Snestormen »Jonas« ramte et velforberedt USA

Som forventet blev den amerikanske østkyst ramt af et voldsomt snevejr, men heldigvis fik det ikke det katastrofale omfang som frygtet. Amerikanerne havde forberedt sig eksemplarisk godt.

Det blev en kontrolleret »katastrofe«, da »Jonas« føg hen over den amerikanske østkyst. Indbyggerne havde nået at forberede sig på både kulde, fødevaremangel og oversvømmelse. Foto: Kena Betancur Fold sammen
Læs mere
Foto: KENA BETANCUR

WASHINGTON: Snestormen ramte den amerikanske østkyst med den kraft, som var forudset. Med snemængder op mod 75 centimeter på mindre end et døgn. Så der var en grund til, at amerikanerne på den amerikanske østkyst blev en smule bekymrede over udsigten til at blive ramt af stormen »Jonas«.

Alle TV-kanaler sendte katastrofeberetninger døgnet rundt. Folk stod i kø i supermarkederne for at hamstre brænde og mad. Og mobiltelefonerne bimlede med opfordringer fra myndighederne, til at man holdt sig inden døre.

For hvis ikke man fik problemer med varmen, lyset og elektriciteten generelt, når først stormen rasede, så ville man få våde fødder, når vandet gik over sine bredder langs med kysterne og langs med floderne. Så slemt var den alarmende besked lige før »monstersnestormen« ramte den amerikanske østkyst med en kraft, som betød snemængder med alt fra 20 til 75 centimeter sne i løbet af et døgn. Nok til at 29 millioner mennesker blev sat i yderste alarmberedskab.

Farlige kabler

Sneen faldt som forudset. I mængder som godt nok var enorme. Men indtil nu er amerikanerne fra Washington D. C. i syd over Baltimore til New York i nord sluppet for det værst tænkelige. Sneen har ganske vist lagt sig som en tung dyne over det hele og lammet trafikken, men der har kun været strømafbrydelse i visse områder, og folk har tilsyneladende været fornuftige og holdt sig hjemme.

Hamstringen var stor forud for stormen. Folk stod i kø i supermarkederne for at hente brænde, konserves og vand, fordi ingen stolede helt på hvor lang tid, det ville tage at få genetableret elektriciteten, hvis først den gik. Og den store og tykke sne lagde sig i tunge dyner på de el-kabler, som alle amerikanske byer har hængende tværs over vejene. For i USA er kablerne sjældent gravet ned. De hænger fra elmaster over veje og er markante i gadebilledet.

Hvis først sneen klæber sig til kablerne, så bliver de så tunge, at masterne vælter. Det skete under den seneste store snestorm i 2010, hvor millioner af folk var uden elektricitet i op til en uge. Det er ikke sket under den her snestorm, hvor foreløbig over 1.000 områder er ramt af strømafbrydelse, hvilket ifølge myndighederne er langt mindre end ved den sidste storm.

»Jeg husker meget tydeligt stormen i 2010. Jeg havde ikke strøm i seks dage, og det var svært at holde det hele kørende,« sagde Katie Williams i køen i supermarkedet til Berlingske fredag få timer før, at stormen for alvor ramte Washington D. C.

Køerne i supermarkederne var enorme forud for stormen. Folk tog advarslerne alvorligt, og de fleste havde indkøbsvognene fyldt med konserves, brænde, vand og ikke mindst optændingspinde til pejsen, som mange amerikanere nærmest har som standard, hvis de bor i et hus.

Folk i lejligheder må stole på, at deres ejendom har nødgeneratorer, hvad der også er normalt i USA, fordi infrastrukturen er så skrøbelig, som den er.

»Vi har fuldstændigt udsolgt af generatorer, og vi har normalt rigtigt mange på lager, fordi det ikke kun er i nødsituationer, at folks strøm går. Det sker faktisk også i dagligdagen, fordi elforsyningen ikke er stabil,« sagde William Fonda, som sælger nødgeneratorer ved en benzintank i Washington D.C. »Men handlen har været stor på grund af snestormen,« tilføjede han.

Store regionale forskelle

Men det kan være meget svært for folk i sneområder som Chicago og i staten Minnesota at forstå, at den amerikanske østkyst nærmest går i panik ved udsigten til snemængder, som i andre områder af USA er mere normale. Men årsagen er, at den østlige del af USA ikke er vant til sne i det her omfang og derfor ikke har det samme beredskab, som man har i snestaterne.

I Washington og i Virginia lukker skolerne f.eks. ved udsigten til ganske få centimeter sne, hvilket sidste år gav anledning til, at sommerferien for børnene blev udskudt i en del dage for at kompensere for tabet af undervisning. I Minnesota lukker skolerne principielt ikke, med mindre at der falder flere meter sne. For ellers ville skolerne være lukket i hele vinterhalvåret.

»USA er virkelig delt i to. Et er østkysten, hvor man ikke er vant til sne, og hvor en storm som »Jonas« vækker national panik. Og så det nordlige USA, hvor snestorme er mere normale. For en, der er flyttet til østkysten fra Minnesota er det mærkværdigt at se, hvor meget det påvirker folk. Man skal passe på, men man skal heller ikke tage det for mere, end det er,« sagde Andrew Chadwick, som Berlingske mødte på en benzintank.