Små skridt mod langsigtede løsninger på flygtningekrisen

EUs ledere er klar med milliarder til FNs flygtningeprogrammer i Syrien og nabolandene, men gårsdagens ekstraordinære topmøde tog kun de første små skridt mod langsigtede løsninger på flygtningekrisen. Især bedre kontrol med de ydre grænser var i fokus.

Ungarns kontroversielle premierminister, Viktor Orbán, kæmpede for at lægge ansigtet i de rette folder, da han ankom til det ekstraordinære EU-topmøde i Bruxelles i går. Ungarn stemte ligesom Rumænien, Tjekkiet og  Slovakiet forgæves imod EU-forslaget om fordeling af 120.000 flygtninge. Foto: Francois Lenoir Fold sammen
Læs mere

BRUXELLES: Danmarks statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), frygtede forud EU-topmødet i aftes, at der kunne »hænge blod på væggene« efter tirsdagens kontroversielle beslutning om at gennemtrumfe en fordeling af flygtninge med kvalificeret flertal trods hård modstand fra Rumænien, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

Ungarns mindst lige så kontroversielle premierminister, Viktor Orbán, mødte dog op til topmødet med en forsonlig tone. Han har tidligere beskyldt Tyskland og kansler Angela Merkel for at forværre flygtningekrisen med sine åbne arme over for flygtninge, men i går ville han i stedet fokusere på løsninger af de grundlæggende problemer.

»Tyskerne er i en svær situation, og det må vi forstå, og vi skal samarbejde med dem,« sagde Orbán ved ankomsten.

Han gentog, at Ungarn med sit pigtrådshegn blot beskytter Schengen-områdets ydre grænse, og at det derfor er Ungarn, som lever op til reglerne, og de andre EU-lande ved de ydre grænser, som ikke gør det.

Orbán har især kritiseret Grækenland for at lade titusinder af flygtninge og migranter vandre uregistreret videre, og han tilbød derfor at hjælpe Grækenland med at få styr på sin ydre grænse, hvis Grækenland altså ønsker den hjælp.

»Hvis grækerne ikke er i stand til at forsvare deres egne grænser, så synes jeg, at vi skal tilbyde venligt – for Grækenland er et suverænt land – at lade de andre EU-lande forsvare de græske grænser,« sagde Orbán.

Det tilbud var dog inden topmødet blevet modtaget køligt af Grækenlands genvalgte premierminister, Alexis Tsipras, fordi grænsekontrol er et nationalt anliggende.

Tsipras mødte dog op med et stort smil og sagde, at et Europa, der står sammen, handler om at dele ansvar, byrder og evner – uden at uddybe om grænsekontrol var en af de evner, han tænkte på.

Frontex og Europol skal styrkes

Formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, som leder topmøderne, gjorde det også klart forud for mødet, at det nu var tid til at se fremad og mere end noget andet fokusere på at styrke de ydre grænser.

»Det mest presserende spørgsmål, vi skal stille os selv i aften, er, hvordan vi genvinder kontrollen med vores ydre grænser? Ellers giver det slet ikke mening at tale om en fælles europæisk migrationspolitik. Det er også fremtiden for Schengen, der er på spil,« sagde Donald Tusk.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, brugte topmødet til at annoncere en række nye udspil fra Kommissionen, der både drejer sig om de ydre grænser og mere hjælp i nærområderne.

Kommissionen vil i første omgang styrke grænseagenturet Frontex med yderligere 60 stillinger, mens asylstøttekontoret EASO og politisamarbejdet Europol hver skal have yderligere 30 personer ansat.

Det er i første omgang små skridt, som på ingen måde kan løse krisen, men inden årets udgang vil Kommissionen også præsentere et forslag, der skal danne basis for at udvikle Frontex til et egentligt fælles grænse- og kystvagtsystem.

Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen hænger indsatsen i nærområderne og presset på de ydre grænser i høj grad sammen.

»Den måde, man skal beskytte sin grænse på, afhænger af, hvad det er for et pres, der er på grænsen,« siger han.

»Hvis Europa sender et signal om, at døren står åben for alle, der vil komme, jamen så bliver presset på Europas grænser større, end hvis Europa sender et andet signal. Europa er den eneste vej frem, hvis vi for eksempel ikke sørger for at yde en ordentlig hjælp i nærområderne. Og det er derfor, at vi i Danmark har lagt vægt på at møde op med en offensiv dagsorden,« fortsætter statsministeren med reference til de yderligere 100 millioner euro, som den danske regering vil bruge på hjælp i nærområderne.

Også Tysklands Angela Merkel, Frankrigs præsident, François Hollande, og flere andre stats- og regeringschefer lovede flere penge, ikke mindst til FNs underbemidlede World Food Programme. I det udkast til en fælles erklæring, der lå på bordet, da stats- og regeringscheferne gik ind til topmødet, stod beløbet »mindst en milliard euro« nævnt.

Krisen kræver hurtige svar

Erklæringsudkastet bakkede desuden op om Kommissionens udspil og opfordrede alle til at arbejde så hurtigt, at tiltagene kan være sat i værk inden det næste topmøde i midten af oktober.

Et stærkere samarbejde med Syriens nabolande, der samlet huser omkring fire millioner syriske flygtninge, blev også nævnt som en topprioritet.

Topmødet lignede dermed ved Berlingskes deadline de første små skridt væk fra den opslidende diskussion om flygtningekvoter, men også kun de første små skridt i en krise, som kræver mange og hurtige svar.

Det var ikke tilfældigt, at EU-Kommissionen også brugte dagen i går til at indlede 40 sager, fordi det store flertal af EU-landene ikke har implementeret al den asyllovgivning, som EU-landene allerede har vedtaget.