LONDON: Den kom sent, men da David Cameron stående på et podie i OL-byen i London med flere racercykler i baggrunden endelig i en tale forleden indtrængende bad skotterne om at forblive en del af Storbritannien, stod det klart, at han frygter Skotlands afstemning om løsrivelse.

Stadig fører lejren, der vil stemme nej til uafhængighed den 18. september pænt stort, men tilhængerne af løsrivelse vinder støt og roligt terræn og har vundet fem procentpoint ind siden september og står dermed nu til 37 procent af stemmerne.

Og det fik den britiske premierminister i sin tale til at understrege, at der nu kun er »syv måneder til at redde det mest ekstraordinære land i historien« og at påpege, at bogstaverne »UK« – United Kingdom som omfatter England, Skotland, Nordirland og Wales – er et verdens mest »magtfulde varemærker«.

»Nogle gange kan vi glemme, hvor stort vores omdømme er ... at UK står for unik, strålende, kreativitet, excentrisk, genial,« sagde Cameron og fortsatte:

»At skille Skotland ud fra dette brand ville være som at skille vandene mellem floden Tweed og Nordsøen ... For det er et land, der aldrig har været kuet af bøller og diktatorer. Dette er et land, som står for noget.«

Han talte også om, at spørgsmålet var personligt for ham på grund af hans egen skotske arv, og at hans efternavn kommer fra det vestlige højland.

»Og jeg er lige så stolt af min skotske arv, som jeg er er af min engelske. Navnet Cameron betyder muligvis »krum næse«, men klanens motto er »Lad os forene os« – og det er præcis, hvad vi har gjort på disse øer.«

Skotland vil have Nordsø-olie

Efter David Camerons store tale om Skotland er der ikke længere tvivl om, at den store kampagne for og imod skotsk uafhængighed for alvor er skudt i gang.

Hidtil har den ellers ligget ganske underdrejet, da den stort set kun har været ført af Skotlands nationalistiske førsteminister, Alex Salmond, der altid har haft løsrivelse fra unionen som et mål.

Da Salmond i sin tid annoncerede, at han ville have en folkeafstemning om uafhængighed, sagde Cameron ellers, at han ville kæmpe med »hver en fiber i sin krop« for, at Skotland ikke løsrev sig fra det over 700 år gamle fællesskab. Men efterfølgende har han været påfaldende stille og har i store træk henholdt sig til, at spørgsmålet om skotsk uafhængighed eller ej udelukkende var op til skotterne at tage stilling til.

Selv efter at Alex Salmond i november fremlagde en 670 siders hvidbog, der gav hans regerings opskrift på, hvordan et frit Skotland ville se ud, var der næsten ingen debat i det britiske parlament.

Salmond fik med andre ord næsten banen for sig selv til sine påstande om, at skotterne vil blive mere velhavende end i dag, hvis de fire millioner skotske vælgere stemmer ja ved afstemningen om løsrivelse.

I hvidbogen blev det fastslået, at Skotland vil fortsætte med »at arbejde konstruktivt sammen« med resten af Storbritannien og også vil bevare dronning Elizabeth II som statsoverhoved. Til gengæld vil et frit Skotland forlange 90 procent af olien i Nordsøen, og at London fjerner sine atomvåben fra skotsk jord inden 2020.

Lige før nytår tog Lord Forsyth, tidligere konservativ minister for Skotland, bladet fra munden og anklagede David Cameron og hans regering i London for at være alt for selvtilfredse i forhold til folkeafstemningen og for ikke at involvere sig mere for at vinde debatten. Ikke mindst efter Salmonds fremlæggelse af sin hvidbog.

»Jeg forventede, at regeringen ville annoncere en debat i Underhuset og Overhuset, men intet er sket. Hvad i alverden sker der?« lød det fra Lord Forsyth.

»Det grundlæggende problem er, at det blot bliver set som noget for Skotland, men ikke for hele Storbritannien, selv om emnet har betydning for hele Storbritannien. Det er på tide, at England vågner op, og at vi som partnere i Storbritannien finder ud af, hvordan vi sikrer, at en overilet beslutning om at bryde Storbritannien op ikke bliver taget til september.«

Aggressiv britisk stil

Om det er Lord Forsyths dundertale, der har fået Cameron & Co. til nu at vælge en ny og mere aggressiv stil er uklart, men at krigen og tonen mellem Edinburgh og London nu bliver mere pågående, hersker der ingen tvivl om.

