Slut med champagnefest i Alperne: Nu er de russiske rigmænd smækket ude i kulden

Med fodboldklubber i England, vinslotte i Frankrig og venner i Kreml lå verden i to årtier åben for de russiske milliardærer. Nu har de fået fingrene i klemme i storpolitikken.

VIETNAM APEC SUMMIT
De russiske miliardærer, de såkaldte oligarker, er blevet stadig mere afhængige af de russiske magthavere. Her ses forretningsmanden Oleg Deripaska (bagest th. med skæg) under et besøg i Vietnam sammen med den russiske præsident, Vladimir Putin. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Klimentyev/Sputnik

Der blev ikke sparet på noget, når Oleg Deripaska indbød til fest.

Når politikere og erhvervsfolk samledes til det årlige økonomiske topmøde i den schweiziske by Davos, havde den russiske mangemilliardærs afterparty ry for at være det mest overdådige.

I januar i år hyrede Deripaska popstjernen Enrique Iglesias til at stå for underholdningen, mens der blev serveret belugakaviar og Dom Perignon for de heldige på gæstelisten.

Men nu er festen slut. I denne uge meddelte arrangørerne af Davos-mødet, at Deripaska og to andre russiske erhvervsfyrster ikke er velkomne i kurbyen næste gang.

Dén sved. Hvis det tidligere var milliardæren, der skrev gæstelisten, så er det nu ham, der står ude i kulden.

Men afvisningen i Alperne er blot den seneste rettet mod russiske rigmænd, der de seneste årtier er blevet vant til åbne arme og åbne grænser.

»Oligarker« kaldes den lille gruppe af Ruslands rigeste mænd stadig, selv om tilnavnet stammer fra en tid, hvor de havde langt mere politisk magt i Moskva, end de har i dag.

For under præsident Vladimir Putin er de i stigende grad selv blevet brikker i Kremls magtspil.

Alliancen har givet dem ryggen fri på hjemmebanen. Men det tætte forhold til Putin gjorde dem sårbare som aldrig før, da Kreml i 2014 sendte tropper ind i nabolandet Ukraine.

Oleg Deripaska ejer råstofvirksomheder i en stribe lande og kontrollerer blandt andet verdens næststørste producent af aluminum. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sergei Karpukhin.

Bedre blev det ikke, da Rusland blev beskyldt for at blande sig i det amerikanske valg, og en diplomatisk isvinter sænkede sig.

Nu optræder de tre rigmænd på en stadig knopskydende amerikansk sanktionsliste, der så sent som i denne uge fik tilføjet nye navne.

Og det ikke bare dørene i Davos, der er smækket i. Det er også vejen til franske vinslotte, elevatoren til nogle af de dyreste lejligheder på Manhattan og selv adgangen til fodboldklubben Chelseas hjemmekampe i London.

Lad os starte med det sidste.

1. Fodboldbossens fald

Roman Abramovitj er for mange russere indbegrebet af Putin-æraens rigmand. Hvis nogen tvivlede, så kaldte præsidenten for nylig Abramovitj for »vores oligark«.

Modsat sin tidligere forretningspartner Mikhail Khodorkovskij, der sagde Putin imod og røg ti år bag tremmer, gik Abramovitj i partiets tjeneste.

Han blev guvernør, og i årevis gjorde han en dyd ud af at pumpe egne midler i den fjerne og forfrosne Tjukotka-region.

Det var en del af studehandlen. Han var dengang Ruslands rigeste mand med et råstofimperium bygget på de kaotiske og til tider blodige privatiseringer af miner, stålværker og oliefelter efter Sovjets sammenbrud.

Ejeren af fodboldklubben Chelsea, Roman Abramovitj, kunne tidligere i år ikke få fornyet sit visum til Storbritannien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Adrian Dennis.

I Europa blev han mest kendt som ejer af fodboldklubben Chelsea. Men han råder også over slotte på den franske riviera, ejendomme i Caribien og New York og en af verdens dyreste lystyachter.

Dermed var han også en af de første, der mærkede de nye vinde. Værdien af hans virksomheder styrtdykkede i takt med nye sanktioner fra EU og USA. Og kort efter begyndte dørene at lukkes.

