Smør koster nu op til 800 kroner i Norge

Mangel på smør har ført til smørauktioner på internettet i Norge.

Nordmændene hamstrede så meget smør på Oslo-båden onsdag, at DFDS torsdag atter måtte fylde køleskabet op.   Fold sammen
Læs mere
Foto: DFDS
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mangel på smør bliver et stadigt større problem i Norge, hvor der nu udbydes svensk smør på nettet til over 1000 kroner kiloet, og hvor en russer er anholdt for smørsmugling i stor skala.

Han blev fredag tilbageholdt af politiet, fordi han havde 90 kilo smør i sin bil.

Den store mejerigrossist Tine tør ikke love en normaliseret situation før i det nye år, og der er nu hektisk aktivitet på netsteder som Finn.no, hvor smør handles til flere hundrede kroner pakken.

Advarer mod privatkøb

Både mejerier og myndigheder advarer dog befolkningen mod at købe smør af private.

- Mad bør købes af professionelle, understreger Atle Wold fra Mattilsynet over for avisen VG. Avisen har også bragt et interview med en håbefuld sælger, Tove Li i Åsane, som siger, at hun vil have mindst 800 kroner for en pakke smør.

- Jeg har set annoncer, hvor nogen har forlangt 5000 kroner for en pakke smør, siger hun til bladet.

I et forsøg på at løse det fedtede problem, der skyldes mindre mælkeproduktion end normalt, har nordmændene fjernet den tårnhøje told på 25 kroner per kilo smør, der ellers skal beskytte det norske marked mod udenlandsk smør.

/ritzau/NTB