Slutspil om EUs forfatning

Det er ønsket om at cementere Europas fredelige udvikling efter Berlin-murens fald, men også national prestige og kampen om magt i det nye udvidede EU-samarbejde, der står på spil ved EUs topmøde i Bruxelles. Her skal man blive enige om den første europæiske forfatning. Før åbningen af EU-topmødet i dag er fronterne hårdt trukket op mellem de forskellige grupper, skriver Berlingske Tidendes korrespondent Ole Bang Nielsen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forfatningens venner

Tyskland står i spidsen for de lande, der ønsker Europa udstyret med en så ambitiøs forfatningstraktat som muligt. Foruden Tyskland drejer det sig om Frankrig, Benelux-landene og Italien, der alle var med til at grundlægge det europæiske samarbejde med Rom-traktaten i 1957.

Forfatningens venner ønsker fuld overgang til flertalsafstemninger, et udvidet forsvarssamarbejde, en mindre og mere effektiv kommission og indførelsen af et nyt stemmesystem, der skal gøre det lettere at træffe beslutninger.

Gruppen vil på topmødet tørne sammen med Spanien og Polen. »Jeg vil ikke acceptere, at Polen og Spanien får dobbelt så mange stemmer som Tyskland, når de tilsammen kun svarer til antallet af tyskere,« siger den tyske kansler Gerhard Schröder.De besværlige

Polen og Spanien vil på topmødet forsøge at bide sig fast i bordpladen og få ændret forfatningstraktaten på et afgørende punkt - nemlig fordelingen af stemmerne i EUs Ministerråd, hvor de store beslutninger træffes. De to lande sidder med den nuværende EU-traktat - Nice-traktaten - med næsten lige så mange stemmer som de helt store lande, og det vil de forsvare.

Den polske regeringschef Leszek Miller, der først i dag får lægernes ord for, om han kan deltage i topmødet efter sit helikopteruheld, får svært ved at komme hjem med et andet resultat. »Det er Nice eller døden«, har det polske parlament med patos advaret. Hvis Miller melder afbud, deltager præsident Aleksander Kwasniewski i topmødet.

Et spansk eller polsk veto mod forfatningen vil blive taget ilde op i EU-kredsen og kan koste de to lande dyrt, når EUs budget genforhandles om et par år. Tyskland truer med at smække pengekassen i.

Mægleren

Storbritannien er for en gangs skyld ikke det mest besværlige medlemsland forud for et EU-topmøde. Den britiske premierminister Tony Blair har ganske vist også en kortere ønskeliste med til topmødet. Briterne vil forsøge at få reduceret overgangen til flertalsafstemninger og vil i hvert fald ikke acceptere det på udenrigs- og skattepolitik.

Men disse problemer forventes hurtigt løst, og Tony Blair kan derfor få rollen som mægler mellem Tyskland og Frankrig på den ene side og Polen og Spanien på den anden. Det skyldes også, at topmødets egentlige formand, den italienske ministerpræsident Silvio Berlusconi ikke ligefrem er kendt for stor udholdenhed og ønske om at sætte sig ind i detaljer under forhandlingerne. Her kan »hans ven Tony« hjælpe ham.Statisterne

De øvrige deltagere på topmødet vil kun få statisternes rolle og komme ind med en bemærkning i ny og næ. Denne gruppe omfatter Danmark, Sverige, Finland, Østrig, Irland, Portugal, Grækenland og de ni små nye medlemslande. Fælles for disse lande er, at de ikke har afgørende problemer at skulle have løst.

De ventes heller ikke at blande sig afgørende i opgøret om stemmesystemet. For de små lande er det mest afgørende at sikre sig, at hvert land fortsat har en EU-kommissær, hvilket de store lande reelt har accepteret. Statistlandene vil dog holde vågent øje med, at de ikke bliver snydt i et endeligt kompromis. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har erklæret sig tilfreds med det hidtidige forløb af forhandlingerne, efter at den nye danske model for EU-forbeholdene er blevet accepteret.