Slavedreng eller barnestjerne: Årets børnefest i Holland ramt af racistiske optøjer

Børn og voksne i Holland og Belgien elsker deres Zwarte Piet. For dem er han en uskyldig børnestjerne og ikke den slavedreng, som hans fremtoning leder tankerne hen på. Men en blegere Zwarte Piet er langsomt på vej foranledigt af antiracistiske bevægelser, FN og progressive storbyer.

En make-up artist maler en mand sort i ansigtet. Han skal senere optræde som Sankt Nicolaus' hjælper Zwarte Piet. Arkivfoto: Jerry LampenEPA/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

»Se, det er Sankt Nicolaus!«, udbryder en lille dreng på fire år og snubleløber hen til den voksne mand, der med ryggen til vinafdelingen i det belgiske supermarked Delhaize uddeler små røde poser med kiks, reklamer og lidt flere kiks.

Det er lørdag, butikken er fyldt med familier, der provianterer til weekenden. De fleste børn stopper op hos manden med det hvide skæg, bispehat og rød kåbe for at få en pose.

Fejringen af Sinterklaas - eller på dansk Sankt Nicolaus - er den ubestridte højtid i december for mange hollandske og belgiske børn. Helgenfiguren ankommer ifølge legenden med båd fra Spanien midt i november, og i tre uger kan man finde ham på skoler, i idrætsklubber og legetøjsbutikker. TV sender en daglig føljeton, hvor Sankt Nicolaus og hans hjælpere under store trængsler redder den bog, som alle børns ønsker står i. Det hele kulminerer torsdag, hvor han om natten sender gaver ned gennem skorstenene til artige børn.

Men ved siden af børneeventyret udspiller der sig et voksendrama. Det skyldes en konflikt om den hær af hjælpere til Sankt Nicolaus, der går under fællesbetegnelsen Zwarte Piet - Sorte Peter på dansk.

Zwarte Piet er traditionelt malet kulsort i ansigtet, har mørke tætte krøller, optegnede læber og guldringe i ørerne. En klar reference til hollandske koloniherrers tjenere, hvor unge slavedrenge i det 17. århundrede blev klædt ud i kulørte gevanter. Og det er racistisk, mener menneskerettighedsforkæmpere, aktivister og en voksende del af befolkningen i Belgien og Holland. Mange andre mener omvendt, at man også kan blive for tyndhudet, og at det er vigtigt at stå fast på sine traditioner.

»Stinkende hore«

Diskussionen er ikke ny, men år for år optrappes konflikten mellem de to grupperinger. I år var der sammenstød i 18 hollandske byer på den novemberdag, hvor Sinterklaas ankom i sin båd rundt om i Holland. Værst gik det for sig i byen Eindhoven, hvor omkring 250 hooligans og pro-Zwarte Piet-demonstranter konfronterede anti-Piet-demonstranter med æg, bananer og racistiske tilråb.

»Stinkende hore.« »I ødelægger en dejlig børnefest.« »Sankt Nicolaus, Sankt Nicolaus og selvfølgelig med en sort Piet,« råbte ophidsede mænd, der stod i forreste række. Nogle krydrede de racistiske bemærkninger med at heile, viser videoer fra blandt andet ungdomsmediet Vice.

Også i Rotterdam, Groningen og Haag blev der fundet rå gloser og kasteskyts frem. I alt måtte politiet anholde 40 demonstranter. De fleste tilhørte pro-Piet-demonstranterne.

Politikere i Holland har svært ved at håndtere konflikten. Der findes dem, der åbenlyst støtter traditionalisterne. Tag den islamkritiske Geert Wilders, der ikke forsømmer højtiden til at tale om undertrykkelse af den hollandske nationalfølelse. Eller lokalpolitikeren Linda Hofmann fra Kristendemokratisk Appel (CDA), der ifølge NRC Handelsblad delte Eindhovens pro-Piet-demonstranters opfordring til protest.

»Spark dem,« skrev hun til sine nærmeste 641 Facebook-venner om demonstranter fra grupperingen »Smid Zwarte Piet Ud«, der havde anmeldt en fredelig demonstration i Eindhoven.

