op til valget viste kunne blive tilfældet. Afgående statsminister Jens Stoltenbergs Arbeiderparti fastholder med omkring 30 procent af stemmerne mod Høyres 27 procent stadig positionen som Norges største parti. Tallene betyder en tilbagegang i mandater på for Arbeiderpartiet på ni mandater og fremgang for Høyre på 14.

Der har gennem valgkampen været tvivl om, hvorvidt regeringsskiftet også vil føre til en helt ny kurs i norsk politik. Mest markant forskel synes at være Høyres ønske om fjernelse af formueskat og arveafgift, mens den overordnede økonomiske politik formentlig ikke ændres meget. Kun Fremskrittspartiet har eksempelvis ytret ønske om at bryde den såkaldte handlingsregel, der siger, at Norge kun må bruge fire procent af sine foreløbig 4250 oliemilliarder årligt. Hvilket svarer til det gennemsnitlige afkast. Til gengæld var det sent i aftes et spørgsmål, om det er slut med socialisme i Norge.

Sosialistisk Venstreparti, der svarer til SF, lå hele aftenen igennem og vippede på spærregrænsen.

En ny borgerlig regering tiltræder under alle omstændigheder tidligst efter 14. oktober. På denne dato fremlægges Norges nationale budget, dets fianslov, som en ny regering ikke kan å at sætte sit aftryk på. Den rødgrønne regering vil frem til da føre en forretningsregering.