Slovakiet roser kollegerne i EU for fælles fodslag

Slovakiet er kommet i unåde i flere EU-lande. Men landets indenrigsminister roser nu sine kolleger for at gøre noget ved kontrollen med de ydre grænser og taler om en genskabt god arbejdsatmosfære i EU.

Slovakiets indenrigsminister, Robert Kalinák skal igen i dag mødes med sine kolleger for at drøfte flygtningekrisen.Foto: Olivier Hoslet/EPA Fold sammen
Læs mere

LUXEMBOURG: Der kommer nye positive toner fra Slovakiet om EUs kurs i flygtninge­krisen, som det central­europæiske land ellers har raset over i ugevis på grund af de omdiskuterede flygtningekvoter.

Efter torsdagens ministerrådsmøde i Luxembourg om flygtningekrisen mener Slovakiets indenrigsminister, Robert Kaliňák, at EU-landene nu er enige om, at beskyttelsen af de ydre grænser er første­prioriteten. Han ser derfor væsentligt lysere på EUs muligheder for at håndtere krisen.

»En af demokratiets forcer er, at vi kan skændes den ene dag, og den næste dag er der solskin og en god arbejdsatmosfære. Alle kender vores position og ved, hvorfor vi er imod kvoter. Det vigtigste er, at mine kolleger nu er enige i, at beskyttelsen af de ydre grænser skal være prioritet nummer ét,« fortæller Robert Kaliňák.

Kaliňák stiller op til interview på engelsk med Berlingske og et par andre medier efter mødet, og han vil tydeligvis gerne understrege, at splittelsen mellem de fire lande, som stemte imod flygtninge­kvoterne i september – Rumænien, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn – og de øvrige EU-lande er til at overkomme.

»Det vigtige er, at der nu kommer rigtige forslag og løsninger, som kan hjælpe med at få migrationsstrømmen til at aftage,« siger Kaliňák.

Fælles grænsekontrol

Han roser, at Frankrig nu er kommet med et konkret forslag til, hvordan EUs grænseagentur, Frontex, kan udvikles til en egentlig fælles europæisk grænsevagt. I dag har Frontex nemlig kun en ko­ordinerende rolle.

»Efter måneder med til tider ligegyldige diskussioner er dette det første rigtige og pragmatiske forslag. Det kan virkelig hjælpe. Tilstrømningen er så stor, fordi vi ikke har beskyttet de ydre grænser,« siger den slovakiske indenrigsminister.

Også EU-Kommissionen barsler med lignende planer og har lovet at fremsætte et forslag om videreudviklingen af Frontex inden årets udgang, og ifølge Kaliňák har EU-Kommissionen dermed »endelig fundet ud af, hvad prioriteten bør være, hvis man skal stoppe migrantionsstrømmen.«

Brug for flere grænsevagter

I første omgang har Frontex bedt om, at EU-landene hurtigt bidrager med yderligere 775 grænsevagter, hvilket er Frontex’ hidtil største anmodning om personel. Frontex har nemlig brug for 670 specialister til de nye registreringscentre i Græken­land og Italien samt yderligere 105 grænsevagter, der skal sættes ind ved en række af EUs ydre landegrænser.

Styrkelsen er Frontex er ifølge Kaliňák et vigtigt, første skridt. Selv har Slovakiet lovet at sende 20 specialister i løbet af kort tid og er klar med yderligere 30 senere om nødvendigt. Men han understreger, at den fælles indsats ikke virker, hvis ikke Grækenland selv gør meget mere for at beskytte sin ydre grænser, der dagligt krydses af tusinder af flygtninge og migranter.

»Vi kan rejse meget kritik af Grækenland, når vi taler om beskyttelsen af de ydre grænser. Grækenland er ikke i stand til at beskytte grænsen alene og har derfor virkelig behov for vores hjælp gennem en fælles Frontex-indsats. Men vi er også nødt til at se en større indsats fra græsk side.«

Heftig kritik

Den slovakiske regering har selv været genstand for heftig kritik for sine udmeldinger de seneste uger. Formanden for den socialdemokratiske gruppe i Europa-Parlamentet, italienske Gianni Pittella, har således foreslået, at det slovakiske socialdemokrati – som både Kaliňák og premierminister, Robert Fico, tilhører – bliver ekskluderet fra gruppen af europæiske socialdemokratier. Ikke mindst fordi Fico gentagne gange har sagt, at Slovakiet ikke vil tage imod muslimske flygtninge.

Også den slovakiske præsident, Andrej Kiska, har i det slovakiske parlament for nyligt beklaget regeringens opførsel, fordi Slovakiet ifølge Kiska er helt afhængig af være en del af et stærkt Europa. Og det indebærer, at Slovakiet må være solidarisk med det øvrige Europa. Kaliňák mener dog, at Slovakiet er solidarisk.

Den slovakiske regering mener, at man bør afhjælpe de lande med flest asyl­ansøgere som Tyskland, Østrig og Sverige i stedet for at omfordele asylansøgere fra Italien til Sverige, som det skete i fredags. Kaliňák fremhæver selv den aftale, som Slovakiet har lavet med Østrig om at huse et antal asylansøgere, mens de afventer resultatet af deres ansøgning.

»I de seneste 14 dage har vi modtaget 323 migranter fra Østrig, og de bliver i Slovakiet, hvor vi tager os af dem. Det er en bedre måde for lande, som ikke er den endelig destination, at hjælpe til på,« mener indenrigsministeren.

Med pisk og gulerod

Udover styrkelsen af de ydre grænser er det ifølge Slovakiets regering især vigtigt at fokusere på at hjælpe i næromåderne. Prioriteter der i øvrigt flugter med den danske regerings udmeldinger.

»Vi skal have stabiliseret situationen i flygtningelejre (i Jordan, Libanon og Tyrkiet. red.), styrket de ydre grænser, og så skal hjemsendelsespolitikken virke – og i hjemsendelsespolitikken bliver man nødt til at se på samarbejdet med oprindelseslandene,« siger Kaliňák.

Ligesom den danske regering mener den slovakiske regering, at det er nødvendigt at lægge pres på en række af oprindelseslandene ved at sammentænke hjemsendelsesaftaler med udviklings- og handelspolitik.

Allervigtigst er det dog at få lavet en fælles handlingsplan sammen med Tyrkiet, som størstedelen af de mange syriske flygtninge kommer igennem.

»Forhandlingerne med Tyrkiet er helt afgørende. Vi skulle have begyndt forhandlingerne med Tyrkiet meget før, men det er trods alt bedre nu end aldrig.«