Rutte: Voksne skal opføre sig som voksne

Efter den første weekend med vold og hårde ord kaldte politikere, Amnesty International og den hollandske Ombudsmand på den liberale premierminister Mark Rutte (VVD). Tre dage senere tog Rutte afstand fra de mest voldsomme protester fra hooligans og højreradikale grupperinger:

»De brugte rædselsfulde racistiske udtalelser og heilede,« sagde permierministeren i parlamentet i Haag, hvor han også gav udtryk for, at uroskaberne efter hans mening skulle tiltales for racisme.

»Lad os lave en aftale om, at voksne opfører sig som voksne, når de er sammen med børn,« lød det.

Zwarte Piet er et kildent tema for Rutte. I en kontroversiel udtalelse fra 2014, der for længst er gået viral, forsvarede han den sorte ansigtsfarve:

»Zwarte Piet er sort, og det kan jeg ikke ændre, fordi hans navn er Zwarte Piet. Det er ikke Grønne Piet eller Brune Piet. Det er Zwarte Piet,« siger Rutte i videoen og uddyber:

»Jeg kan kun sige, at mine venner i De Nederlandske Antiller (en øgruppe i Caribien, red.) er glade for, at de ikke behøver at male deres ansigt sort under fejringen. Når jeg leger Zwarte Piet, skal jeg bruge dage på at få den sorte maling af.«

Hvem er Zwarte Piet?

Sankt Nicolaus og Zwarte Piet har ikke altid været ventet med fryd og spænding hos børn. Nutidens bedsteforældregeneration blev som små fortalt skræmmehistorier om, hvordan Sinterklaas’ kulsorte følgesvend afklapsede uartige børn med ris. De allermest uvorne unger proppede Zwarte Piet ifølge sagnet i den lærredssæk, som han bar sin herres gaver i. De blev derefter taget med til Spanien og solgt til slavehandel.

Sankt Nicolaus og Zwarte Piet ankom med båd til Zaanstad i Holland 17. november. Byens borgmester ventede på helgenfiguren, der ifølge sagnet kommer sejlende fra Spanien. Foto: Remko de Waal/EPA/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Foto: Remko de Waal.

I 1960erne forsøgte man at modellere billedet. En overgang var Zwarte Piet en ubegavet narfigur, der ikke kunne tale rent og som mildt sagt var intellektuelt underfrankeret. I dag er det image forlængst smidt på den evige TV-mødding. I børne-TV kan Sankt Nikolaus ikke klare sig uden sine opfindsomme hjælpere. Nogle er eksperter i at klatre gennem skorstene med gaver, og andre vogter bogen med børns ønsker. For mange børn er Zwarte Piet den egentlige helt, fordi han reder trådene ud for den lettere distræte Sankt Nikolaus, der efterhånden er blevet en biperson.

Kolonihistorie spøger

Ingen taler for alvor med børn om Zwarte Piets lighed med slavedrenge og Hollands blodige kolonihistorie. Børnelogikken lyder, at det er sod fra skorstenen, når gaverne skal afleveres, der farver huden sort. Men uden for Holland og Belgien har blandt andet FNs Udvalg om Racediskrimination påpeget, at Zwarte Piet er en negativ stereotyp på sorte.

Dele af befolkningen lytter til kritikken. I Amsterdam har karakteren undergået en større make-over siden 2016. Navnet er ikke længere Zwarte Piet, men Skorstens-Piet. Den sorte farve er nu erstattet af streger af sod fra skorstenens indre. .

I 2016 udtalte byens talsperson Pam Evenhuis at traditionen efter bystyrets mening skulle laves om:

»Slavetiden er for at sige det mildt en plet på Hollands historie.«

Omkring de større hollandske byer ser forandringerne ud til at vinde større indpas, og med små skridt bevæger landet sig mod en blegere udgave af deres Zwarte Piet. En meningsmåling fra analyseinstituttet I&O viste i begyndelsen af december, at 44 procent af den hollandske befolkning støtter ideen om sodsværte i ansigtet og andre ændringer i figurens ydre. For to år siden erklærede 32 procent sig enige.