I 2017 opgav Abramovitj at få tilladelse til at bo i Schweiz. Ifølge lokale medier fordi myndighederne mistænkte ham for at være involveret i økonomisk kriminalitet.

Så fulgte kniben i Storbritannien, hans andet hjem. Tidligere i år ventede han forgæves på en fornyelse af sit visum efter sagen om et russisk angreb med nervegift i en sydengelsk by.

Det kom aldrig, og da Chelsea spillede FA Cup-finale i sommer, sad Roman Abramovitj ikke længere i VIP-boksen.

Han var rasende. Rygter om et salg af klubben begyndte at cirkulere, og kort efter kom det frem, at han havde opnået israelsk statsborgerskab.

»Vi skulle have stillet flere spørgsmål, og det er vi begyndt at gøre de seneste 12 måneder,« forklarede den britiske minister Ben Wallace om visumaffæren.

2. Finansfyrsten i fyrstendømmet

Spørgsmålene er også blevet skarpere andre steder i Europa. Det kan Dmitrij Rybolovlev, der ellers hverken er så rig eller berømt som Abramovitj, tale med om.

Hans skæbne de seneste måneder viser, at heller ikke oligarker, der målrettet har forsøgt at kappe forbindelserne til Rusland og Kreml, kan vide sig sikre.

I hvert fald ikke, hvis de – som Rybolovlev – mistænkes for at have betalt Donald Trump overpris for en luksuslejlighed i Palm Beach i Florida tilbage i 2008.

Det benægtes af begge parter. Men sagen bruges nu af Trumps modstandere som et eksempel på mistænkelige pengestrømme fra Rusland.

Dmitrij Rybolovlev har solgt sine russiske forretninger og ejer i dag en fodboldklub og en stor kunstsamling. For få år siden solgte han Leonardo da Vinci-maleriet »Salvator Mundi«, der i dag regnes for verdens dyreste maleri. Fold sammen
Læs mere
Foto: Patrick Kovarik.

Dmitrij Rybolovlev har ellers solgt sine russiske aktiver og relanceret sig som kunstsamler og noget nær æresborger i fyrstendømmet Monaco.

Men i denne uge blev han tilbageholdt af politiet på grund af mistanke om, at han skulle have forsøgt at købe sig til indflydelse hos ordensmagten gennem sit ejerskab af den lokale fodboldklub.

Det var endnu et signal om, at oligarkernes penge og metoder »ikke længere bydes velkommen i det nuværende politiske klima«, skriver kommentatoren Leonid Bershidsky i en analyse for Bloomberg.

Samtidig giver oligarkernes problemer en taktisk fordel til Kreml, påpeger han. Putin har nemlig længe forsøgt at presse oligarkerne til at hente deres penge hjem til Rusland, hvor de er lettere at styre.

3. Deripaskas fest er ikke forbi

Og så er vi tilbage ved Oleg Deripaska. Siden april i år har den russiske råstofmilliardær indledt en gigantisk PR-offensiv i både Europa og USA. De amerikanske sanktioner – der endnu ikke er trådt i kraft – kan nemlig blive ødelæggende for hans aluminiumsimperium.

Han udpegede sidste år den tidligere britiske energiminister Lord Barker som bestyrelsesformand for sit holdingselskab. Og han har hyret tidligere topembedsmænd fra Bill Clintons regering som lobbyister i Washington.

Tilsyneladende med en vis succes. Ifølge New York Times er sanktionerne indtil videre blevet udsat to gange.

Samtidig har den amerikanske finansminister åbnet en dør på klem for at undslippe sanktioner, hvis Deripaska indvilliger i at minimere sit personlige ejerskab i råstofimperiet.

De larmende fester i alpebyen Davos vil også blive skruet ned til et minimum.

Men Deripaskas modaktion viser, at gamle metoder stadig er gangbar mønt, siger en tidligere embedsmand i Obama-regeringen, Michael Carpenter, til avisen:

»Oleg Deripaska forstår bedre end de fleste russiske oligarker, hvordan penge køber indflydelse i Washington,« siger han.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland