Slut med segway og motoriserede løbehjul: Barcelona slår ned på promenadefræs

Barceloneserne ånder lettet op, efter at bystyret har forbudt den vildtvoksende trafik af såkaldt »personlige transportenheder« på strandpromenaden.

I København og andre byer verden over er turister på segway-rundtur blevet et hverdagssyn, men den går ikke på et langt stykke af strandpromenaden i Barcelona. Arkivfoto: Jeppe Michael Jensen/Scanpix
Læs mere
Fold sammen

Det burde sådan set sige sig selv. En strandpromenade er beregnet til at »promenere«, hvilket er et fransk låneord og synonym for at spadsere. Til fods.

Det foregår bedst i adstadigt tempo, mens man nyder udsigten til havet samt – alt efter køn og observans – badenymfer eller strandløver. Og skulle man i stedet vælge at løbe af hensyn til kolesteroltallet eller andre parametre, sker det til enhver tid med respekt for de gåendes »forkørselsret«.

Det var i hvert fald oprindelig meningen, også her i Barcelona. Men efterhånden som både mængden og udvalget af motoriserede såkaldt »personlige transportenheder« gennem de seneste år er steget med næsten samme eksplosive takt som antallet af turister, har el Passeig Marítim langs de mest centralt beliggende bystrande udviklet sig til en jungle.

Mens store grupper af Segways møver sig frem på guidede ture, fræser unge fløse af sted på elektriske løbehjul med angiveligt op til 40 kilometer i timen, Hvortil kommer hele underskoven af selvkørende skateboards og rulleskøjter mm.

Den for især ældre og helt unge fodgængere ofte farlige trafik har længe været genstand for kritik fra såvel beboerorganisationer som den kommunale ombudsmand, og først på ugen tog bystyret konsekvensen.

Spredt europæisk fægtning

Med øjeblikkelig virkning er al trafik, som ikke foregår til fods eller på den dertil indrettede cykelsti, forbudt på et tre kilometer langt afsnit af strandpromenaden. Overtrædelser vil blive straffet med bøder på 90 euro – ca. 670 kr. – og forbuddet skal vare, indtil der er udarbejdet et integreret regulativ for, hvordan de nye transportmidler skal gebærde sig i det offentlige rum.

Barcelona er ifølge kommunen selv den første by på verdensplan, som tager den udfordring op. Og lykkes det at finde en modus vivendi, der tilgodeser både de lokales ve og vel og turistindustriens interesser, vil det givetvis blive genstand for international opmærksomhed. I hvert fald vidner Wikipedias gennemgang af Segwayens status i en række europæiske lande om udpræget spredt fægtning og en vis rådvildhed.

I Finland har det amerikansk opfundne køjetøj eksempelvis status som en knallert med krav om bl.a. nummerplader.

I en række lande, heriblandt Danmark, fungerer det stort set på samme præmisser som cykler. Og i Frankrig og Italien kan man uden begrænsninger køre rundt overalt på fortove, pladser og hvor fodgængere ellers færdes.

Ifølge Segway-segmentet af den barcelonesiske udlejningsbranche, der i sagens natur har modtaget forbuddet med skepsis, udgør elektriske løbehjul imidlertid et langt større problem. Det er dem, som med 40 kilometer i timen drøner rundt og bringer fodgængernes helbred i fare, og det er brugen af dem, som først og fremmest bør reguleres.

Segwayens topfart på ti kilometer i timen gør den uskadelig, lyder det.

Men hvis det alligevel går så langsomt, hvorfor ikke bare stige af og bruge såvel strandpromenader og andre gågader som det, de er beregnet til – nemlig at promenere?