I Alperne smelter pisterne og understreger, at klimaforandringerne er i gang med at forandre skiferien for evigt. Snart kan turen på ski kun ske i de allerhøjeste bjerge og kun være forbeholdt en lille eksklusiv skare.
Tusindvis af danskere valfarter hvert år både mod nord og syd for at opleve lyden af sne og drømmeskiferie under støvlerne.
Men mange skisportssteder er oppe mod globale klimaforandringer, hvilket betyder stigende temperaturer og manglende sne.
Sidste år valgte flere steder at holde lukket i den første del af sæsonen, og i år startede skisæsonen med, at et fransk skiområde valgte at lukke lifterne og opgive kampen med snekanonerne. Denne gang permanent.
Samtidig lovede vejrudsigterne i efteråret tidlig sne i Europa, men nu har de seneste års mønster vist sig at gentage sig.
Det har betydet regn og slud, forsinkelser og aflysninger, som har påvirket millioner af skiturister.
Nu tegner ny undersøgelse en dyster fremtid for skisportsindustrien.
Ifølge et nyt studie vil en to graders temperaturstigning få konsekvenser for 53 procent af 28 undersøgte europæiske skisportssteder, hvor risikovurderingen er »meget høj« for, at der ikke vil falde nok sne til, at man kan stå på ski.
Samtidig kommer næsten alle skisportsstederne – 98 procent – til at stå over en fuldstændig mangel af sne, hvis temperaturerne stiger med fire grader.
Temperaturen er allerede steget med to grader i Alperne – dobbelt så meget som den gennemsnitlige temperaturstigning på globalt plan.
Det har haft konsekvenser, og skisæsonen er nu blevet markant kortere. Eksempelvis i alpelandsbyen St. Moritz i Schweiz, der ligger i omkring 2.000 meters højde. Her plejede sæsonen at starte i midten af oktober og varede frem til slutningen af maj for mindre end et årti siden.
Sidste år blev der imidlertid først åbnet i slutningen af november og allerede lukket før midten af april.
På den måde har de kritiske sneprognoser udviklet sig til en eksistentiel trussel mod skiløb i Alperne – den mest populære skidestination i verden, og en industri der er knap 202 milliarder kroner værd.
Ifølge beregninger fra Institute for Snow and Avalanche Research vil det i fremtiden kun være skisportssteder, der ligger over 2.500 meter, som vil få nok naturlig sne til at kunne holde åbent.
Samtidig oplever langt størstedelen af skisportsstederne »en tydelig reduktion i antallet af dage med snedække, ligegyldigt hvor højt eller hvor de ligger«, lyder det ifølge rapporten, hvori det også bliver slået fast, at »en grøn jul vil blive mere almindelig i Alperne«.
Selv med brug af kunstig sne vil mere end en fjerdedel af skisportsstederne stadig stå over for snemangel, hvis temperaturerne stiger med to grader. Og mere end 70 procent, hvis de stiger med fire grader.
En undersøgelse fra universitetet i Basel viste, at feriesteder, der ligger under 1.800 til 2.000 meter, i fremtiden vil være nødsaget til at lukke deres lavere skråninger og i højere grad stole på kunstig sne, for at kunne holde netop deres højere skråninger åbne.
Det vil også øge prisen på skisport betragteligt, når det i højere grad bliver nødvendigt at producere kunstig sne.
Og mens de billigere, lavere liggende skisportssteder kan blive tvunget til at lukke ned, så vil det efterhånden koste så meget at stå på ski længere oppe i bjergene, at det i højere grad vil blive en luksusaktivitet, som kun de allerrigeste har adgang til.
Al Judge, direktør for luksushytteferiefirmaet AliKats fortæller The Guardian, at de forsøger at tilpasse sig den dag, sneen stopper med at falde på bjergtoppene.
»Vi ønsker at flytte fokus fra vinterskiløb,« sagde Judge:
»Sommeren er vores næststørste sæson, men vi forsøger at fokusere på at få en stærkere efterspørgsel efter forårs- og efterårsferier, så når sneen stopper, har vi tilpasset os til at blive en fire-sæsonforretning.«
Samtidig har Det Internationale Skiforbund (FIS) mødt utilfredshed over manglen på handling for at sikre sportens overlevelse.
Forbundet var i søgelyset i en klimastrid i 2019, da Gian Franco Kasper, daværende formand, afslørede sig selv som klimabenægter i et interview. Her argumenterede han for, at han hellere vil blande sig med diktatorer end at skulle forholde sig til miljøforkæmpere. Han forlod efterfølgende forbundet.
