Slaget om Bagdad

Iraks hovedstad Bagdad har hidtil været dødbringende kviksand for koalitionstropperne og et mekka for dødspatruljer. Byen er indbegrebet af Irak-krigens mareridt. USAs nye Irak-strategi sætter derfor alt ind på at få kontrol over den dødsensfarlige by.

<a href='http://images.bm4.metropol.dk//253/253544/253544_original.jpg'>Se grafik i stort format</a> Fold sammen
Læs mere

I sommeren 2003 landede den danske ambassadør Torben A. Gettermann i Bagdad i det »nye« håbefulde Irak, som koalitionstropperne just havde befriet. Ambassaden lå i Hai Al Tashrya gaden, og derfra nød Gettermann ofte at køre en tur i Bagdads udstrakte kvarterer, som den berømte, kølige flod Tigris splitter i en vestlig del Karkh og en østlig, Risafa.

Men byen skulle snart ændre sig. I løbet af de første seks måneder var Gettermann vidne til en stigning i angreb på amerikanere, militærpersoner og de irakere, der hjalp dem. Og i løbet af de følgende tolv måneder forandrede Bagdads ansigt sig fundamentalt.

»Hvad enten det skyldtes konkrete trusler, gisninger eller bange anelser begyndte shiamuslimer at flytte ud af sunnimuslimske områder - og vice versa. I sommeren 2005 var Bagdads kvarterer religiøst set langt 'renere',« fortæller Gettermann.

»De kræfter, der gik efter at sætte sunnimuslimer og shiamuslimer op mod hinanden, og skabe komplet kaos, havde stor succes - hvad enten det var al-Qaeda eller Saddam-tro fra det tidligere Baath-parti,« siger den tidligere ambassadør, der i dag er generalkonsul i New York. I dag frarådes udlændinge på det kraftigste overhovedet at bevæge sig uden for den massivt beskyttede grønne zone midt i Bagdad.

Ny strategi
Det er den polariserede og skamferede Bagdad by, der er omdrejningspunktet for amerikanernes nye Irak-strategi, som præsident Bush præsenterede i sidste uge. 80 procent af de over 20.000 tropper, som Bush vil skærpe koalitionen med, skal sættes ind i Bagdad. Iraks støvede hovedstad med op mod syv millioner indbyggere er blevet indbegrebet af det mareridt, Irak-krigen har udviklet sig til.

Bagdad har været så vanskelig at få kontrol over af flere grunde.

»For det første er byen et mix af forskellige trosretninger: Sunnimuslimske og shiamuslimske kvarterer grænser op til hinanden, og der er enkelte blandede nabolag. Det gør det nemt at dræbe andre etniciteter,« siger Amatzia Baram, en af verdens førende eksperter i shia-islam og professor på Haifa Universitet. »Dertil kommer, at det er umuligt at omringe Bagdad og kontrollere passagen ud og ind af kvarterer,« siger han. I byen Tal Afar, der er en af Irak-krigens få succes-historier, lykkedes det at reducere volden med omkring 80 procent ud fra militærets strategi: »Ryd, hold, byg« ved at omringe den og få kontrol over stort set hver en bevægelse.

Succesen i Tal Afar
Strategien i Bagdad er modelleret over Tal Afar-succesen, som fandt sted for 18 måneder siden. Men i modsætning til Tal Afar, en by i det nordlige Irak med en kvart million indbyggere, ligger Bagdad i hjertet af Irak og huser en fjerdedel af landets befolkning. Og amerikanske officerer lægger ikke skjul på, at succes her bliver langt, langt sværere at opnå. Tal Afar-strategien blev udviklet af oberst H.R. McMaster, som den amerikanske hær regner for at være en af sine mest kreative anti-terrorisme tænkere og lidt af en rebel. McMaster har også været stærkt involveret i at udvikle den nye Bagdad-plan, som er kontroversiel og særdeles risikabel for amerikanske soldater.

Torben A. Gettermann, der levede i Bagdad i to år, beskriver byen som »det største, farligste og mest blandede område, hvor sunnimuslimer og shiamuslimer lever op og ned ad hinanden«.

