Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
RUSLAND: Amerikanerne kan ånde lettede op, i hvert fald hvis de tager Edward Snowdens ord for gode varer.
Den tidligere efterretningsagent fra National Security Agency, NSA, benægter nemlig i et nyt interview med New York Times, at han medbragte hemmelige NSA-dokumenter med, da han i juni flygtede til Rusland.
Han understreger, at alle de dokumenter, som han i sin tid lækkede til den britiske avis The Guardian, er de eneste, han havde med sig fra USA. Han videregav dokumenterne til de to journalister, som han mødtes med i Hong Kong forud for offentliggørelsen af de hemmelige oplysninge om masseovervågningsprogrammet Prism, som NSA bruger til både national og international overvågning.
»Der er nul procents chance for, at russerne eller kineserne har fået nogle dokumenter,« siger Edward Snowden til New York Times.
Ifølge Snowden har han ikke taget dokumenter med sig til Rusland, fordi »det ikke ville være i offentlighedens interesse«.
USA efterlyser stadig efter den 30-årige Edward Snowden, der siden 1.august har opholdt sig på et hemmeligt sted i Rusland, hvor han har fået politisk asyl.