Slut med russiske nytårsgaver

Rusland vil ikke længere købe sig til venner med billig gas. Nu handler det om at tjene penge.

Foto: Viktor Drachev Fold sammen
Læs mere

I Rusland forbinder man nytårsaften med gaver og familiefølelse. Russerne har siden sovjettiden fejret det nye års komme, næsten som vi fejrer jul, med et pyntet nytårstræ og uddeling af nytårsgaver.

Men i år havde gavmildheden tydeligvis forbigået Gazproms hovedkvarter i Moskva. Her forhandlede gasselskabets ledelse nytårsnat med topembedsmænd fra nabolandet Hviderusland om en ny aftale om levering af russisk naturgas.

Russerne forlangte mere end en fordobling af prisen. Og hvis parterne ikke nåede til enighed om en ny aftale, havde russerne gjort det klart, at de 1. januar ville lukke for hanen med den varmende gas. Nøjagtig som det skete for Ukraine et år tidligere.

Truslen hjalp tilsyneladende. Klokken 23.58 accepterede hviderusserne en prisstigning fra 47 til 100 dollar per 1.000 kubikmeter gas - lidt under den pris, som Gazprom oprindeligt forlangte. Endnu mere afgørende er det imidlertid, at parterne samtidig aftalte en løbende prisstigning. Den betyder, at Hviderusland i løbet af fem år skal bevæge sig helt op på »markedsprisen«, hvilket i dag svarer til omkring 250 dollar. Det er i øvrigt den pris, som EU-landene betaler for den russiske gas.DEN HVIDERUSSISKE PRÆSIDENT skar tænder, kaldte aftalen »ekstremt uvenlig« og truede i går med at lægge straftold på russisk olie, som transporteres gennem landet mod Europa.

Aleksander Lukasjenkos Hviderusland har ellers hidtil været en del af »familien«, og diktatoren har i modsætning til de mere vest-venlige lande blandt de tidligere sovjetlande i årevis nydt godt af ekstremt billig energi fra Rusland.MEN MEGET ER sket siden gaskrisen med Ukraine sidste år, hvor anklager om politisk afpresning haglede ned over russerne, da de afbrød gasforsyningen til Ukraine og det pro-vestlige styre i Kiev.

»Markedspris« var også dengang russernes yndlingsord, når de skulle forklare de voldsomme og pludselige prisstigninger for de tidligere sovjetlande. Men markedspriserne ramte sjovt nok kun lande, som trodsede Moskvas politiske ønsker.

Det har tilsyneladende ændret sig. Selv om »ofringen« af Lukasjenko også handler om konkrete politiske uenigheder mellem de to lande, så bliver det nu en hel del sværere for EU-landene at tale om hykleri.

»Nytårsgaven« til Hviderusland markerer på mange måder en ny russisk energipolitik, hvor rå profit prioriteres højere end at købe venner med billig gas. Godt nok er der fortsat vennepriser og især fjendepriser i Ruslands baghave. For eksempel betaler Georgien for sit nære forhold til Vesten med en gaspris på 230 dollar. Men indfasningen af »markedspriser« er blevet en del af de aftaler, som Gazprom har indgået, seneste den en uge gamle aftale med Moldova. Retningen er ikke til at tage fejl af.DET ER ÅRSAGEN heller ikke. På nuværende tidspunkt sælger Gazprom to tredjedele af sin gas til tidligere sovjetlande til under halvdelen af den pris, som selskabet kan få i EU-landene. I takt med de højere energipriser på verdensmarkedet er det blevet en rigtig dyr fornøjelse.

Især fordi det statsstyrede selskab desperat mangler penge til investering. Selvom gas-giganten målt i børsværdi er verdens fjerdestørste virksomhed, så har selskabet ikke klaret at åbne nye større felter de seneste 10 år. Det Internationale Energiagentur har advaret om, at selskabet allerede næste år vil få problemer med at leve op til sine forpligtelser, hvis der ikke udvikles nye gasfelter, som kan erstatte de gamle og halvtomme.

Den russiske regerings energipolitik kan sættes på en simpel formel. »Hvad der er godt for Gazprom er godt for Rusland«, som den uafhængige avis Kommersant formulerede det for nylig.

Og Gazprom har ikke råd til venner. Selv ikke på en råkold nytårsaften.