Og Joost Hilpermann, der er ekspert i Irak og vicedirektør for Mellemøsten hos den anerkendte ngo International Crisis Group siger: »Jeg har svært ved at se, hvordan nogen militærstyrke kan håndtere Bagdad, hvor borgerkrigen har udspillet sig mest drabeligt.«

Tanken i amerikanernes plan er at udnytte de nye tropper til at få flere »boots on the ground« på tværs af Bagdad. Mellem 30 og 40 fælles irakisk-amerikanske sikkerhedscentre skal etableres på tværs af ni nye militære distrikter i hovedstaden på blandt andet politistationer, der har været blandt de oftest angrebne mål under krigen.

Hvert center skal forsvares af en amerikansk platoon på 30-40 soldater, mens en anden platoon skal patruljere i nærheden og både være en hurtig reaktionsstyrke og beskytte de amerikanere, der er udstationeret med irakerne. Ideen er, at amerikanerne skal arbejde tæt sammen med irakiske politifolk og soldater for at etablere den grundlæggende tillid, som stadig mangler. Men samtidig placerer planen amerikanske soldater direkte i de dødsensfarlige nabolag, hvor de indtil nu kun har været på patruljer og aktioner.

Begrænset tid
Siden den tidligere amerikanske forsvarsminister Donald Rumsfeld trak sig tilbage efter midtvejsvalget i november, har det amerikanske militær indrømmet, at mange operationer for at sikre Bagdad slog fejl, fordi der var mangel på tropper, og soldaterne derfor hurtigt blev flyttet til andre operationer. Hvilket tillod oprørere og militser at genindtage områder, selv om amerikanerne havde ryddet dem. Den nye plan med flere tropper vil imødegå det problem, lyder det, og mange officerer giver udtryk for, at de tror, strategien kan lykkes.

Amerikanske officerer fremhæver også udnævnelsen af David H. Petraeus som ny kommandør i Irak som en positiv ting. Petraeus, der er medforfatter til den amerikanske hærs nye manual om bekæmpelse af oprør, fremstilles som en kreativ, erfaren kommandør, som tropperne har tillid til. Men operationen har begrænset tid, måske omkring seks til ni måneder. Før støtten i USA bliver endnu svagere, og valgkampen op til præsidentvalget i 2008 for alvor sætter ind og fører til politikeres forstærkede krav om tilbagetrækning.

En stor bekymring blandt militærfolk er også, hvad der vil ske, når de ekstra tropper trækkes ud, og det overlades til irakerne at tage hånd om Bagdads sikkerhed. Adskillige operationer i Bagdad er foregået efter dette mønster: Amerikanerne har ryddet et nabolag for oprørere og militser hus for hus. Men dødspatruljerne er strømmet tilbage ind i området, efter irakerne overtog ansvaret for det. Operation »Fremad Sammen«, hvor 7.000 ekstra amerikanske tropper blev indsat, slog netop fejl i sommer, fordi irakerne ikke kunne holde de områder, amerikanerne overgav til dem.

Sadr By er afgørende
Et af de første centre vil sandsynligvis blive etableret i Ghazaliya, et sunnimuslimsk område, der gentagne gange er blevet angrebet af shiamuslimske militser. Det rejser spørgsmålet, som er helt centralt for Bagdads fremtid: Vil Maliki-regeringen tillade operationer rettet mod shiamuslimske ekstremister - eller som hidtil presse på for at fokus er på sunnimuslimske militser, der angriber shiamuslimske områder? En afgørende test vil være Sadr By, den største shiamuslimske enklave i Bagdad og tilholdssted for Moktada al-Sadrs Mahdi hær. Premierminister Maliki har hidtil holdt hånden over al-Sadrs militser, fordi al-Sadr er en vigtig støtte for regeringen.

Mange iagttagere frygter, at den amerikanske plan er dømt til at mislykkes, fordi, som en højtstående militærperson siger det: »Strategien skal styrke en regering, som er en del af problemet.«

Præsident Bush sagde engang til et par ledende republikanere, at han aldrig vil give op i Irak: »Jeg vil ikke trække os ud, om så Laura og Barney (Bushs skotske terrier, red.) er de eneste, der støtter mig.«

Det er dér, Bush er ved at være. En af de få markante røster, der støtter ham, er John McCain, foreløbigt Republikanernes spidskandidat til præsidentvalget 2008. Men Demokraterne og det meste af Europa er i stærk opposition til planen. Og selv højtstående republikanere er imod at sende flere tropper til Irak. Den republikanske senator Chuck Hagel har kaldt trækket: »Den farligste udenrigspolitiske fejltagelse siden Vietnam.«

Tiden vil vise, om han har ret.