For få uger siden fremlagde den britiske konservative udenrigsminister, William Hague, en 119 sider lang rapport, der forsøgte at punktere Salmond og hans løsrivelsesivrige venners forhåbninger. Salmond har fastholdt, at Skotland allerede i marts 2016 kan være et frit land, hvis skotterne stemmer ja til løsrivelse til september, og at denne overgangsperiode på halvandet år vil være nok for skotterne til at sikre deres fortsatte medlemskab af EU og NATO.

Men William Hague fastslog ved fremlæggelsen af rapporten – der henviser til udtalelser fra formanden for EU-Kommissionen, Jose Manuel Barroso, og formanden for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuy – at det er en proces »med usikker tidshorisont og ukendt resultat«.

Med andre ord: Hvis Skotland løsriver sig og bliver en ny og selvstændig stat, må højlandet ifølge de to EU-ledere og den britiske udenrigsminister være forberedt på at skulle gennem samme procedurer om optagelse som andre nye aspiranter, der gerne vil være med i fællesskabet.

En sådan ansøgning kan tage helt op til ti år at behandle og kan ifølge rapporten i det hele taget blive svær, da den skal godkendes af alle EUs 28 medlemslande.

Selv om Spanien ikke direkte nævnes ved navn, så er det overvejende sandsynligt, at regeringen i Madrid vil modsætte sig skotternes håb om en hurtig proces, fordi den selv modsætter sig den catalanske kamp for løsrivelse fra Spanien.

Derudover mener den britiske regering, at skotterne kan blive tvunget til at tage euroen som valuta – selv om Salmond går efter at bevare pundet – eftersom alle nye EU-ansøgerlande stilles over for et krav om at gå ind i eurozonen. Ligesom Skotland kan blive tvunget til at blive en del af Schengen-samarbejdet, hvilket kan føre til indførelse af grænsekontrol mellem Skotland og England – hvilket Salmond ikke ønsker – fordi Storbritannien står uden for Schengen.

Endelig mener den britiske regering, at skotterne vil komme til at betale dyrt for deres EU-medlemskab, fordi et frit Skotland ikke længere vil nyde gavn af den store britiske rabat på medlemskabet, som tidligere premierminister Margaret Thatcher forhandlede sig til helt tilbage i 1980erne.

Den skarpeste politiker på de britiske øer

De skotske nationalister har ikke overraskende affejet alle påstandene fra den britiske regering som ren og skær skræmmekampagne.

Morsomme sjæle i Skotland joker også med, at David Cameron i sin tale fredag bad briter »gribe telefonen« og ringe til familie og venner i Skotland for at opfordre dem til at stemme nej til skotsk løsrivelse til september. For i quizudsendelser på TV karakteriseres den slags som en sidste »livline«, når man er desperat og ikke længere ved, hvad man skal stille op.

Alex Salmond har også netop stemplet premierministeren som en bangebuks, fordi han holdt sin tale i London i stedet for at acceptere en direkte debat med ham. Netop afvisningen af at deltage i en TV-debat ansigt til ansigt med Salmond kan gå hen og blive Camerons største udfordring, påpeger kommentatorer.

Alle politikere synes at frygte en direkte debat med den skotske leder, som politiske kommentatorer igen og igen beskriver som den skarpeste og mest snu politiker på de britiske øer. For Salmond er en enestående retoriker, som selv hans modstandere beskriver som en mand, der kan sælge sne til eskimoer.

Kort før det seneste skotske valg stod hans løsrivelsesparti kun til et udmærket valg, men Salmond sikrede alligevel en jordskredssejr, og de skotske nationalister satte sig til alles overraskelse på 69 ud af 129 pladser i det skotske selvstyreparlament i Edinburgh.

Spørgsmålet er, om han kan gøre det igen. Frygten er begyndt at sætte sig i Downing Street 10, og det vil, som David Cameron var inde på i sin tale, få næsten uoverskuelige konsekvenser, og et ja til løsrivelse vil efterlade ham med et eftermæle som premierministeren, der ikke kunne holde sammen på sit rige.

»Århundreders historie hænger frit i luften – usikkerhed hænger over fremtiden for vores Storbritannien,« sagde han