I Georgia løber to omvalg af stablen tirsdag, og der er meget på spil. Valgene kommer nemlig til at afgøre, hvem der tager flertallet i Senatet – og dermed hvor meget Joe Biden rent faktisk kan bestemme, når han bliver indsat senere i januar.

Dagen forinden er det så godt som umuligt at spå om, hvordan det kommer til at gå i Georgia. Kigger man på meningsmålingerne, er der nemlig udsigt til et nervepirrende tæt løb, ifølge meningsmålingsinstituttet FiveThirtyEight.

Men lad os begynde med det fundamentale:

5. januar bliver der afholdt valg om Georgias to sæder i Senatet. Alle 100 sæder i det magtfulde senat – altså på nær de to i Georgia – er allerede fordelt. Lige nu er stillingen 50-48 i Republikanernes favør.

Det betyder, at Republikanerne kun behøver at vinde et af senatssæderne for at få flertallet.

Demokraterne skal til gengæld vinde begge valg for en stilling på 50-50. Formår de at gøre det, bliver det vicepræsidenten – altså Kamala Harris – som får den afgørende stemme ved stemmelighed. Det vil med andre ord give Demokraterne det tyndest mulige flertal. ​

De to senatssæder var egentlig på valg 3. november, ligesom både præsidentembedet og mange andre senatssæder var det. Men Georgia er en af få stater med en særlov om, at en kandidat skal mønstre over 50 procent af stemmerne for at blive valgt ind. Det var der ingen af kandidaterne, der formåede i november (selvom de to republikanske kandidater dengang begge kom tættest på).

Og derfor er der altså nu dømt omvalg.

I det ene valg er det 70-årige David Perdue, den siddende republikanske senator og en af Donald Trumps tætte allierede, der er oppe imod Demokraternes Jon Ossoff, en undersøgende journalist uden nogen nævneværdig politisk erfaring.

I det andet er det den tidligere Wall Street-chef og nyligt indsatte republikanske senator Kelly Loeffler, der er oppe imod demokraten Raphael Warnock, som har gjort sig særligt bemærket som aktivist og prædikant i Atlantas sorte kvarterer.

Men kigger man på meningsmålingerne, er det altså umuligt at sige, hvilken vej det kommer til at gå. De seneste målinger viser således snævre føringer til de demokratiske kandidater, men det ville ikke være første gang, de tog fejl.

Hverken i 2016 eller i november formåede de amerikanske meningsmålinger at registrere den enorme støtte, der var til Donald Trump i den amerikanske befolkning. Og Georgia har historisk været en republikansk delstat.

I begge valg er der tale om republikanske kandidater, som klart har taget Donald Trumps politik og ideologi til sig. Taber de, vil det blive set som endnu et nederlag til Donald Trump, der i november også var den første republikanske kandidat siden 1992 til at tabe et præsidentvalg i delstaten.

Vinder de, vil det omvendt være et hårdt slag mod Joe Biden og hans politiske løfter for de næste fire år. Republikanerne vil i så fald være i stand til at sætte en stopper for både stimuluspakker, klimalovgivning, en sundhedsreform og meget andet.

Det er derfor, millioner af dollar og toppolitikere lige nu strømmer til Georgia. Søndag var Kamala Harris på kampagnetur i delstaten, og mandag kommer Joe Biden også for at bakke de demokratiske kandidater op. Mandag aften deltager Donald Trump på et vælgermøde til fordel for de republikanske kandidater.

Ifølge The Guardian har Jon Ossoff formået at indsamle 106,7 millioner dollar til sin valgkamp siden oktober. Hans republikanske modstander har indsamlet 68 millioner dollar.

Raphael Warnock har rejst 103,3 millioner dollar over de seneste to måneder, mens Loeffler har skrabet 64 millioner dollar sammen.

Omtrent tre millioner har allerede stemt i omvalgene, langt flere end ved seneste omvalg i 2018. For Demokraterne er det især de sorte vælgere, de unge og de universitetsuddannede hvide vælgere, som er vigtige at få fat i.

Lyt til »Kampagnesporet« – Berlingskes podcast om amerikansk politik: