Smog slår millioner ihjel

Omkring 5,5 millioner dør hvert år på grund af luftforurening, viser ny forskning. Størstedelen af ofrene er indere og kinesere.

Kina har indført et advarselssystem, der med farvekoder advarer befolkningen om, hvor forurenet luften aktuelt er. I december var man i Beijing i flere dage oppe på højeste niveau: rød advarselskode. Foto: How Hwee Young / EPA Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Luften i mange af Kinas og Indiens storbyer er så forurenet, at det hvert år fører til millioner af dødsfald. Antallet af mennesker, der årligt dør som en konsekvens af smog og dårlig luftkvalitet, er opgjort til 5,5 millioner. Og størstedelen af dem er indere eller kinesere.

For mens klodens rigeste lande det seneste par årtier har gjort store fremskridt i bekæmpelsen af luftforurening, er antallet af mennesker, der dør som følge af ringe luftkvalitet i udviklingslandene, stadig stigende.

Skadelige partikler i den luft, vi indånder, er skyld i flere dødsfald end overvægt eller fejlernæring. Det fremgår af ny forskning lavet i forbindelse med projektet Global Burden of Disease, der hører under FNs sundhedsorganisation, WHO.

Resultatet af den seneste forskning på området blev præsenteret på American Association for the Advancement of Sciences årsmøde i fredags og viser bl.a., at dødstallet vil blive ved med at stige, hvis ikke der gøres endnu mere for at begrænse smoggen.

At Indien og Kina topper listen over de steder, der er værst ramt, kommer næppe bag på indbyggerne i de to lande. Begge nationer har længe kæmpet med omfattende forurening som følge er årtiers industrialisering og voksende energiforbrug.

I Kinas hovedstad, Beijing, er der færre end ti dage om året, hvor luftkvaliteten betegnes som god. Sådan lyder prognosen fra den amerikanske ambassade i byen, der dagligt offentliggør målinger over sundhedsskadelige partikler i luften. Beijing og de fleste andre storbyer i Kina er så hårdt ramt af luftforurening, at niveauet i snit ligger mange gange over, hvad WHO vurderer, er usundt.

Forureningen måles i antallet af mikroskopiske partikler kaldet PM2.5. Der bør ikke være mere end 25 mikrogram af partiklerne per kubikmeter luft. 100 mikrogram er usundt og et niveau på 300 betyder, at børn og ældre bør holde sig inden døre. Indåndes for store mængder, øges risikoen for hjertesygdomme, slagtilfælde, luftvejssygdomme og kræft. Samtidig er der større risiko for at blive smittet med influenza og andre vira eller bakterier.

I Beijing har bystyret de seneste par år anvendt et advarselssystem, hvor rød er udtryk for den mest alvorlige luftforurening. Den røde smogalarm har denne vinter været i brug to gange, mens en ny rekord for PM2.5 blev sat i november 2015 i den nordøstlige provinshovedstad Shenyang, hvor målingerne rundede 1.400.

I Kina er kul den primære årsag til luftforurening. Forskerne hos WHO vurderer, at kulafbrænding forårsagede 366.000 dødsfald i Kina i 2013. Et tal der forventes at stige til mellem 990.000 og 1,3 million i 2030. Bl.a. på grund af Kinas demografiske udvikling med en stigende andel af ældre i befolkningen.

Der skal ske noget nu

Men smoggen over de kinesiske millionbyer er ikke den værste på verdensplan. Ifølge WHO er Kina ikke repræsenteret på listen over klodens ti mest luftforurenede byer. Listen har i stedet indiske byer på de første fire placeringer.

Ligesom i Kina er et enormt kulforbrug en stor del af forklaringen på den ringe luftkvalitet i Indien. Derudover er indeklimaet i mange indiske hjem direkte sundhedsskadeligt. Det skyldes, at en stor del af den fattigere befolkning bruger træ og afgrøder samt tørret gødning som brændsel ved madlavning.

Indien står ikke med den samme demografiske udfordring som Kina, men til gengæld forventes landets energiforbrug at stige kraftigt i de kommende år. Så hvis Indien og Kina ønsker at begrænse luftforureningens fatale konsekvenser, skal der gøres meget mere, vurderer professor Michael Brauer fra University of British Colombia, der er en del af WHOs forskerhold.

»Tricket er ikke at bruge de 50 eller 60 år, det tog for højindkomstlandene, og i stedet virkelig accelerere processen, og det er her, vi mener, at vores statistik og data vil være brugbar,« siger han til BBC News.